S_FørOgNu_1916_2

NU

2. AARGANG N ru

1. MAJ 1916

FØR

snarest Indtrykket af, a t T rekroner er den yderste, ret nærlig. gende Udløber af en modstaaende Mole, der skæ rmer Yderhavnen mod Øst. Heller ikke vil man kunne nægte, a t man fra V iadukten, efterat have passeret det pompøse Gefionspringvand, har en videre Ud sigt end tidligere over den livlige Skibsfærsel paa Rheden, ovei Kastelsvolden og Voldgraven og over P a rtie t omkring Yachtpavil- Ionen, der netop er beliggende indenfor den Del af Langeline, som vi ovenfor nævnte som den eneste h elt bevarede fra Fortiden, Men Yachtpavillonen selv og den Grund, hvorpaa den staar, har til Gengæld i Aarenes Løb i høj Grad sk iftet Udseende. Den første Pavillon opførtes i A aret 1884 paa den Enceinte, v før har om talt, og hvor i sin Tid Opsynsmanden over Langelinie havde sin idylliske Bolig, omkranset af Voldgraven og d skyggefulde Træer (se Billedet Side 98). De Æ ldre iblandt os husker tydeligt denne første, re t tarvelige, men hyggelige Pavillon, der, saaledes som B illedet Side 97 viser, var forbunden med Langeliniepromenaden ved en Bro, der spændte over Kørevejen og under sin Bue skulde give Plads for forbi farende Køretøjer og Ryttere. Med Hensyn til Klubhusets Tilblivelse kan det sikkert inter essere en stor Del af vore Læsere a t erfare nogle Enkeltheder. Man havde allerede længe i Sejlsportskrese omgaaedes met Tanken om a t faa rejst et Foreningshus saa tæ t som muligt vet Søen, hvor Medlemmer af Klubben kunde mødes efter tilende bragte Sejladser, og hvor der ved frem lagte T idsskrifter og vet Foredrag kunde vækkes yderligere Interesse for Sporten, ligesou man ved selskabelige Sammenkomster kunde fremme Kammerat skabet. E fter at Sagen var bleven forelagt Medlemmerne af Bestyrel sen, havde denne da ogsaa faaet Bemyndigelse til at arbejde vi dere paa dens Fremme, og i 1882 har man af Krigsministerie faaet Tilladelse til at bygge et Foreningslokale paa den saakaldtt „ P in n e b e r g s R a v e li n “ paa Langelinie. Men da man ikke vet egne Midler formaaede at faa Bygningen rejst, m aatte Bestyrel sen søge paa den fordelagtigste Maade a t benytte den til Tilla delsen knyttede Ret til at drive R estauration og Konditori i Byg ningens nederste Etage, og man tra f i den Hensigt fornødne Af taler med Aktieselskabet „ T u b o rg s F a b r i k k e r “, der skuld udrede sam tlige med Bygningens Opførelse og delvise Monterin forbundne Omkostninger imod Sikkerhed ved Prioritets-Obligatio: i Bygningen og dens Tilbehør. Uden anden Udgift end Udgiften til Monteringen af sine Loka ler i øverste Etage fik Foreningen saaledes sit særdeles heldig beliggende Samlingslokale, og den 25. November 1884 indviede K lubhuset ved en elegant Diner. Denne første Langeliniepavillon oplevede dog ikke engang si tyvende Aar. E fter Sigende havde Stadsgravens Rotter, der yng lede adskilligt stæ rkere end Sejlklubbens Formue, efterhaande tilta g e t sig et ganske utaalelig t Regimente i Foreningens Lokalei Der gaar dunkle Frasagn om, hvorledes Medlemmerne paa Møde aftenerne optraadte bevæbnede med Salonbøsser for at anstill Jagt paa disse modbydelige Dyr, der optraadte familievis i So faerne og valsede ugenert omkring K laveret og Stolene. I denn Krig havde Rotterne Overtaget i en Grad, der nødvendiggjord Bygningens Nedrivning og Opførelsen af en ny. I den Periode, da den ny Pavillon opførtes paa den gamle Plads, var Foreningen husvild og interneredes m idlertidig i e rummeligt Skur, som laa tæ t op ad Karantænehuset. I Aaret 1902 erstattedes den gamle Pavillon af den nuværendi der er langt større og elegantere, — hvorvidt den ogsaa er skøi nere, faar staa hen. Som i den gamle Pavillon optages ogsaa i den nye Bygninger nederste Del af en Restauration, der paa Grund af sin ideal Beliggenhed er stæ rkt besøgt om Sommeren, medens den øvrig Del afgiver Lokaler for „Kgl. dansk Y achtklub“, der her bor hus frit og ligesom Pavillonen er bleven fornemmere med Aarem idet den i sin første Levetid — den stiftedes 1866 — førte Nav af „Dansk Forening for Lystsejlads“. Omkring Yachtpavillonen som M idtpunkt pulserer der — navi lig paa Sommerhelligdage — et m untert og broget Folkeliv pa Langelinie, hvis P opularitet stadig har væ ret voxende side 1848, da Promenaden, der, som en Del af Fæstningsterræne sorterede under K rigsm inisteriet, første Gang aabnedes fc Publikum. P aa St. Bededagsaften — ikke mindst efter a t Voldene jæ1 nedes med Jorden — er Langelinie Skuepladsen for et myldrenc Liv, og mangfoldige er de Lejligheder, da Kjøbenhavns Befoll ning satte hinanden Stævne herude for at hilse vore egne c fremmede Fyrster Velkommen og Farvel eller for a t overvæi Begivenheder, vemodige eller glædelige, der havde Bud til Ni tionens Hjærte. I næste Hefte vil vi for vore Læsere opfriske saadanne garn. Minder. 7 il Læserne! Vær venlig at laane os B illeder a f Lai gelinie, G rønningen , Toldboden, Toldbodvejen, de garn E splanade-Pavilloner — Fotografier, Akvareller eller Te; n ing er — til R ep rodu ktion ! Billederne tilbagesendes Løbet a f 2 å 3 Dage i ubeskadiget Stand. o n e n , Kultorvet 16, 3. Sal, eller gennem B o g h a n d l e r n e .

Frem tid for Øje, saaledes at det, man nu tog fa t paa, kunde indgaa som Led i en s e n e r e og e n d n u større Udvidelse. Hovedlinierne i A rbejdet begynder a t træde frem, og allerede i den kommende Sommer vil en Del af den udvidede Frihavn forhaabentlig kunne tages i Brug, medens det hele, samlede Ar­ bejde kan ventes fæ rdigt i Løbet af 1917. Udvidelsen, der foregaar i Fortsæ ttelse af den nuværende Plan imod Nord, om fatter et nyt Bassin med en Bredde af om trent 120 m og en Længde af 600 m, omrammet af Kaier med en Længde af mere end 1000 m. Dybden bliver 9,5 m — den største i nogen Sundhavn. For at udnytte Kaierne helt ud, lægges Pakhusbygningerne lige ved dem og faar Skikkelse af enetages Pakhuse, hvilket iøvrigt skal være i god Overensstemmelse med moderne P rin ­ ciper. Forresten bliver Udstyrelsen ret spartansk, idet man fore­ løbig renoncerer paa elektriske Kraner, ligesom Sporlægningen bliver saa billig som mulig. Ved Anlæg af en lille Toldklare­ ringsbygning opnaas, a t mindre Toldbehandling kan foregaa h er­ ude, saaledes a t den nuværende Toldbod kan aflastes noget, og den lange Vej gennem den udstrakte Frihavn i mange Tilfælde kan spares. Udvidelsen, der nu er ved at foregaa, skal, som vi ovenfor antydede, nærmest betragtes som en Begyndelse, der inden altfor længe vil følges af en Fortsæ ttelse. Frihavnstanken, der mødtes med Mistro, er mere og mere bleven lyst i Kuld og Køn. Selv Sverrig, der længe forholdt sig afventende af Frygt for, at Tran- siten af Varer væsentligst vilde komme til a t foregaa i P eri­ ferien, begynder a t røre paa sig, og de svenske Love har nu givet Tilladelse til Frihavnes Anlæggelse, og den Frihavn, som Malmø har projekteret, rykker for hver Dag sin Fuldendelse nærmere — foreløbig i et Format, der tydelig nok viser, at man ønsker at se Tiderne an, idet man til en Begyndelse vil nøjes med et Pakhusareal ved Kai af kun 9000 Kvadratm eter, medens Københavns Frihavn — efter Udvidelsen — har et tilsvarende Areal af 122,700 Kvadratm eter. En Frihavns Betydning ligger hovedsagelig i den Om stændig­ hed, a t den giver Frihed for Toldopkrævning. Desuden frem ­ byder Frihavne den Fordel, at Købmændene her kan oplægge deres Varer, medens de i Ro kan afvente Konjunkturernes Dalen eller Stigning og i Mellemtiden rejse Laan paa den opmaga­ sinerede Vare. Selvfølgelig er D riften af Frihavne beregnet paa Massevirk­ somhed og paa den hurtigst mulige Forretningsgang, — th i en Havn med expedit Betjening betyder fremfor A lt en b i l l i g Havn. For Industrien har Frihavnsprincipet for saa vidt mindre Vigtighed, som kun den Industri, der udelukkende arbejder med LTdlandet, her har gode Betingelser for Trivsel og Udvikling. Aarene har givet dem Ret, der forudsagde, at K ielerkanalen aldrig vilde blive en Hovedvej for Skibsfarten paa Østersøen. Dens Betydning vilde vise sig mere i Krig end i Fred. Vejen Nord om Skagen er og bliver den naturlige Bane for Skibe til Østersølandene, og København vil, tiltrods for Kanalen, vedbli­ vende være Stabelplads for disse Lande. Den Udvidelse af Havnen, som staar for Døren, eller rettere sagt er paabegyndt, viser, at det Fremsyn, man havde ved dens Anlæg, er slaaet til. Og det vil her være af den største Betyd­ ning, a t Københavns Frihavn allerede er fastslaaet som et vigtigt Led i \ 7erdenshandelen. E rfaringerne e r gjorte, — det gælder kun om a t spænde Rammerne videre efter den Linie, som for­ længst er lagt. Og netop under de Udvidelser, Frihavnen skal undergaa, er det en Betryggelse a t vide, at dens Leder er en udmæ rket kyndig Mand i sin kraftigste Manddomsalder. Heldigvis er vi i Danmark forlængst kommet bort fra den taa- belige Praxis kun at’ sæ tte ældre, ofte udtjente Mand paa de store, ansvarsfulde Poster. Vi forbinder ikke længere ved Begrebet „General“ Forestillingen om en rystende Gamling, hvis Ryger kroget, og som med den raslende Sabel om Lænderne nærmest gør en le t komisk Figur. Nu er man kommen saa vidt, at man giver Alderens Præ rogativer og mugne Avancementsregler en god Dag, naar man mener at have fundet en Mand, der er en frem skudt Post voxen. Da man satte D irektør B e rg s ø e , den unge M arinekaptajn, i Spidsen for Frihavnens Ledelse, gjorde man utvivlsomt et godt Valg, og vi vil ønske ham, at han bestandig, ligesom hidtil, vil vise sig i Besiddelse af en lykkelig Haand og se Frihavnen voxe i Magt og Velstand. — — Det siger sig selv, at ved Etableringen af Frihavnen m aatte Lan­ gelinie skifte K arakter, men heldigvis ejer den dog endnu en ene- staaende Skønhed. Til Glæde for alle os, der gerne ser Fortidens Minder skaanede, er, trods alle Forandringer, endnu e t Stykke af den rigtige, gode, gamle Langelinie, paa Strækningon mellem Yachtpavillonen og Frihavnen, næsten ganske bevaret. Og selv de, der nok saa meget hænger ved Fortiden, vil ikke kunne nægte, at P artiet omkring Lystbaadehavnen og den nye Promenade paa den lange Østmole har tilfø rt Langelinie baade nyt Liv og nye Skønheder. F ra Østmolen har man et stolt og vidt Udsyn over Sundet, og fra dens nordligste Pynt ser man over til T rekroner paa over­ raskende næ rt Hold. Den Tid, da dette Fort var et lige saa fjernt som efterstræ bt Maal for Svømmerne fra Becks og Engelbrechts be­ rømmelige Badeanstalter, er forbi. Fra Østmolens Pynt har man Obs. „FØR OG NU“ bestilles gennem H o v e d e k s p e d i t i