S_FørOgNu_1915_1

294529985

HISTORISK, TOPOGRAFISK TIDSSKRIFT. UDGIVET OG REDIGERET AF F. ZACHARIAE, KULTORVET 16, KØBENHAVN.

E. JESPERSENS FORLAG, KØBENHAVN.

r

1915

1ste AARGANG 1915

INDHOLD:

Nr. 14. Vestervold-Kvarteret(forts.).

Nr. 1. Slotsholmen. 2. do.

do.

(forts.).

» 15. » 16. Tivoli.

(fortsat).

3. (fortsat). 4. Københavnske Originaler* 5. Christianshavn. do.

(fortsat). (fortsat). (fortsat).

» 17. » 18. » 19. » 20 .

do. do. do. do.

(fortsat). (fortsat). (fortsat). (fortsat).

do. do. do. do.

6 . 7. 8 . 9.

(fortsat) og Udstillin­ gen i København 1888. » 21. Udstillingen i København 1888 (fortsat). » 22. Nørrevold-Kvarteret. » 23. do. (fortsat). » 24. do. (fortsat)

10* Knippelsbro. 11. Christianshavn (fortsat). 12. do. (fortsat). 13. Vestervold-Kvarteret.

K ø b e n h a v n s KOMMUNEBI BLICÎËKEff

KBHVN.u NIELSEN &. LYDICHE (AXEL SlMMELKIÆRi

• iW e ® € IÆ CID5SKRIFC?

1. Januar 1915.

UDGIVET OG REDIGERET AF ZACHARIAE, KULTORVET 16.

1ste Aa r ga ng Nr. 1 a.

Slotsholmen. O prindelsen til Staden København var, som vi alle véd, a t Biskop Absalon i det tolvte Aarhundrede byggede sig en Borg p aa en Holm

og undergik store Forandringer. Vi kan vel nok, naa r Talen er om denne Del af København, sige, a t Udvik­ lingen stadig har væ ret til det bedre. Der skal en Gang, da man sløjfede Voldene og saa meget andet gik i Lø-

ikke skulde tages alvorligt. Absalons 0 , Slotsholmen, som den har heddet siden Kongerne fik Slot paa den, er vedblevet a t være en 0 , og er som saadan det bedste P a rti af Byen, ikke blot for Slottet og dens andre gode

i M K C I H

K ongelig R esidents Slot (Frederik IV.s Slot),

bet havde været Planer oppe om at kaste Kanalen til fra Holmens Bro til Stormbroen — for a t spare et til­ træng t nyt Bolværk og de ligeledes nødvendige nye Broer, men heldigvis blev dette ikke til Alvor. E t senere Forslag om a t rasere hele Holmen og bebygge den å la Gammelholm, var vist et Agitationsnummer, der heller 4 8 0 3 8 0 MB

mellem Sjælland og Amager. Det lille Fiskerleje, der laa tæ t ved Hol­ men, voksede derefter hurtig op til en By, som snart blev Landets Hoved­ stad og nu er omtrent ti Gange saa stor som den By, der her i Landet kommer den nærmest i Folketal. Øen, om hvilken Byen blomstrede op, fulgte samtidig Udviklingens Lov

Bygningers Skyld, men ogsaa fordi den giver Byen et meget smukt og karakteristisk Særpræg som Søstad. F ra dette interessante P a rti af Kø­ benhavn før og nu bringer vi i næ r­ værende og efterfølgende Nummere af vort Blad en Række Billeder og en Beskrivelse, idet vi begynder med Ab­ salons Borg og de efterfølgende Slotte.

NR. 1 a

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

\XotaU

F r e d k k ik d e n T r e d ie s H v i . d in g som A r v k k o n g e l'AA Sl.OTSI'l.APSKN I KjØllENIIAVN.

A rvehyldningen 6. Juli 1648.

sig i m ange Ydm ygelser p aa G rund a f L an­ dets d aarlig e F o rfatn in g og dets fu ld stæ n ­ dige Mangel paa Forsvarsm idler. — Da kom Absalon som den re tte Mand. F ra sin befæ stede Borg ledede han Kam pen imod V enderne, saa a t de danske kunde drive deres F angst nogenlunde u fo rsty rret. Absalons Borg blev staaen d e i 100 Aar. I 1248 kom L ybæ kkerne, in dtog Borgen og

stede et Forbud imod a t det m aa tte sælges fra C apitlet. Hvad han anede, slog til, m en d et varede rig tig n o k tem m elig længe, nem lig 200 Aar, inden Kongem agten fik Ø jnene op for Væ rdien af denne P le t Jord, og der gik 100 Aar til, inden den kom i nogenlunde sikk er Besiddelse a f den. Venderne var ude e fte r Ø resunds Silde­ rigdom, og de danske Sømænd m a a tte finde

Absalons Borg. Den nuvæ rende Slotsholm var tre m in­ dre Holme, da Kong Valdem ar I skæ nkede sin tro faste Ven og R aadgiver Biskop Ab­ salon F isk erlejet H afn sam t H alvdelen af d et H erred, hvori d e tte og Holm ene laa, som A nerkendelse for hans T jenester. Paa den ene af Holmene, Tivsnæs, opførte

ødelagde B efæ stningen. Den blev opført igen i den gam le Skikkelse, a tte r ødelagt 1259 af F y rst Jarim ar fra Rügen, endnu en Gang genop­ fø rt og stod nu til Kong V alde­ m ar A tterdags Tid. Den tje n te hovedsagelig som Fæ stn in g og var kun af og til bebo et af B iskopper­ nes Foged, der m odtog Indbyggernes S kat og Jordskyld til Roskilde Dom capitel. Saa skete der i 1341 en Om væ lt­ ning af afgørende B etydning for Byens og Borgens Frem tid. Den første Kongeborg. V aldem ar A tterdag, der havde sat sig til Opgave a t gen oprette det opløste Rige, m a a tte til Gennem ­ førelsen h e raf først have Bugt med de overmodige H ansestæ der, der teede sig som H errer i L andet. Men skulde d e tte Maal naas, var det nødvendigt a t raad e over det forholdsvis godt befæ stede Køben­ havn. B isperne’, som regerede i Byen paa D om kapitlets Vegne, kunde in te t u d re tte. Heldigvis gik det le tte re for ham end da Kong V ictor Emm anuel i 1870 tog Rom fra Pavestolen, for sa a v idt .som han undgik Blodsud-

Bispen en Borg, som han k ald te Ca­ strum de H a fn . Om han nogensinde h a r k a ld t den „Axelhus“ eller „S tejle­ b org “, ved ingen, men andre h a r jo givet den disse Navne. Man ved h eller ikke, hvordan den h a r set ud; B illedet af en gamm el Borg paa S ta ­ dens æ ldste Segl er næppe en Gen­ givelse af den. A ntagelig h a r den b e staa et af e t Beboelseshus og et K astel, om givet af en R ingm ur med T aarne, og dens B eliggenhed har væ ret ved den nuvæ rende Slotsbyg­ nings Hovedfiøj og under den indre Slotsgaard, hvor m an nu paaviser „Absalons B rønd“. Bisp Absalon h a r utvivlsom t fra første Fæ rd set, a t der la a en F rem ­ tid i d et lille F isk erleje H a fn . S te ­ det afgav en fortrin lig , n a tu rd a n ­ n e t Havn, og der var den Gang et um aadelig rig t Sildefiskeri i Sundet. E fte r Saxos B eretninger skal Silden til T ider have væ ret til Stede i saa store Mængder, a t m an kun med Besvær kunde faa A arerne i V an­ d e t. For en Sikkerheds Skyld e r­ hvervede Bispen derfor (1186) Pave U rbans Konfirm ation p aa et T esta ­ m ente, hvorved han skæ nkede T e r­ rito rie t til Roskilde Dom capitel, og sam tid ig .fik h a n Paven til a t ud-

Lauritz de Thurah, født 1706 i Aarhus, død i København 1759. Var først Landkadet, blev senere Bygmester og tillige en flittig Arkitekturforfatter. Endte som Hofbygmester og Generalmajor, efter i 1740 at være bleven adlet.

1. JANUAR 1915

FØR OG NU

N r . 1 a

C hristiansborg Slot set fra H øjbroplads (1746). Den kongelige K ancellibygning, c. Løngang, som fører til Slotskapellet, f. Tøjhus.

d. Slotskapel, e. Proviantgaard.

a. Løngang, som fører til K ancellibygningen, b.

Samme Slot set fra M arm orbroen 1746 (D anske V itruvius).

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

NR. 1 a

gydelse. Kong V ald em ar havde, jæ vnsides med sine andre frem ragende Egenskaber, en u dm æ rk et Evne til a t snakke sig til R ette. D et k an vel ogsaa nok siges, at F orholdene ju st

det tilfred sstilled e ik k e P ræ latern e, som stad ig gjorde deres F ordringer gældende. Men saa kom R eform ationen og med denne blev der gjort en b ra t Ende p aa de lang-

Hoved- og R esidensstad for de den Gang forenede 3 nordiske R iger — og herm ed var Spiren la g t til Stadens rask e Opblom- stren. N aar København blev R esidensstad

betød det, a t en stor Del a f de tre Landes Adel ogsaa m aa tte have faste B oliger i Byen, og m ed dem kom der H aandvæ rke- re, H andlende, Em- bedsm æ nd, ko rt sagt det, der sk a ­ ber en By. Sin Indvielse som D anm arks faste Kongeborg fikSlot- te t i 1445, da Kong C hristoffer holdt B ryllup med Do- rothea, D a tte r af M arkgreve Hans G uldm ager af B randenborg. D et blev en Fest, til hvis P ra g t der a l­ drig var set M a­ gen i Kongens R i­ ger og Lande. Der m ødte foruden vo­ re egne og de sven­ ske Adelsmænd, F y rster fra T ysk­ for vor Skyld red er E der kosteligen ud med kostelige K læ ­ der, Sm ykker og a n ­ dre saadan ne S ty k ­ k er og med E ders forspæ ndte Karm og faure H este og veludredede Svende og gøre E der glade med Os den Tid over“. P ra g tfu ld t skulde det a ltsa a være, og p ra g tfu ld t blev det, men d et væ rste var, a t en stor Del af de fornemm e Gæ­ ste r aldeles ikke morede sig. De danske og svenske Adelsmænd drog d e rfra m ed B itte r­ hed i Sindet, fordi den tysk fø d te Konge under hele F estlig ­ heden synlig fore­ tra k sine tyske Gæ­ ste r for dem.

paa d e tte T id s­ p u n k t var ham g u n s tig e ; G ejst­ lig h ed en stod i T akn em ligh eds­ gæld til ham og den davæ rende R oskildebisp, Jo ­ hannes, var hans personlige Ven. Men „noget for noget, n a ar V en­ skab skal holdes“. Kongen fo rlangte ik k e , a t Bispen skulde overlade ham K øbenhavn for ingen T ing — H erligheden var jo h eller ikke Bis­ pens egen. Han lovede Biskop Jo­ hannes S lo tte t Sø­ borg m ed 5 H er­ re d er mod a t faa H afn overdraget p aa L ivstid og des­ uden forpligtede Kongen sig til a t som P a n tesik k erh ed for 7000 M ark var g a ae t over til Kong M agnus Smek i Sve- rig. Biskop Jo h an ­ nes døde sn a rt e f­ te r a t O verdragel­ sen var komm et i S tand, men d et ly k ­ kedes Kong V ald e­ m ar a t faa den fo r­ ny et af E fte rm a n ­ den, Biskop H enrik, og nu lod han in d ­ til videre, som om han v ar hjemm e i København. H an rev Absalons Borg ned og byggede e t m e­ re tid ssv aren d e Slot 1361. G ejstligheden blev rigtign ok tem ­ m elig fo rsk ræ k k et over, hvad han til­ lod sig, og indgav K lager over ham , m en d et fø rte ik ­ ke til noget i hans L evetid, og

Slottets Brand 26. Febr. 1794 (T egning, Frederiksborg).

varige S tridigheder til Fordel for K onge­ m agten. K ongerne havde, til Trods for Besiddel-

land og A fsendinger fra H ansestæ derne. I e t Brev til Else O tto R osenkrans sk river K ongen: „Vi beder E der kjæ rlig en, a t I

b e ta le den Sum, for hvilken Christoffer II uden videre havde p a n tsa t S taden til Grev Joh an af H olsten, en Fordring, der senere

Slottets Brand 26. Febr. 1794, set fra M arm orbroen (Stik af Lahde).

E ndnu en B ryllupsfest kom D ronning Do- ro th ea til a t fejre paa S lottet, idet hun nem lig allerede i 1449, e fte r Kong Chri- stoffers Død, æ gtede C hristian I. Der m el­ des ikke noget om, a t der ved denne L ej­ lighed udfoldedes nogen sæ rlig P ragt, men saa m eget m ere var d e tte T ilfæ ldet, da Kong

sen af K øbenhavn endnu ikke fast Bolig paa Københavns Slot, men boede skiftevis her, p aa R iberhus, K oldinghus, S k an der­ borg, Vordingborg eller Roskilde Slotte. Først Christoffer af B ayern tog i 1443 den B eslutning at tage fa st Ophold paa S lo ttet i København og ophøjede derm ed Byen til

hvad hans E fterfø lg ere paa T ronen angik — D ronning M argrethe, E rik af Pommern og Christoffer af B ayern —, saa havde de ;alle læ rt, hvor v ig tig t det var for dem at holde p aa den Skat, de en Gang havde ffaaet i Hænde. E t V ederlag fik G ejstlig­ heden ved et Slags M ageskifte i 1443, men

N r . 1 a

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

Eot. Chr. Neuhaus Eftf.

Slottet set fra M arm orbroen.

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

NR. 1 a

C hristian i 1478 gjorde sin Søn H ans’ B ryl­ lup med „F rø k en “ K irstine, K urfyrst E rn st’s D a tte r a f Sachsen. „H ende fu lg te “, sta a r der i H v id tfeld ts K rønike, „hendes F a r­ b roder H ertu g A sbert med m ange Grever, R iddere og Svende, 700 H este og 42 Vogne foruden m ange fo rgy ldte Karm e og Vogne for F ru e n tim m e re t“. Kongen og B rudgom ­ m en sta k ikk e op, de red „ F ru e n tim m e ret“ i Møde m ed 1200 H este. Men til F estlig h ed er af slige D im ensioner skulde der jo P lads, og Kong V aldem ars Slot var a ltfo r lille. Saa byggede Kong C hristian I og Sønnen Kong Hans en lan g T ilbyg nin g mod Vest, hvori der bl. a. kom en sto r R iddersal. T il denne Sal førte fra S lo tsgaarden en T rappe, ved hvis Fod Kong H ans (1503) an b rag te to i K alksten ud ­ huggede B illeder af D ronningen og sig selv. B illed stø ttern e flyttedes 1731 til Opgangen til d et kgl. B ibliotek, hv o rfra de igen i 1884 blev flyttede til P o rten i Prinsens Palæ, hvor de nu er a t se som M useum sgenstande. U nder de efterfølgend e Konger, C hristian II og F red erik I skete der ingen næ vne­ væ rdige F o ran d rin g er ved S lottet, kun a t den sidste omgav S lo tte t med Volde og Grave. De regerede begge re t k o rt, og Kong F rederik, der havde m a a tte t tiltv in g e sig B esiddelsen af København med Magt, holdt ikke af a t væ re her, m en boede for d et m este i Kiel. Af F ester i denne Periode m eldes kun om Kong C hristian II’s Bryllup med Prinsesse E lisabeth af B urgund, der foregik sam tid ig med Kongens K roning 10. A ugust 1515 i S lo ttets G em akker p a a G rund af D ronningens Sygdom . Den højtidelige H an dling h ar h a ft e t overvejende g e jstlig t Præ g, den u dfø rtes af E rkebispen fra Lund a ssisteret af 8 Bisper fra D anm ark og Norge. Kong C hristian III lod fo retag e store F or­ bed rin g er og T ilbygninger ved S lottet. Han opførte (1553—54) en ru n d a g tig T ilbygning i gothisk Stil, som nu blev „Kongefløjen“, og den tilstø d en d e „D rabantfløj“. D et P a rti, der hed „ B la a ta a rn “ (an tagelig bygget af E rik af Pomm ern) forskønnede han ved a t sæ tte et spidst T ag p a a og der ovenpaa en forgyldt F o rtun afigu r, staaend e p aa en Kugle m ed e t Flag i de opløftede Hænder. D et sydlige P a rti a f S lo ttet, som in d re tte ­ des til Slotskirke, fik to sm aa T aarne fo r­ uden K irk e ta arn e t. H e refte r m aa tte det siges, a t d et var e t v irk elig t kongeligt Slot e fte r D atidens K rav, Kong F red erik II m odtog ved sin R egering stiltræ delse, og i hans T id m anglede det h eller ikke p aa F e st­ ligheder, som der kunde gaa Ry af. D er var fø rst K roningen i 1559 og hans B ryllup i 1572. Ved K roningen var b lan d t m ange andre Gæ ster K urfyrst August af Sachsen, som var g ift med Kongens Søster, Prinsesse Anna. Af en R im beskrivelse af Festen frem gaar det, a t Kongen vilde have den in d ledet med e t R abalder, der k unde lyde af noget. K ar­ tover skulde dundre og F yrvæ rkeri smelde „saa Jo rden hun bæved derved og der fa ld t V indver af Husene ned “. F oruden n atu rlig v is de delik ateste R etter m eldes der fra F esten om store Mængder a f „Vin, C laret, Malmesi, L u terd ran k og kostelige R om ani“. 3 A ftener i T ræ k var der Bal og ojn Dagen D ystrenden paa Am agertorv.

Bryllupet — 20. Juli 1572 med Prinsesse Sophia af Mecklenburg — var ikke mindre prægtigt; ogsaa ved denne Lejlighed blev der gjort stor Stads af Svogeren, Kurfyrst August. F rederik II’s Søn, C hristian IV ’s Daab gav A nledning til en tre d je stor F est i hans Tid. D et hedder herom , a t „nogle af de Højlæ rde med deres S tu d en ter lod se en Comedie, som var dem b e falet a t agere, og blev den H istorie om Susannæ U skyld an tag en og yndeligen ag eret. En m æ rkelig m oriansk D aaredans blev ogsaa a n stillet. Siden frem stilledes den m æ rkelige Sejr, som Kong David haver in d la g t sig over den m æ gtige Kæmpe og P h iliste r G oliath. D er­ e fte r ogsaa en m æ rkelig Pygm eers K rig med T ra n e rn e “. B eskrivelsen af S lo tte t i F re d e rik II’s Tid kan passende a fslu tte s m ed d et h isto­ riske V idnesbyrd, a t d et var Bolig for et sm ukt og ly k k elig t Kongepar. F ra Kong F rederik s Ungdom har m an B eretn ing erne om hans Elskov til A nna H ardenberg. Da han for K ronens Anseelses Skyld b eslu tted e sig til a t æ gte sin Kusine, Prinsesse Sophia, var d et ham m agtpaaliggende først a t faa k la re t Forholdet til Frøken H ardenberg, for a t hun ikk e skulde blive ulykkelig. Anna H ard enb erg blev g ift med en anden, og trod s A ldersforskellen levede Konge­ p a rre t et sæ rdeles ly k k elig t og harm onisk Sam liv. F red erik II om tales i H istorien som en af de faa Konger af d et olden­ borgske Hus, der ikke vides a t have h a ft illeg itim e H ustruer. „Christian den Fjerdes Slot“. S lo ttet, som det stod, da C hristiansborg blev bygget, kaldes alm indelig t for Chri­ stian IV ’s Slot, m en nogen stor P a rt i det havde han forøvrigt ikke. Holberg p aastaar, a t han pønsede p aa a t rive det ned og bygge e t h e lt nyt, men det blev ikke til noget, lige saa lid t som de P laner, han en T id om gikkes med, a t bygge en ny Konge­ borg ved St. Anna Bro mellem det nuvæ ­ rende Am alienborg og F red eriks Hospital. Hvad han foretog sig med det gam le Slot, var, a t gøre B laa taa rn 6 Alen højere og pryde det med e t sm u kt gennem brudt Spir. Derimod skæ nkede han Om givelserne stø rre Opmærksomhed, id et han ved U dfyldning i K analerne gjorde P ladsen friere, desuden byggede han p aa andre U dfyldninger Bør­ sen, P ro v ian tg aard en og T øjhuset. E t m eget pompøst og fe stlig t Optog fand t i F red erik IIFs Tid Sted paa Slotspladsen, nem lig A rvehyldningen d. 6. Ju li 1648. Som yngre Søn var Kongen ikke selvskreven til T ronen e fte r C hristian IV, og hans Over­ tagelse af R egeringen stødte af andre G runde paa M odstand hos Adelen, men om sider gik V alget igennem , bl. a, mod, at han gav A delen en stræ ng „H aand fæ stning“. U nder Kong F red erik III blev opført to Løngange over til Staldene, an d et gjorde han ik ke ved S lottet, derim od byggede han det kongelige B ibliotek m ellem T øjhuset og P ro v ian tg aard en sam t e t Ridehus. Til Forskønnelse af Om givelserne blev det, a t han reg ulerede G runden mod Vest og p a a ­ begyndte den saak ald te Frederiksholm s Kanal, derim od ikke a t han gav Lov til a t

opføre nogle K øbm andsgaarde p aa Slots­ holmens N ordside, hvor S lotskirken nu ligger. S tørre F o ran d rin g er ved S lo tte t foretog C hristian V, ved a t tilfø je nogle U dbygninger og lade P o rth u set ombygge 1675. Som S lo tte t stod ved A ar 1700 var det om givet af en c. 35 Alen bred om tren t c ir­ kelru n d Slotsgrav inden for den nuvæ rende Slotsholm skanal. Over S lotsgraven fø rte en paa m urede P ille r hvilende Bro, tid lig ere en V indebro, og paa Broen knejsede e t Bin- dingsvæ rksporthus, som stod, hvor nu F re ­ derik V II’s R y tte rsta tu e staar. Frederik den Fjerdes Slot. Kong C hristian V’s E fterfø lg er, F red erik IV, om byggede S lo tte t ra d ik a lt, id et han rev det hele ned og kun lod B laa taa rn blive staaende, for som han sagde, „ at beholde noget af den gam le Rede, hvori han og hans Forfæ dre var opk læ kked e“. D et var ikke alene E ksem plet fra de andre Lande, der sm ittede — Ludvig XIV havde i S lu tn in ­ gen af d et 17. A arhundrede bygget S lo tte t i V ersailles og i alle L ande efterlig n ed e F y rstern e ham —, der var i A arenes Løb blevet uud holdeligt p aa d et gam le Slot. Byg­ ningerne var brøstfæ ldige, Rumm ene ub e­ kvemme, og S lotsgraven med sit stille staa - ende Vand u d bredte en ulidelig S tank, der ikk e var til a t afh jæ lp e tro ds alle Op- mudringsforsøg. Opførelsen af d et ny Slot skete e fte r T egninger af den ita lie n sk e A r­ k ite k t M arcantonio P elli under L edelse af vor egen „G en eralbygm ester“ Joh. Conrad E rnst. Den u fo rbed erligt stin k en d e Slotsgrav blev sam tidig fyldt med K am pesten. Den 29.Novbr. 1727 indviedes S lo tte t og Dagen efter, K ro n­ prinsens (Cbr. VI’s) Fødselsdag indviedes K ir­ ken af kongeligK onfessionarius SørenL intrup. S lo tte t havde b eholdt den gam le fem- kanted e Form, og var 6 E tag er højt, men fladt og kedeligt som en ta rv e lig B eboel­ seskaserne i vore Dage. D et stod da ogsaa kun i 4 Aar. Saa var Kong C h ristian VI komm et paa T ronen, og han, eller vel m est hans stolte, p rag tly stn e D ronning, den kulm - bach-b aireu thske Prinsesse Sophie Magda- lene, ønskede sig en Borg, der h e lst skulde ov erstraale alle andre paa Jorden. D ron­ ningen havde forøvrigt ogsaa d et Motiv til at gøre en F o ran d rin g , a t hun ikke vilde tage noget i Arv e fte r sin F o rgæ nger­ inde, F rederik IV ’s H ustru til venstre H aand og senere Dronning, den af hende lige saa fo rhad te som af Kong F re d e rik elskede Anna Sophie Reventlow . Det første Christiansborg. Den 10. Septem ber 1731 flyttede K onge­ fam ilien ud af F red erik IV ’s Slot, og dets N edbrydelse blev d e refter strak s sat i Værk. S oldater blev beordrede til a t b o rtta g e alt, hvad der havde Værdi og kunde komme til N ytte — T ræ væ rk, Gulvfliser, Dørlaase og desl. — og d e tte blev opm agasineret i „M archalsgaarden“ (den nuvæ rende Post- gaard p aa K øbm agergade). N edbrydelsen voldte p aa flere S ted er store V anskeligheder og allerb esvæ rlig st var d et a t fa a de K am pe­ sten fisket op igen af Stadsgraven, som F red e­ rik IV havde fyldt den med, men det sidste var nødvendigt, for a t man kunde faa Plads til F u n d am en tet for d et nye Slot. Graven

N r . 1 a

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

sin eret sto re M æ ngder a f Tømm er, B ran d ­ m ure fan d tes ikke, og da T ag e t sty rted e ned, fu lg te hele d et bræ ndende T ømm er­ lag e r m ed, saa a t Ild en m ed d et samme fo rp lan ted es til alle E tag er, og da h e rtil kom , a t Ilden gennem T ræ k k an a le rn e fik den fornødne L uft, blev R e su lta tet, a t alle d et p ræ g tig e Slots 4 Fløje sam t K irken og den m ellem liggende B ygning inden Kl. 5 om M orgenen var forvandlede til en svæ r­ te t R uinhob. O m tren t 20 M ennesker t il ­ sa tte L ivet un d er B randen. V inden var, som da S lo tte t and en G ang b ræ n d te i 1884, sydlig, derved reddedes ogsaa den Gang H o fte a tre t og Staldene. De Alinder, der k n y tte r sig til det første C hristiansborg, saa sm u kt som d et var, er ik k e af dem , der o p lø fter e t Folk. Man tæ n k e r stra k s p aa d ets første a rro g a n te H erskerinde, D ronning Sophie A lagdalene i hvis T id m an ik k e m a a tte passere Slots­ pladsen uden m ed H a tte n i H aanden, og af de senere B egivenheder p a a S lo tte t ra g er S tru en see-T ragedien op over a lt andet. Struensee og C aroline M ath ilde er de to N avne, der uløseligt er forbundne m ed C hri­ stian V I’s Borg. D ronning C aroline M a­ th ild e var 15 Aar gamm el b lev et g ift med den degenererede, sindssyge Kong C hristian VIL S aa kom S truensee, den v erd en serfarn e Læge, M anden m ed de fran sk e og engelske Frihedsideer, der blev d et lille, skinhellige, ko nservative L ands h øjeste S ty rer, og k ry d ­ sede hendes Vej. Som D ronningens h ø jfo r­ ræ deriske E lsker døde h an p a a S k a fo tte t, m edens den lille fine D ronning e n d te sine Dage som F ange i e t fremm ed Land, knap 24 A ar gamm el. M edens d et gam le Slot gennem T iderne h a r k a ste t G lans over Byen ved store, glade Fester, m øder C hristian V l’s Slot m ed K arn ev allet N a tte n m ellem 16. og 17. Ja n u a r 1772, hvor m an fik den sindssyge Konge til at u n dersk rive A rrest­ d e k re te t over S truensee og B randt.

valdsens Museum , blev fø rst op ført b a g efter a f den før om talte, for sin Tid saa b ek en d te A rk itek t N ikolai E igtved. Et a rk itek to n isk Storvæ rk af R ang var C h ristiansborg unæ g telig blevet, en P ryd for L andets Hovedstad. P ræ g tig t tog d et sig ud, n a ar m an saa d e t fra A larmorbroen imod H ovedfapaden, med T a a rn e t og Spiret (der den G ang la a mod Vest, hvor der se­ nere kom en Kolonade), og den store S lots­ plads in dram m et a f de lav ere B ygninger m ed Buegangene. Alen én fry g telig S kavank var der ved S lo ttet, d et røg i alle dets 319 Væ relser! M an forsøgte den sæ dvanlige Udvej a t fo r­ læ nge Skorstenene, m en hv erk en d e tte eller andre F o ra n sta ltn in g e r hjalp. S aa greb m an til d et skæ bnesvangre M iddel a t an bringe T ræ k k an a le r i Gulve og Vægge. R øgplagen afvæ rgedes, m en R øgk an alerne var Skyld i, a t hele S lo tte t senere ned b ræ n d te. D et var o v erd rag et en Mand, „ P la tte n sla g e r“ Jensen, a t holde R ørene rene for 600 Rdl. om A aret, og han havde skaffet sig et om hyggeligt K ort over L edningerne. Men da m an fand t, a t denne R enholdelse var a ltfo r dyr, gik en M and ved N avn L ind ind p aa a t gøre A rbejdet for 99 Rdl., m en han havde in te t K ort og kunde d erfor ik k e h itte ud af alle L edningernes K rogveje, og R e su lta te t blev, a t ik ke alle Rørene blev rensede. D er op­ stod flere Gange Skorstensild, som dog hver Gang blev slu k k et, m en den 26. Febr. 1794 skete K atastro fen . E fte r a t m an i flere Dage havde hø rt B uldren og B ragen ru n d t om i S lo ttet, uden a t kunne fo rk lare sig, hv o rfra det-kom , slog Flamm erne den næ v nte Dag Kl. 3 om E fterm id dagen ud i A rveprinsens L ejlighed p a a 2. Sal i H jø rn et mod H of­ te a tre t. De, der k e n d te Forholdene, var med det samme k lar over, a t S lo tte t var redningsløst fo rta b t: d et var bogstavelig ta lt som in d re tte t til a t skulle nedbræ nde i en F a rt. P a a L o fte t havde m an opm aga­

fy ld tes m ed Jord og i denne nedram m edes henved 1000 Pæ le, h vo raf nogle havde en Læ ngde af 24 Alen. M edens P ilo terin gen, der varede godt og vel e t Aar, stod paa, ned- lagde Kong C hristian VI h ø jtid e lig G rund­ sten en den 24. April 1733. D et var en Kæm pe­ k arl p aa 448 Pund, ophæ ngt ved en M eka­ nism e saaledes, a t Kongen ved et le t T ryk kunde b ring e den p aa Plads. Stenen ligger i d e t sydvestlige H jørne af S lo ttet, hvor nu L an d stin g et skal have L okaler. E t P a r Alaa- neder senere, den 4. Juli, lagde K ronprinsen (F rederik V) G ru ndstenen til T aarn et. T eg­ n in g ern e til S lo tte t stamm er, ligesom til F re d e rik IV ’s Slot, fra Italien , og G en eral­ bygm ester E lias D. H auser ledede A rbejdet. F ra 1736 havde L aur. T h urah og Nic. E igtved L edelsen af S lo ttets indvendige U dstyrelse. I M odsæ tning til nu, da d et tred ie C h ristia n s­ borg bygges e fte r en offentlig K onkurrence og hvor enhver kan fa a Adgang til B yggeplad­ sen, skete Opførelsen af det første C h ristian s­ borg under sto r H emm elighedsfuldhed; der vaagedes stre n g t over, a t ingen uvedkom ­ m ende fik P lan er og T egninger a t se. B ygningsarbejdet gik ikk e saa g la t som d et skulde. Der in d tra f S tandsninger bl. a. p a a G rund af A rbejdsnedlæ ggelse. P en g e­ m angel bidrog ligeledes til Forsinkelse. T il T ider skal der have væ ret hele 4000 Mand i A rbejde p a a en Gang. 772 Aar é fte r G rundstensnedlæ ggelsen — den 26. Novem ber 1740 — h oldt K ongefam ilien sit højtidelige Indtog i det nye Slot, og under K anonsalut blev S lo tte t døbt med sit frem ­ tidige N avn C h r i s t i a n s b o r g . E t Gods p aa Lolland, der før havde samm e Navn, om døbtes til „C hristianssæ de“. D agen efter, som var en Søndag, blev S lo tsk irk en in d ­ viet af Biskop Hersleb. S lo tte t var dog m eget la n g t fra fæ rdigt, og en Del af d et blev d e t aldrig. R ide­ banen med de kongelige S talde og B uegan­ gene, Vognrem isen, der senere blev til Thor- ,

uJ^kn'SchWs Jfyftdcr Jpjrjflt S^idtråx jkftCojimh^in^ro Jion^lJi&if&l ,%}.’jknnmaT

Sprøjteprøve foran K øbenhavns Slot d. 14. A ugust 1693.

Formaal: nemlig at give „tout Copen­ hague“ Oplysninger om deres egen Bys Udvikling igennem Aarhundreder, Oplysninger, som desværre sjældent er tilgængelige for det store Publi­ kum“ og kun reserveres et snævrere Udvalg af Landets Borgere. Vore næste Numre

Vi har til dette Øjemed samlet en Serie meget smukke Billeder, som vi ved „Dansk Reproduktions-Anstalts“ dygtige Medhjælp gengiver her i Bla­ det i sirlige Reproduktioner. Vi benytter Lejligheden til at takke Hr. Direktør Iversen, sompaa „Køben-

Til Læserne.

S om vore ærede Læsere bekendt, har vi fra 1ste Januar 1915 af­ sluttet Udgivelsen af „Kultorvets Ny­ heder“ og remplaceret dette Blad med

vort nye Blad „Før og nu “, hvoraf vi i Dag udsender vort 1ste Num­ mer. Vi anbefale dette Blad til vore Læsere. Bla­ det vil blive pragtfuldt illustreret og forsynet med et righoldigt under­ holdende Læsestof samt udkomme 2 Gange om Maaneden, den 1ste og 15de. Bladet kan nu abon­ neres for 60 Øre Kvar­ talet samt købes å 10 Øre pr. Nummer i alle Bladudsalg, hos Bog­ handlere samtpaa Bane- gaarden i Hovedstaden.

af Bladet vil behandle Minderne om Slottenes Omgi velser,saasom Bør­ sen, Nationalbanken og Broerne, — fremdeles Thorvaldsens Musæum og andre Bygninger, som i de skiftende Tider har karakteri­ seret dette vor Bys ældste og smukkeste Parti. Endelig vil vi bringe Billeder med Beskri­ velse fra Kristianshavn og vi begynder derefter paa Strøget med Kon­ gens Nytorv som Cen­ trum. Man vil af disse Mindeblade se, hvor­ ledes vor By er gaaet frem — og danne sig et Skøn over, hvorvidt denne Fremgang har været til det bedre — eller til det modsatte,

Slotsholmen. (Fortsat).

D et tred ie C hristiansborgs B ygm ester: Slotsarchitekt Thorvald Jørgensen, født 27. .Tuni 1867 i Saxild ved Aarhus, Søn af Købmand H. R. Jørgensen og Hustru Birgitte, f. Treschow. Afgangsbevis som Architekt 1889. Store Guldmedaille 1893. J. er kgl. Bygningsinspektør. A f hans Bygninger kan nævnes en Række Kirker i Hovedstaden samt Tvermosegaard, Varde Museum og den smukke Sporvognsventesal paa Raadliuspladsen.

I medens vi i forrige Nummer (det afslut­

og samtidig ved at gemme Bladene erhverve sig et enestaaende righol­ digt og fuldstændigt Billedværk over Danmarks Hovedstad fra dens Op­ rindelse til vore Dage, som ikke før har været samlet paa en saa fuld­ stændig og systematisk Maade. Bed.

havn s B r a n d fo r s ik r in g s “ Vegne, og Hr. Havnedirektør Møller, som paa „Københavns H avn evæ sen s“ Vegne har stillet nogle af de i dette og forrige Nummer benyttede Klicheer til vor Disposition og derved bevid­ net deres Interesse for vort Blads

tede „Kultorvets Nyheder“) særlig omtalte og illustrerede det gamle Københavns Slot i sine forskellige Omskiftelser samt det første Chri­ stiansborg Slot, beskæftiger vi os i Dag med de derefter følgende 2 Christiansborg Slotte.

N r . 1 b

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

m s

mm i l l i ’M «Ma,. „_ ■ 7 HIV

P lJ J i 9 m l Ü !

i *

8 ' 1

i

1«11 f 1

Æ ' i . .

I i I 8 i i i

I1 (è MittfcJ ' m 1

Fot. Fr. Riise.

Fr. VIIs Statues A fsløring paa Slotsplad sen 6. O ktober 1873.

Slotsholmen. (Fortsat.)

han byggede paa b ar Bund, er det heldigste Udslag af hans Kunst, men for Frue K irkes og C hristiansborgs V edkomm ende burde han have vist større P ie te t overfor sine F or­ gængere, og ikke hensynsløst b ru d t ned, blot for a t faa sine egne Ideer frem . R e­ s u lta te t for C hristiansborgs Vedkommende blev en kedelig g raa Bygning i Puds, der

salen: Thorvaldsens A lexandertog. Desuden var en Række M alere m edvirkende. T egningerne til det nye Slot var allerede p aabegyndt 1808, m en først 1820 blev der ta g e t fa t p aa B ygningsarbejdet. K irken indviedes 14. Maj 1825 ved T u sindaarsfesten for K ristendomm ens Indførelse i D anm ark, og selve S lo ttet 1. Nov. 1828. S lo tte t var opført

Det andet Christiansborg. Der synes strak s e fte r K atastrofen a t have væ ret Enstemm ighed i L and et om,

a t S lo tte t burde gen­ opføres og, saav id t m uligt, i samme S kik­ kelse som før. Der begyndte h u rtig t a t strømm e frivillige B i­ d rag ind d e rtil fra alle Lag i Sam fundet. K ongefam ilien tog øj­ ensynlig T ab et med større Sindsro, sæ rlig K ronprinsen, den se­ nere F red erik YI, skal næ rm est have vist Glæde over, a t det Slot forsvandt, der havde væ ret Skue­ pladsen for saa m ange for K ongehuset p in ­ lige T ildragelser. Im id lertid fik B e­ folkningen sn a rt a n ­ d e t at tæ nk e paa, da U lykkerne k ort e fte r Slag i Slag brød ind over L andet. A aret e fte r S lotsbranden b ræ nd te N ikolaj K ir­ ke og d et om liggende K v a rter,1801 kom S la­ get p aa R eden og 1807 B om bardem entet,

under E nevæ lden,m en i 1849 kom G rund­ loven, og d a der nu skulde skaffes L oka­ ler til Rigsdagen, var der ingen anden b ru ­ gelig Plads a t faa, end paa C h ristian s­ borg. O ldnordisk Mu­ seum, der var indstal- le re t i S lo ttets N ord­ fløj, blev allered e i .1.841 fly ttet til P rin ­ sens Palæ , hvor H øje­ ste re t før havde h a ft til Huse, og e fte r Kong F red erik VlPs Død flyttede H øjeste­ re t ind i de tid lig ere M useum slokaler paa C hristiansborg. Den kongelige M alerisam ­ ling fik Plads i øver­ ste E tage a f N ord­ fløjen. D et an d et C hristi­ ansborg kan kaldes F rederik V II’s, som var den sidste Konge, der havde fast R esi­ dens her, og hvis R y t­

Chr. F. H ansen, født i København 1756, død 1845. Søn af en Skomager og Læderhandler. Kom i Murerlære, blev Elev af Akademiet, hvor Harsdorff var hans Lærer, fik den store Guldmedaille og blev senere Professor.

G. F. Hetsch (C. F. Hansens Svigersøn), født 1788 i Stutgart, død 1864, Søn af en H i­ storiemaler. Uddannet til A rkitekt i Paris. Kom til Danmark 1815 og blev Professor ved Akade­ miet. H. havdestordekorativBegavelse og virkede i høj Grad til Gavn for dansk Kunstliaandværk.

hvorved bl. a. F rue K irke sank i Grus. P enge­ nød herskede, vi m istede Norge, m æ rkeligt var d et da ikke, a t Stem ningen sank, og a t det Slot, m an endelig beslu tted e sig til a t bygge, blev adskilligt ringere end det, der havde sta ae t. B ygm esteren blev Professor Chr. Fr. Hansen, der som b ek en d t var en fan atisk T ilhæ ng er af den Idé, a t E fterlign ing af A ntiken var det eneste, der duede i Byg­ ningskunst, R aadhuset paa Nytorv, hvor

alene virkede med sine kolossale Murmasser. D et bedste var Kolonnaden, som han a n ­ b rag te mod R idebanen, hvor før Hoved­ fløjen havde sta ae t. Den indvendige U d­ styrelse af S lo ttet blev bedre, men her var han ogsaa b istaa et af flere frem ragende K unstnere, d erib lan d t sin Svigersøn, A r­ k ite k t G. F. Hetsch. I R iddersalen var a n ­ b rag t Bissens Frise: Ceres og Bacchustoget, i e t Væ relse mod R idebanen: Freunds R ag­ narokfrise og i et Forvæ relse til R idd er­

te rsta tu e m an senere opstillede foran S lottet. For de æ ldre af os sta a r d et som H jemm et for denne gode, bram frie, m eget joviale og m eget ty k k e Konge med den store M er­ skum spibe og den ty rk isk e Fez med K vasten — og for hans Gem alinde G revinde Danner, født Lovise Rasmussen. I m u n te rt D rik k e­ lag, som han yndede, sad han her mellem sine V enner ogsagde sine ofte re t „saf­ tig e “ V ittigheder. En af de bedste gen­ giver N. Abraham s i sine „E rin dringer“ :

N r , 1 b

FØR OG NU

1. .JANUAR 1915

Fest h oldt C h ristian IX i A ugust 1884 i A nledning af den store Læ gekongres. E t P a r M aaneder e f­ te r b ræ n d te S lo tte t for anden Gang. Kl. 5 om E fte rm id ­ dagen den 3. O kto­ b e r 1884 udbrød d er Ild i e t af F o lk e­ tin g e ts L okaler. M an var i A nledning a f R igsdagens fore- staaen d e Samm en­ træ d en i Fæ rd med a t fyre i K ak k elov ­ nene og h e ra f op­ stod B randen. N y­ heden „C hristian s­ borg b ræ n d e r“ b re d ­ te sig h u rtig t over Byen, m en v a k te ik k e syn derlig Op­ mæ rksom hed. M an var m ed d et nye, m ere m oderne B randvæ sen van t til, a t lid i B ygninger, der ik ke var V a re ­ lag re elle r b ra n d fa r­ lige F a b rik er, sjæ l­ d en t tog sy n d erlig t O verhaand. De faa,

En russisk S to rfy r­ ste la a p a a R eden og fik a f Kongen Indbydelse til T a f­ fel. R usseren u n d ­ sk yld te sig — rim e ­ ligvis fordi han ik ­ ke gad væ re samm en m ed G revinden — med den M otivering, a t han havde paa- d ra g et sig et A nfald af K olerine og ik ke kunde forlade S k i­ bet. „Om h an har K olerine ved jeg ik k e “, sagde Kong F rederik, „men a t han s m ig et Stykke, det ved jeg .“ løv rigt er d e t jo bek en d t nok, a t F re ­ derik VII, n a a r d et gj a k lt ,a 11id op tra a d - te med æ gte konge­ lig Væ rdighed. En af S lo ttets m in­ devæ rdigste F ester v a r den, der blev h o ldt den ti. Ju ni 1803 i A nledning af Kong Georgs Valg til Kong© i G ræ ken­ land. D ets sidste

K rlstiansborgs Brand. 1884. M aleri af O t(o Bache (K jøbenhavns Brandforsikring),

Ruinerne af Slottet (1884).

R uinerne af S lottet (1884).

Samm e Brand (efter P hotografl),

N r . I b

1. JANUAR 1915

FØR OG NU

S tillads op sat til N edrivning af Facaden (1907).

søge a t redde, hvad reddes kunde; det blev ikke m eget, dog Hk m an med E nergi og ikke uden L ivsfare frelst M alerisam lingen og bl. a. ogsaa Thorvaldsens R elief A lexandertoget. Ved en Spræ ngning af M ellem bygningen

Men Ilden greb om sig u standseligt, næ sten gaad efuldt, der hørtes Gaseksplosion paa Gaseksplosion — m an sagde, a t ingen vid­ ste, hvor Nøglen var til H ovedhanen — og tilsid st m aa tte m an opgive a t slukke og kun

der tilfæ ld ig t passerede gennem S lo tte t ved 6-Tiden, saa tre-fire B randmæ nd si aa V in­ duesposter ud og hale e t P a r S langer ind, ingen fa ld t d et ind, a t hele S lo tte t ogsaa denne Gang skulde blive Flamm ernes Rov.

Fot. C. Ferslew & Co.

R esterne af C hristiansborg Slot um iddelbart før Paabegyndelscn af det nye Slots O pførelse (1908).

1. JANUAR 1915

FØR OG NU

N r . 1 b

m S$KS

Vue fra T aget paa Ruinen af C hristiansborg Slot (1907) over R idebanen o g Ny V estergad e sam t den søndre Bydel af H ovedstaden m ed R aadhustaarnet, G lyptotheket m. m.

F ot. A. Bolstad

C hristiansborg Slot under O pførelsen (E tage-A d sk illelsen udført i Jernbeton).

N r . 1 b

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

C. Ferslew & Co. fot.

(C hristiansborg Slot under O pførelsen 1910).

ved S lotskirken lykkedes det denne Gang a t redde denne. 2 S oldater af R ednings­ m andskabet omkom ved B randen. Da S lo ttet næ ste Morgen var en rygende Ruin, sluttede Folketingsm and C. Bergs „M orgenbladet“ sin B eretning om K a ta ­ stro fen m ed følgende Ord: P aa denne Tom t opføres in te t C hristiansborg for tred je G ang.“ Det tredje Christiansborg. I over 20 Aar laa C hristiansborg som Ruin. G runden var denne Gang ikke saa m eget Pengem angel som indre politiske Forhold. Vel havde ikk e Oppositionens Fører C. Bergs oven­ for citerede Ord saa m eget at betyde — hans P a rtifæ lle r forto lk ede sig senere fra dem — men, som bekendt, vilde F olketingets V en­ stre principmæ ssig ikk e bevilge nogetsom - h elst til en R egering, der ikke var „ p arla­ m en ta risk “, og K onseilspræ sident og F inans­ m inister E strup kunde nok, trods T ingets M odstand, bygge et P a r Jern b an estatio n er, som den lille K lam penborgstation og N ørre­ bros, p a a e t „Provisorium “, men Kongeborgen var jo ikke nogen p aatræ n gend e N ødvendig­ hed. Kong C hristian IX havde jo ogsaa i det n edbræ ndte Slots Tid boet p aa Am alien­ borg. Men R igsdagen, der e fte r B randen m aa tte in d rette sig som den bedst kunde i det gam le L andk ad etakadem i i F redericiagade, savnede Lokaler, ligeledes H øjesteret, som lejede Rum i Kong Georgs Palæ i Bredgade. En Ræ kke P ro je k te r frem kom i Løbet af de 20 Aar. Det fø rste strak s e fte r B randen fra den berøm te W ien er A rk itek t T heophilus H ansen, der allerede i Forvejen havde gjort U dkast til en ny Rigsdagsbygning. Han u d ­ arbejdede i H ast en Ræ kke T egninger til et n y t Slot og en sæ rskilt Rigsdagsbygning, og paa G rundlag af disse blev der i 1887 u d ­ skrevet en K onkurrence med det R esultat, I

a t der indkom 82 Forslag, hvoraf de 7 blev præm ierede. Men in te t af dem fand tes fu ld t­ ud heldige; m an foreslog en ny K onkur­ rence, men R igsdagen sa tte ikke F orslaget igennem — h eller ikke e t fra d et socialde­ m o kratiske P a rti frem sat Forslag om at sløjfe hele Ruinen og R idebanens B ygnin­ ger og udstykke Slotsholmen til Byggegrunde. Endelig, e fte r a t V enstre havde d an net M inisterium , blev Sagen ta g e t op i A nled­ ning a f C hristian IX ’s 40-Aars R egerings­ jubilæ um 1903. Den 15. November — selve Jubilæ um sdagen — blev den Lov vedtaget, hvorefter der skulde udskrives en ny A rki­ tekt-K on kurrence om S lo tte ts Genopførelse, og saa godt som alle vore k en dte A rk itek ­ te r gik løs paa den store Opgave. — R e­ su lta te t blev denne Gang, a t de tre A rk i­ tek te r, hvis Forslag fik 1ste Præm ie, A. Clemmensen, M artin Nyrop og Thorvald Jørgensen, blev opfordrede til at udarbejd e nye T egninger til næ rm ere V edtagelse. Det blev Thorvald Jørgensen, der gik af med Sejren, og ved Lov a f 5. April 1906 blev en­ delig B eslutningen tag e t om S lo ttets Genop­ førelse med ham som Bygm ester. — A aret efter, i Maj 1907, tog m an fa t p aa N edbry­ delsen af de Mure, der ikk e efte r Planen skulde gaa ind i det nye Slot, og i Februar 1908 var m an k la r til a t bygge. Kong F re­ derik V III havde i M ellem tiden h ø jtid elig t n ed lag t G rundstenen d. 15. Novbr. 1907. Opførelsen er nu saa vidt fremskredet, at enhver kan gøre sig en Forestilling om, hvordan det bliver. Alle vil sikkert være enige om, at Bygningen bliver meget smuk, Landet i alle Maader værdig. Med T aarnet og Spiret vil det i sin Helhed komme til at minde om Christian VI’s Slot. En stor For­ del er det, at det nye Slot overalt bliver beklædt med Granit, medens det første var beklædt med Sandsten, der hurtigt forvitrede,

og det an d et havde det døde graa Kalkpuds, som stadig skulde repareres. Der hang altid M urstilladser et eller an d et Sted p aa d ette Slot. Indretningen bliver noget lignende som d et sidste Slots. Hele den sydlige Fløj b li­ ver Rigsdagens. H øjesteret fa ar L okaler paa samme Sted som sidst: i Nordfløjens S tu e­ etage. R esten af Kom plekset bliver K onge­ bolig og R epræ sentationslokaler. Om c. 3 Aar ventes S lo tte t a t kunne sta a fæ rdigt, det vil da have ko stet henved 10 M illioner Kr. Som d et er bygget, vil det ikke koste de m ange Penge i R ep aration er som de to foregaaende Slotte. Og en T røst er det, n aar d et endelig for tred je Gang er g enrejst, saa vil det ikke m ere kunne brænde. Selv­ følgelig kan m indre P a rtie r ødelægges af Ild, men B ygningsm aterialet, B randm ure og andre F o ra n sta ltn in g er u d eluk ker større K atastrofer. Og nu kommer der ingen K ak­ kelovne, men Bygningen fa ar C entralvarm e. Som bek endt ag te r Kong C hristian X a t tag e fa st Bolig i det nye Slot. Kong Frederik VIIs Rytterstatue. Der var i F rederik YIFs Tid alm indelig Stem ning for a t rejse denne Konge — „G rundlovens G iver“ — M indesmæ rker, og Obs. B la d e t u d g a a r f r a N y ta a r 1915 2 Gange om M aaneden, n em lig h ver 14. Dag. — Der komm er a ltsa a 24 Numre a a r lig o g A bonnem en tsprisen er kun Kr. 2,40 f o r hele Aaret, som opkræ ves k v a rta lsv is fo ru d med 60 Øre. Tegn strax Abonnement 'WfB

1. JANUAR 1915

FØR OG NU

at „Kongen rider ud af S lottet, hvor Berg og Bajer og Bavelse huserer, slaar ud med Haanden og siger til sine gode Københav­ nere: „Ja, der kan I selv se!“ — Det kunde Bissen næppe have tæ n k t paa, da han gav sit Min­

saadanne findes da ogsaa i et stort Antal Byer. Først 10 Aar efter Kongens Død fik han sit Mindesmærke i København, den R ytter- statue, der staar foran Christiansborg. Den er modelleret af den ældre Bissen og blev afsløret 6. Oktober 1873, Frederik VIIs Fødselsdag. — S tatuen giver et godt Billede af den vennesæle Konge, der er noget til­

desmærke den Form, det fik; rigtig er utvivlsom t den Forklaring, at han har tæ n k t sig den folkekære Konge ved en bestem t Lejlighed holde

talende jævnt, men ikke pompøst ved K<— gens og Hestens Stilling. Omkring det Aar, den blev rejst, var det, at „Det forenede V enstre“ i Slottets Folketings­

sin Hest an og med en Haand- bevægelse sige et P ar af sine hjæ rtelige Velkomst­ ord til de Omkring- staaende. Kun faa S tatuer k arak teriserer Manden saa godt som denne. J —s.

sal begyndte sin voldsomme Oppo­ sition mod Regeringen med F i­ nanslovnægtelse og anden

„V isnepolitik“, og Erik Bøgh, der den Gang var Redaktør af et kon­

servativt B lad,sag­ de da med Hen­ blik paa Statuen,

• a k c u c l e

t i i s .

lste Aargang. Nr. 2. B ladet faas i alle B ladudsalg (B o g -o g P ap irh and lern e, K ioskerne og p aa de k jøbenhavnske B anegaarde). Knippelsbro til dens oprindelige Ud­ gangspunkt ved Børsgade, var den forøvrigt ogsaa en smuk, malerisk Gade, som det prægtige fotografiske Billede paa Bladets 5te Side viser. Ældre Læsere vil mindes, da „Suk-

Telefon Central 3788.

u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r i a e , k u l t o r v e t 1 6 .

15. Januar 1915.

B ladet k o ster 60 Ø re p r. Kvartal. Enkelte Numre 10 Ø re.

sen foran samme 1806 paa nærvæ­ rende Side, Gengivelsen af Rørbyes for­ trinlige og karakteristiske Maleri af Børsens sydlige Rampe i Frederik den VFs Tid, samt Gengivelsen af Holms Tegning fra 1852 af Kanal-

Slotsholmen. (Fortsat).

I vort Nummer for idag fortsætter vi Mindebladene fra Slotsholmen, som i næste Nummer afsluttes med

fccit Eckersberg.

S lo tsp la d se n 1806, B ø rse n o g N a tio n a lb a n k e n s a m t M ini ste ria lb y g n in g e n , tilv e n stre B re m e rh o lm s (H o lm en s) K irke.

kerhuset“, den røde Bygning med de takkede Gavle, rejstes ved Gadens Ende mod Havnen. Den var i en Aarrække en yndet Skive for Bla­ denes Vittigheder paa Grund af den paatrængende Maade, hvorpaa den var lagt i Gaden. Red.

partiet ved Børsen (nuværende Slots­ holmsgade). Særlig det sidste er et interessant Minde om, hvor hyggelig og malerisk denne Gade en Gang har været. I de 40 Aar, der hen­ gik mellem Nationalbankens og Vagt­ husets Nedbrydelse og Kanalens Ud­ fyldning og den sidste Flytning af

de til Slotsholmen førende ældre og nyere Broer, Som Læserne vil se, er det navnlig Børsen i dens forskellige Skikkelser og de gennem Aarene for­ andrede Omgivelser, der har givet os Illustrationsstoffet til dette Nr. Sær­ lig interessante og sjældne er Eckers- bergs Tegning af Børsen og Flad­

1 5 . J A N U A R 1 9 1 5

' " ;v : ____

Den østlige Børsram pe i Frederik den Vis Tid (efter Maleri af Rørby).

og F o rk larin g en herp aa er den, a t d e t v ar e t P ra g t­ styk ke, Kongen havde e r­ hv erv et sig i U d lan d et og ønskede opsat p a a sin nye Børsbygning. D et ejendomm elige D ra­ gespir opsattes 1624—26 af T ømm erm ester V idt K ragen, og om tren t sam tid ig g rave­ des B ørsgraven p a a Byg­ ningens Sydside, som a tte r blev tilk a s te t 1867—68, da Slotsholm sgade blev anlagt. Ø stgavlen mod den nuvæ ­ rende P riv atb an k b y g n in g blev fø rst fæ rdig 1640, som ovenfor næ vnt ogsaa med en Rampe, der dog ikke var saa bred som den paa V estsiden. Bodernes A ntal for de grovere V arer i S tuen var 20. P a a 1ste Sal var, fo r­ uden nogle K ontorer, 36 K ram boder, 18 paa hver Side af en sm al Gang, der førte gennem B ygningen fra Rampe til Rampe. A llerede i 1695 blev Byg­ ningen re sta u re re t og fik ny t T ag sam t Kvistene. 1775—76 afløstes d et gam le Spir med e t nyt, aldeles lig t d et gam le, denne Gang ud fø rt af H oftøm m erm ester B oye-Junge og Volm eister. Sam tidig blev R am pen ved V estgavlen slø jfet og e r­ sta tte d e s a f en Trappe. Den

B ø rsen . En af Nordens sm ukkeste og m est stilfu ld e Bygninger er Københavns Bors. Som b e rø rt i Om talen af S lo t­ tene skylder den K ristian IV sin T ilblivelse, id et han p aa opfyldt T erræ n lod den opføre i Aarene 1619—40. Bygningens Form aal var a t tjen e som Udsalgssted for Varer, der kom til Byen med Skib, og som Følge d e r­ af blev der lag t B olvæ rker paa begge dens L angsider for a t Skibene kunde lægge lige til og oplosse deres V arer. I nederste E tage var Rum for de grovere V a­ re r og i øverste, hvortil en Rampe fø rte op p a a begge E nder af Bygningen, for de finere V arer. I Maj 1619 havde Kon­ gen s lu tte t K o n tra k t med Lorentz Steenw inkel og H erm an Rollefink om Sten- h u g g erarb ejd et og i 162B var B ygningen under Tag. 1 sin første Skikkelse havde den afhv alm et T ag og h v e r­ ken Kviste eller Spir. D et v ar H ans S teenw inkel, Bro­ der til den ovenfor næ vnte L orentz S., der opførte den præ gtige Vestgavl, hvortil R am pen fører op. U dsm yk­ ningen passer ikke rig tig t til Bygningens A rk itek tu r

Børsen og Nationalbanken (først 1 Tredserne).

NR. 2

FØR OG NU

15. JANUAR 1915

læ gger C hristian IV (m odelleret a f T horvald­ sen). P a a hver Side af denne er der en K ul­ teg n in g af L. Frølich, fo restillen d e „ R et­ fæ rd ig h ed en “ og „F lid en “. Salen indviedes den 2. M arts 1858.

sig. E fter G rosserer-Societetets O vertagelse af Bygningen opførtes denne Sal i øverste E tage e fte r T egning af A rk itek t H. C. S til­ ling, der havde g jo rt sig fo rd ela g tig t b e ­ k en d t ved som Georg C arstensens A rk itek t at have o pført de første B ygninger i Tivoli sam t Casino.

Rampe, der nu findes, er opbygget 1828 —30 og sam tid ig blev Indgangen ved Ø stgavlen la g t ned til Gaden. 1 1855 overtoges Børsen af G rosserer- S o cietetet, som i A arene 1879—82 lod den g run dig t re stau re re under Ledelse af P ro ­ fessor Penger. De fleste af Kvistene var

tt -’1' f e ?

Fr. Kiise fut.

U dsigt fra C hristiansborg Slot i 70erne, efter Slotsholm sgadens Etablering og den nye K nippelsbros A nbringelse for Enden af den. — I Baggrunden ses Frelsers Taarn paa C hristianshavn.

Salen, der er 52 Alen lang og 30 Alen bred (hele Bygningens Bredde), er ved 10 Søjler d elt i to 8 Alen høje Sideskibe og et 13 Alen h ø jt M idtskib. Væggene er b eklæ dte med G yldenlæ der og L o ftet rig t forgyldt. Over H ovedindgangen er en Buste af den davæ rende Konge F red erik VII og paa den m odsatte Væg en stor M arm orkam in med en b ronceret Z ink statu e af Børsens Grund-

i A arenes Løb forsvundne, og der kom nu den p rag tfu ld e Række af nye K viste i Stil med Bygningens n ed erlandske Renaissance. Bygningens G ranitsokkel er ufo ran d ret, men Væggenes B eklæ dning er nu de sa a k ald te „V erb len d sten “ i ty nde P lad er ud enpaa den gam le Mur. En sæ rlig Om tale fo rtjen er B ø r s s a le n , som er a t regne for et B ygningsvæ rk for

Nationalbanken. F ra først af h a r N atio n alb an k en h a ft Lo­ k aler p a a Børsen. H er var Pladsforholdene im idlertid daarlige og navnlig var der a lt­ for b ra n d fa rlig t. E fter U d kast af Harsdorff byggede m an da i 1785 en sæ rsk ilt B ank­ bygning ved Børsens V estgavl im ellem denne og K ancellibygningen. U nder A rb ejdet blev

Made with