S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

3 3 4 Nogle Spørgsmaal vedrørende den bronchiale Astmas Patogenese tionen. Og det kan vel derfor ikke an ses som et helt betegnende eller et lykkeligt Udtryk, at kalde en saadan Dy spno e for en exspiratorisk Dyspnoe. Delvis berettiget bliver denne Beteg­ nelse kun, hvis det kan paavises, at der til G rund for Dysp- noen ligger en Hindring, der særlig virker under Exspirationen. At dette virkelig er Tilfældet har allerede B ierm er1) for­ modet, idet han gjorde opmæ rk som paa, at en diffus Lidelse i de finere Bronchier, som forsnævrer d isse s Lumen , i særlig G rad maa kompromitere Exspirationen, fordi det udvendige T ryk paa den eftergivelige B ronch io lvæg under Exspirations- fasen forøges, saaledes at Væggene trykke s sammen . Under Inspirationen formindskes dette T ryk , hvorved Lumen kan tæn­ kes forøget. Det, som Patienten opnaar ved An spænde lse af sine Inspirationsmuskler, bliver da, at han holder sine Bronchioler aabne, og en Opfordring til ham til at ex sp ire re aktivt (med An­ vendelse af Exspirationsmusklerne) vil formentlig væ re unyttig, fordi den stærke T rykforøgelse ved a k tiv Ex spiration vil virke paa udvendig Side af Bronchiolerne og bidrage til at blokere disse. At der nu virkelig under Astmaanfald findes en saadan Blokering af Exspirationen kan man vise ved at maale det T ryk, Patienten kan frembringe i sine øverste Luftveje under forceret Exspiration efter kraftigst mulig Inspiration. Dette For­ søg, som er saa let at udføre, at de fleste allerede ved 2. el. 3. Exspirationsforsøg naar op paa det for vedkommend e maximale Tryk, udføres paa den Maade, at Forsøgsindividet, efter stær­ kest mulig Inspiration, med Anvendelse a f al sin Muskelkraft aander ind i et kort Rør, der ender i et Kviksølvsmanometer. En Forudsætning for dette Forsøg er, at Patienten først kan p ræstere en maximal Inspiration; men i denne H en seend e er der under Astmaanfald ingen Vanskelighed, hvad den hvælvede Tho rax og det lavtststaaende Diafragma viser. Endvidere for­ udsætter det, at Individet kan anvendes 5 —6 S ek . paa E x sp i­ rationen, hvad i Reglen ikke er Tilfældet under svære Anfald, medens det under lettere Anfald ofte lader sig gøre. Exspirationstryk ved total Respirationshindring J. E. (73 Kilo) P. J. (73 Kilo) C. A. (93 Kilo) Sund M and A stm apt. udenfor Anfald A stm apt. u n d er Anfald 1. Forsøg -p 113 mm . Hg. -)- 95 mm. Hg. -p 70 mm . Hg. 2. Forsøg -p 188 mm . Hg. -p 120 mm . Hg. -j- 75 mm . Hg. h 1. c.