S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

591978691

FESTSKRIFT I AN L EDN I NG AF F I N S EN S MEDICINSKE LYS INSTITUTS

2 5 A A R S J U B I L Æ U M D E N 2 3 . O K T O B E R 1921

U D G I V E T M E D I C I N S K E

A F

F I N S E N S L Y S I N S T I T U T

FESTSKRIFT I ANLEDNING AF FINSENS MEDICINSKE LYSINSTITUTS

25 AARS JUBILÆUM D E N 2 3. O K T O B E R 1 9 2 1

FINSEN INSTITUTETS KYSTHOSPITAL, OPFØRT 1919-1921

U D G I V E T A F F I N S E N S M E D I C I N S K E L Y S I N S T I T U T

R E D I G E R E T A F A X E L REY .V MED BIDRAG AF: O. CH IEV ITZ C. E CHR ISTENSEN - E. COLLIN N. P. ERNST - AAGE L. FØNSS THORVALD HANSEN - HOLGER HAXTHAUSEN - K A. HEIBERG C. E.JOHANSEN - A. KISSMEYER K. K. K LUNDSGAARD -J. OSTEN- FELDT - AXEL REYN - V. RUBOW CARL SONNE - O. STRANDBERG CARL WITH - C- H. WÖRTZEN

DET m o f fe n s b e r o o k e e t a b l

k b h v >

5 ^ 7*5

D EN 2 3 Aar siden, at Finsens medicinske Lysinstitut stiftedes. I den Anledning har Institutets Overbesty­ relse besluttet, at dette Festskrift skal udgives til Minde om Niels R. Finsen. Ved epokegørende Arbejder, gennem geniale Undersøgelser og Opfindelser grundlagde Finsen en paa videnskabelig Basis bygget Lystherapi til Lykke og Velsignelse for mange stakkels Syge og til Ære for Danmark. Finsen forstod som faa den Kunst at be­ gejstre sine Medarbejdere og Elever, saa at de med Lyst og Energi arbejdede med paa den Sag, som var hans. Han virkede „inciterende" ikke alene paa sine nærmeste Omgivelser, men langt udover Danmarks Grænser, og hans Undersøgelser over Lyset fremkaldte en talrig Række af Arbejder om dette Emne. dfc« <5b> Som den geniale Forsker saa Finsen langt ind i Fremtiden, og han forstod, at de ny Baner, han havde brudt i Lægekunsten, var af en Be­ tydning som ingen kunde overse. Hans Sam­ tid forstod vel knapt Rækkevidden af hans Ar­ bejde, som vedbliver selv nu mange Aar efter hans Død at sætte nye Frugter. Oktober 19 2 1 er det 2 5

Finsens medicinske Lysinstitut* 1896 — 23. Oktober — 1921. Af C. E. Christensen, Institutets Inspektør.

Den første Beretning om Lysinstitutets V irksomhed ind­ ledede Finsen med følgende O r d : „D e r berettes her ikke om en rolig, stabil V irksomhed, men om en V irksomhed, der er i stadig og rivende Udvikling, og som endnu langt fra er kom ­ men til R o .“ Endnu efter 25 Aars Forløb er V irk somh eden paa L y s - institutet ikke kommen til Ro, endnu er Institutet midt i en stæ rk og frodig Udvikling, og omend Begivenhederne ikke følger saa tæt efter hverandre som i de første, lykkelige Aar, da F insen for en strygende Medbø r styrede mod sit høje Maal, saa vilde han, om han havde levet nu, med fuld Føje kunne have gentaget Orden e fra sin første Beretning, og han kunde med Stolthed have peget paa, at af alle mere betydende R e ­ sultater, som er opnaaet paa Institutet, findes næppe et, som ikke er direkte forberedt af ham selv i den korte Tid det blev ham beskaaret at lede Institutet. F in sen 's grundlæggende Forsøg, hvorved det lykkedes ham at paavise Ly se ts Virkning paa forskellige Dy r og andre O r ­ g an ismer er, eller bør væ re , kendt a f enhver Dan sk, og skal derfor ikke omtales her. At Udelukkelsen af L y se ts kem iske S traaler (det røde V æ ­ relse) betød, at Ko pp e sygd ommen helbredtes hurtigere og uden Ardannelse, havde han i 1894 haft Lejlighed til at paavise paa

F in sens m ed icin sk e Lysinstitut

6

Ø resundshospitalet, hvor man havde stillet sig uhyre velvillig og forstaaende overfor den unge, den G a n g ganske ukendte Læg e. Og da han i 1895 øn skede at prøve Virkningen a f det elektriske Ku lbuely s paa Patienter, som led af Lupu s, laa det derfor nær, at F insen atter henvendte sig til en af København s kommunale Institutioner, denne G ang den elektriske Lysstation i Go thersgade, hvor han hos Chefen, Bely sn ingsd irek tø r Wind- fe ld -H a n se n , og hans Pe rson ale mødte den største Forstaaelse og H jæ lp somh e d . I N o v em b e r 1895 begyndte Forsøg ene med een Patient, og meden s denne, en herværende Ingeniør og Fabrikant, som snart blev en af F in sen' s mest trofaste Venner og senere Med ­ lem af Institutets Overbesty relse, hvori han sad indtil sin Død for faa Aar siden, med en sjelden Taalmodighed underkastede sig den langvarige Behandling, k app ed e s Stationens C h e f og øvrige Pe rson ale om at- hjælpe F insen med Fremstillingen af nye og forbedrede Apparater til Behandlingen. I F eb ru ar 1896 var denne Patient praktisk talt helbredet, og da F insen samtidig havde gennemført Behandlingen af en anden Lupus-Patien t med koncentreret Sollys, mente W ind- fe ld -H a n sen , at Tidspunktet var kommet, da Fo rsø g ene burde an lægges paa en bredere B a sis. Gennem Sam taler med F insen vidste han, at denne drømte om Oprettelsen af et Ly s-L abo rato rium med Pasteur-Institutet som Forbillede, hvor han kunde fortsætte og udvikle sine F o r­ søg, og hvorfra han kunde sp red e sine Resultater ud over V e r­ den til G a vn for mange syge og lidende Mennesker. W ind feld -H an sen saa, at hertil behøvedes to T ing : Penge og Indflydelse, og det er hans store Fortjeneste, at han fandt en Mand, som ikke alene havde Penge og Indflydelse, men ogsaa strak s fik Ø je paa det geniale i F in sen ’ s Tanke, at Ly se t kunde virke helbredende. Det var til d avæ ren d e Fabrikejer, senere Gehejmekonfe rens- raad, G. A . Hagem ann at W indfeld- Hansen henvendte sig i Feb ru a r 1896 og bad ham interessere sig for den unge Læg e , der troede saa sikkert paa Ly se t som Helbredelsesmiddel. H agem ann var den G a n g ret plaget af P ro jektmagere, og vilde ikke have med S ag en at gøre. Men W ind feld -H ansen , som af Erfaring kendte F in sen ’s enestaaende Evne til, naar han blot kom til at tale med Folk, at overbevise dem om Rigtig

F insens m edicinske Lysinstitut 7 heden af sine Paastande, bad tilsidst Hagemann om dog at modtage den unge Mand, saa kunde han jo sende ham bort igen, naar han havde hørt, hvad han havde at sige, uden at forpligte sig til at støtte ham. Og da Hagemann omsider ind­ vilgede heri, vidste W indfeld-H ansen, at F in sen’ s S ag var i de bedste Hænder, thi han kendte ogsaa H agem ann' s hurtige O p ­ fattelsesevne og sk arp e Blik for en S a g s rent praktiske Værdi. Dagen efter mødte Finsen paa Hagem anns Kontor, hvor han gav en mundtlig Fremstilling af sine Forsøg og af sine Fremtidsplaner. H agem ann hørte opmæ r k som t og interesseret paa F insen' s Udvikling, og bad saa om at faa det hele skriftligt. Vistnok i Marts 1896 modtog Hagem ann fra F insen en Oversigt over Methoden, Behandlingen og hvad der vilde be­ høves hertil, ledsaget af et B rev , hvori Finsen bl. a. skriver: „Je g har været lidt i Forlegenhed angaaende Fremstillingen, derfor modtager De dette noget sent. Vanskeligheden har ligget i, at det har forekommet mig lidt for tidligt at tale om en An­ stalt for Behandling, da der helst først maa foreligge en Del paalidelige Resultater; paa den anden Side maa man allerede nu tænke paa en saadan Anstalt for at ikke hele Indretningen skal blive altfor provisorisk. Denne Modstrid har væ re t mig noget besværlig. J e g har derfor valgt at skrive det ned paa to forskellige Ark med hver sin Hovedbetragtning.“ Denne Udtalelse er karakteristisk for Finsen. Paa den ene Side staar hans store B e skedenhed — han øn sker ikke, at der anvendes noget større Beløb paa Sagen, før han er i Stand til at belægge sin Theori med en Del paalidelige Re su l­ tater — paa den anden S ide hans klippefaste T ro paa Lysets helbredende Evne, som siger ham, at der aldeles utvivlsomt vil blive B ru g for en Anstalt for Behandling ved Siden af Laboratoriet. Af hans B e skedenhed, og hans ædruelige Syn paa sin egen Opdagelse opstaar om sider Øn sket om ikke at skulle bygge noget op, som efter kort T ids Forløb atter maatte fjernes som ubrugeligt. F insen glemte ikke den Velvilje, han havde mødt paa Ø re ­ sundshospitalet og paa Lysstationen i Gothersgade. Ogsaa nu satte han sin Lid til Københavns Kommune. Til Hagemann sk rev han saaledes bl. a. „D e t vilde væ re en stor H jæ lp for mig om Kommunen vilde give mig nogen Understøttelse f. Ex. i Form af Grund til den eventuelle B a ra k k e og Kraft til de elek

8

F in sens m edicinske Lysinstitut

triske L amper. J e g vilde maask e kunne gøre en ringe Gen gæ ld ved gratis at behandle Kommunen s Patienter.“ H agem ann har aabenbart meget hurtigt ladet sig ov erbevise om Rigtigheden af F in sen 's Fremstilling. Han henvendte sig til en Rækk e Mænd, som enten allerede havde været i Forbindelse med Finsen, f. Eks. P ro fesso re rne Feilberg og Ha slund, samt Direktør W indfeld-Hansen, eller som kunde tænkes at ville blive en Støtte for F insen i det Arbejde, som nu forestod, f. Eks. H agem ann 's nære Ven og Arbejdsfælle. Fabrikejer, senere Konferensraad, Vilh. Jørgensen, Bo rgme ste r Borup og Komm un e ­ hospitalets Inspektør Gredsted, og allerede den 29. April 1896 mødte disse — 13 ialt — med F insen i B o rgm e ste r Borup's Embed skon tor paa København s Raadhus. B o rgme ste r Borup tilbød her at stille en P lad s i K omm un e ­ hospitalets H ave til midlertidig Raadighed til Opførelsen af en mindre Bygning til Lyslaboratorium , og iøvrigt at støtte Sagen ved visse Midler, som Hospitalet kunde raade over, naar andre vilde skaffe Penge til Bygning og Apparater. Hagem ann oplyste, at der var rimelig Udsigt til at Carls- bergfonden det følgende Efteraar vilde træde støttende til, og derefter vedtog man 1) at nedsætte et Udvalg til at ordne et midlertidigt mindre Forsøgslaboratorium — dette kom til at bestaa af F abrikejer Jørgensen (Kasserer), Fabrikejer Juh ler, D irektør W ind- fe ld -H a n sen , Ingeniør Mogensen , Inspektør Gredsted og P r o fe sso r H a slund — , 2) at nedsætte et Organisationsudvalg med det Formaal at ordne Forholdet og Administrationen i alle Enkeltheder — til dette valgtes B o rgm e ste r Borup, P ro fe sso r Lange , In­ spektør Gredsted, P ro fe sso r H a slund og Fabrikejer Hage­ m ann — . Det sidste Udvalg bemyndigedes til at henvende sig til Carlsbergfonden, og lignende Anstalter om Pengetilskud — dog øn skede Borup ikke sit Navn nævnet i denne Forbindelse. Det var sikkert ingen Tilfældighed, naar Fabrikejer Vilh. Jørgensen blev Institutets K a sserer, og saaled es den af alle B e sty re lsen s Medlemmer, der fik den stæ rk e ste Føling med Institutets daglige Liv og Arbejde. Allerede før Hagemann talte til ham orn Finsen, kendte han denne a f Omtale, og Fin- sen's Opd ag e lse r havde hos Jørgensen vakt den mest levende

Finsens m edicinske Lysinstitut

Interesse, den han trofast har bevaret gennem Aarene, indtil denne Dag. I mange Aar mødte Jørgensen daglig paa Institutet, hvor han var en udmærket Støtte først for F insen og senere for Institutets andre Ledere, og hvor han ved personlig Indsats bragte Institutet frelst ov er mangfoldige farlige S kæ r. Forholdet mellem Kommunehospitalet og Ly s-Laboratoriet blev hurtigt ordnet netop som F insen havde tænkt sig det. Man gik straks i G ang med at opføre en T ræbygning i det H jørne af Hospitalets Have, som be g ræn se s af Gammeltoftsgade og Østersøgade. Den 10. August 1896 var Bygningen i alt væsentligt færdig, og man afholdt et Møde i den nye Bygning, hvor man vedtog at begynde Arbejdet. Det hele var uendelig smaat og beskedent, saaled es som Finsen havde ønsket det. Hele Bygningen kostede 4,331 Kr. 15 Øre, Laboratoriets Indretning 1,407 Kr. 81 Øre. Det var oprindelig F in sen' s Tanke, at Behandlingen skulde gennem føres hovedsagelig ved H jæ lp af Patienternes Paarørende, idet han mente, Tekniken var saa simpel, at enhver uden nogensomhelst særlige Forudsætninger var i Stand til at tilegne sig den. Paa Mødet den 10. August vedtog man dog at en ­ gagere foreløbig 1 Dame til Assistance ved Behandlingen — s e ­ nere en til for en Løn af 12 Kr. om Ugen. Skøn t denne Løn for vor T id s Mennesker maa syn e s eventyrlig lille, har den dog været for høj, thi allerede paa Budgettet for 1897 blev den nedsat til 8 Kr. om Ugen. Man vedtog endvidere at engagere en Rengøringskone for 10 Kr. om Ugen, samt en medicinsk Kandidat for 70 Kr. pr. Maaned. Finsen selv skulde intet Vederlag have for sit Arbejde. Den 25. August kunde F insen forevise sit Lyslaboratorium for sine 13 Medstiftere. Paa et Møde, som afholdtes i Tilslut­ ning til Forevisningen, meddelte Hagemann, at Arkitekt G. TvecLey Ingeniør Karsten og Direktør W indfeld-Hansen velvilligst havde bistaaet Udvalget ved Bygn ingens Opførelse og Indretning, samt at Carlsbergfonden havde givet Tilsagn om et Tilskud af 2000 å 2500 Kr. Efter Forslag af Borup vedtog man at kalde Anstalten: „F in sen s medicinske Lysinstitut.“ Institutets egentlige Stiftelse foregik paa et Møde den 23. Oktober 1896, hvor de 14 Mænd, som hidtil havde arbejdet

10

F in sen s m ed icin sk e Lysinstitut for F in sen 's Sag, vedtog Statuter, og konstituerede sig som In- stitutets Overbestyrelse. Der valgtes Embed smænd , samt et Besty re lse sud v a lg til at lede Institutets Drift. Man vedtog endvidere et Budget for Aaret 1897, som ba­ lancerede med 8,250 Kr. Man ventede nu at faa P lad s til at behandle 24 Patienter daglig, men regnede dog kun med et dagligt Gennemsn it af 18, hvo raf kun 7 til fuld Betaling. S om Følge af denne forventede Stigning i Patienttallet mente man at faa B ru g for 6 kvindelige Assistenter, men de re s Løn blev som ovenfor nævnt nedsat til 8 Kr. ugentlig. I den følgende Tid foregik Arbejdet paa Lysinstitutet under Udfoldelsen af en overordentlig Energi. Ikke mindre energisk arbejdede Bestyrelsen , som under Paavirkning af F in sen ’s P e r ­ sonlighed og hans Arbejde snart følte sig sikre paa L y se ts hel­ bredende Evne. Den 2. J a n u a r 1897 vedtog man at indgaa til Regeringen med Andragende om et T ilskud af S tatsk assen for Einansaaret 1897/98 paa 20,000 Kroner. Dette Andragende, der, ov eren sstemmende med Forholdene, som de den G a n g laa, var rettet til Ministeriet for Kirke- og Undervisn ingsvæ senet, bares oppe dels af en stæ rk T ro hos Besty re lsen paa F insen og hans Theorier, og dels af en patrio­ tisk T rang til at sikre D anmark s Førerstilling paa L y sb e h an d ­ lingens Omraade. F o r at hidføre et gunstigt Resultat af Andragendet, delte Bestyrelsesudvalg et sig i G rupp e r, som skulde søge Foretræde hos Ministeren samt hos T ingenes Fo rmænd og Finansudvalg. Efter Anmodning fra Ministeren indsendte F insen senere et Forslag til Anvendelsen af de ansøgte 20,000 Kroner. Dette vidner om en mæ r k væ rd ig Forud seenhed hos F insen, idet han der i store T ræ k gav de Linier, Arbejdet paa Institutet har fulgt i de forløbne 25 Aar, og endnu stadig følger. Han delte sit Ov erslag i 3 G r u p p e r : a.) Udgifter til Ny an sk affelse r samt til fortsatte videnskabelige F o rs ø g vedrørende Sygdomsbehand ling med koncentrerede kem iske Lysstraaler, b.) Udgifter til Forsøg, som p aatænk es anstillede med almin­ delig Lysbehandling (Ly sb ade) ved forskellige Lidelser (især

F in sen s m edicinske Lysinstitut

ved almindelig Tuberku lose, Blegsot og Svækkelsestilstande med Blodmangel) og c.) Udgifter af almindelig Natur, som have Betydning saavel for Punkt a., som for Punkt b. For Punkt a ’s Vedkommende tænkte Finsen paa den lokale Lysbehandling, som syn es i særlig G rad at have fanget hans Interesse. I hvert Fald naaede han inden sin Død ikke alene at angive Tekniken, men ogsaa tildels sammen med nuværende Ov erlæg e Reyn at konstruere Apparaterne, saaledes som de an­ vendes den Dag i Dag. Punkt b. handler om Fo rsø g med Lysbade. Allerede da han behandlede den første Patient paa L y s ­ stationen i Go th ersg ad e forsøgte Finsen at udsætte Patienten for direkte Belysning af hele Legemet fra en elektrisk Ku l­ buelampe, og da han saa at Patienten blev pigmenteret, d. v. s. „s o lb ræ n d t“ , sluttede han, at Methoden maatte kunne anvendes paa forskellige S ygdomm e . Han naaede ikke at faa gennem­ ført disse Forsøg, men det fremgaar a f hans Overslag, hvilke L idelser han havde tænkt at behandle. Og mange Aar efter, da Ov erlæg e Reyn genoptog Forsøgene, lykkedes det ham at paavise, at F insen havde Ret, og nu behandler man med største Held flere forskellige F o rm e r af Tub erku lose med elektriske Ku lbue-Ly sb ad e , ikke alene overalt i Danmark , men talrige S ted e r i Skandinavien og den øvrige Verden. S a a hurtigt foregik Udviklingen paa Institutet, at F insen allerede den 17. Maj 1897 paa et Møde af Bestyrelsesudvalget maatte bede om mere Plads. Laboratoriearbejdet kunde vanskelig gennemføres i de nuværende Lokaler, og Patienter kunde ikke modtages til Behandling i tilstrækkeligt Omfang. Det var mest haardt angrebne Patienter, som havde gaaet med Sygdommen (Lu pu s) i mange Aar, der søgte ind til Institutet. Derfor maatte Ku rene blive langvarige. Skønd t der arbejdedes uafbrudt fra Kl. 7 Morgen til Kl. 7 Aften, og Pladsen udnyttedes saa stærkt som muligt, kunde man kun behandle 25 Patienter daglig. Der var paa dette T idspunkt anmeldt 72 Patienter, som man ikke havde kunnet tage under Behandling. At F insen's Ry allerede den G ang var begyndt at sp red e s ud over D anmark s G ræ n se r, fremgaar af, at 11 af de anmeldte Patienter var fra Udlandet. Bevillingen af de før nævnte 20,000 Kr. var vedtaget i begge

F in sens m edicinske Lysinstitut

12

R igsdagens Ting, og man besluttede derfor at indrette den første Bygn ing alene til Laboratorium , samt at opføre en ny Bygning til Behandlingen. Denne skulde efter F in sen 's Forslag inde­ holde et Lokale til lokal Lysbehandling med 4 elektriske Lamper, hver til 4 Patienter, et Lokale til elektriske Ly sb ad e , samt Celler til Solbade. I Løbet af S omme ren blev Bygningen opført, og den 14. Sep tembe r kunde den tages i Brug. Fra J u n i Maaned havde man maattet forlænge Behandlingen til Kl. 10 Aften — undertiden endog til Kl. 1 1 — og samtidig havde man været nødt til at afko rte en stor Del af Séancerne fra 2 T im er til 1 Time. Denne lange daglige Arbejdstid maatte man vedvare med indtil No vember, men Ned sæ ttelsen af S é an c e rn e s Varighed bibeholdtes, indtil man senere bestemte sig til at inddele Ar­ bejdsdagen i 6 S é an c e r à 70 Minutter, hvilken Inddeling man anvender endnu. I Ok tober 1897 indsaa Bestyrelsesudvalget, at F insen ikke vedblivende kunde ofre hele sin Arbejdskraft paa Institutet, uden at modtage noget Vederlag derfor, og det vedtoges af Aarets Driftsoverskud — hvis T ilsted evæ relse forøvrigt var ret problematisk, fordi alt, hvad der kunde sk rab e s sammen af Penge, blev anvendt til Forbedring af Apparater o. 1. — at ud­ betale ham et H on o rar af 1500 Kr. Det har sikkert ikke været F insen behageligt at skulle mod ­ tage Betaling for sit Arbejde, thi da man samtidig bad ham bestemme, hvad hans fremtidige Aarsløn skulde være, foreslog han 2000 Kr., men han udtalte samtidig sin Bek lag e lse over at skulle modtage disse Penge og sin Beredvillighed til at nøjes med et hvilketsomhelst mindre Beløb. H agem ann og Jørg ensen , som begge nærede den største Beundring og Hengivenhed for F insen, havde ved Udgangen af Aaret 1896 betalt hele Institutets Gæ ld , derunder ogsaa de Beløb, som var medgaaet til Bygn ingens Op førelse og Indret­ ning. Nu — i Oktober 1897 — saa de, at skulde L y sb eh an d ­ lingen naa at blive det, som baade de og F insen troede og ønskede, saa maatte Institutet have langt mere Plads, end der kunde skaffes i Kommunehospitalets Have. De saa klart, hvad Udviklingen vilde kræve, og de vidste, der maatte handles hurtigt.

F in sens m edicinske Lysinstitut

13

Paa eget Initiativ søgte de en Ejendom, som p assed e til Formaalet, og fandt den i den C irku sdirektør H inne’s Arvinger tilhørende store Villaejendom paa Rosenvængets Hovedvej Nr. 37. Denne 21 ,360 □ Alen store Ejendom tilbød de at købe til Institutet, saaledes at de udlagde det nødvendige Beløb indtil Udgangen af Aaret 1899, da der senest skulde tages B e s t em ­ melse om, hvorvidt Institutet skulde erhverve E jendommen ; og Overbestyrelsen modtog enstemmig Tilbudet. Paa Overbesty relsen s Møde den 11. J a n u a r 1898 kunde Formanden meddele, at F insen var bleven udnævnt til P r o ­ fessor, hvorefter Hagemann motiverede et Andragende til Regeringen om et Tilskud af S tatsk assen til Opførelsen af en permanent Bygning for Lysinstitutet paa Ejendommen i Rosenvænget. V irksomheden var nu vokset saa meget, at de midlertidige Lok aler var gansk e ufyldestgørende. Samtidig var de opnaaede Resultater af den Art, at man maatte anse det for fuldt beret­ tiget at etablere Institutet paa en mere stabil Fod. Og endelig var der Udsigt til, at Kommunehospitalet i en næ r Fremtid vilde faa B ru g for den Plads, der var stillet til midlertidig Raadighed for Institutet. Det vedtoges at indsende Andragendet, men efter at dette var sket, meddelte Ministeriet for Kirke- og Undervisnings­ væsenet, at Tiden var for langt fremskreden til, at der kunde erhverves nogen Bevilling paa Finansloven for 1898/99. Denne Op sæ ttelse har sikkert været ubehagelig, ikke alene for F in sen , men ogsaa for Patienterne og i det hele for enhver, der havde Forbindelse med Lysinstitutet; men den havde den gode Side, at da man i Sep tember 1898 fornyede Andragendet, var man ikke alene naaet til fuld Klarhed over, hvad der be­ høvedes, og hvad Bevillingsmyndighederne kunde antages at ville gaa med til — et rentefrit Laan af 240,000 Kr. — ; men Finsen var nu ogsaa i Stand til at udtale sig med langt større B e ­ stemthed om Lysbehandlingen. I et Bilag til Andragendet skrev han bl. a. saaled e s: „ . . . j e g kan med Sikkerhed sige, at vi her har faaet en absolut e ffektiv Behandlingsmethode fo r Lupus v u lg a r is . . . “ . Dette Bilag var forøvrigt særegent for F insen derved at han overhovedet ikke nævn er sig selv, men overalt bruger

F in sens m edicinske Lysinstitut

14

Formen : „Institutet“ eller „ v i “ , hvor der er Tale om udførte Arbejder eller opnaaede Resultater. Efterhaanden var det gaaet tilbage med F in sen 's i Forvejen svage Helbred. Hidtil havde han holdt sig oppe ved Ud fo l­ delsen af en mægtig Ene rgi; men han saa, hvor det bar hen, og sørgede derfor for at andre kunde tage Arbejdet og L e d e l­ sen op efter ham, idet han overdrog Læ g e rn e 5. Bang (senere P r o fe sso r og Ov e rlæg e ved Kommunehospitalet) og H. Forch­ hamm er Ledelsen af henholdsvis Laboratoriearbejdet og Patient­ behandlingen. Den 11. No v emb e r 1898 maatte han for første G ang ud e­ blive fra et B esty re lse smød e, fordi han var syg og sengeliggende. Men han var derfor ikke ledig. Fra sit Sygeleje sendte han til Mødet en Beretning om Institutets V irksomhed i T id srumm e t S ep tembe r 1897— Ok tobe r 1898, hvori han jævnt og fordrings­ løst fortalte om sine An stræng e lser for under de uendelig smaa og ind sk rænk ede Forhold at kunne behandle saa mange P a ­ tienter som muligt. Og skøndt Beretningen er kort, faar man et levende Indtryk ikke alene af de umaadelige Vanskeligheder, han har haft at kæm p e med, men og saa af han s enestaaende Evne til at faa enhver af sine Medh jæ lpere til at tro paa og begejstres for sin Sag. Beretningen, som bl. a. gik ud paa at paavise Aarsagerne til, at han havde maattet koncentrere sig om Behandlingen af Lupu s, var ledsaget af en Oversigt over de Forandringer og Forbedringer, som i Aarets Løb var indført ved Institutet, og skøndt Midlerne var sm aa og Pladsen stærk t begrænset, var det dog lykkedes for F insen at foretage saadanne Anordninger, at Antallet af Patienter, der kunde behandles, var steget fra 32 i Ok tober 1897 til 112 i Ok tober 1898, ikke mindre end 250 o/0. Det er i det foregaaende kort berørt, at F insen ønskede, hans Opdagelse af L y se ts helbredende Evne, og de Methoder for Lysbehandling, han fandt, sku lde væ re Fæ lle seje for hele Verden. Denne m enneskekæ rlig e T anke gav sig nu Ud sla g deri, at han fremstillede og sendte Behand ling sapp arater til alle Hosp italer og andre Helbredelsesan stalter Verden over, som fremsatte Øn sk e derom. Ved Udgangen a f Ok tober 1898 var der enten allerede sendt, eller der var under Fremstilling Apparater til følgende fremmede

P insens m edicinske Lysinstitut

15

L and e : Sverige, Finland, Rusland, Østrig, Ungarn, Græken land, Ægypten, Tyskland , England, Frankrig og Amerika. Da det rygtedes, i hvilket Ø jemed Hagemann og Jørgensen havde erhvervet Ejendommen i Rosenvænget, rejstes der blandt Villaejerne en kraftig B e væ g e lse for at forhindre, at Ly s- institutet lagdes derud. Det var dels den stærk t overdrevne Frygt for Smitte, der allerede tidligere paa Aaret havde givet sig Udtryk paa kraftig og mærkelig Vis — herom skal fortælles senere — og dels det uæstetiske i Synet af de mange Menne­ sk e r med mere eller mindre lemlæstede Ansigter, som fik R o se n ­ vængets Befolkning til at protestere. De gik saa vidt, at de søgte at formaa Finansudvalget til at nægte Bevillingen af det rentefri Laan af 240,000 Kr., som var nødvendigt, for at E jen ­ dommen kunde indrettes til Formaalet; men da kun tre Med­ lemmer af Udvalget stemte imod, blev Laanet bevilget, trods Grunde je rn e s Protest, og da Institutets B e sty re lse afslog et Tilbud om en anden Ejendom samt en Pengesum som K om ­ pensation for' de Fordele, Ejendommen i Rosenvænget frem­ bød, døde Bevæg elsen efterhaanden hen. Arbejdsforholdene paa Institutet var efterhaanden bleven ganske utaalelige. 1 April 1899 var der 150 Patienter un d e r Behandling, men der stod omtrent 200 paa Ekspektancelisten. For at skaffe mere P lad s til Behandlingen foreslog F insen at flytte Laboratoriet og Ly sb ad ene til Rosenvænget og at an­ vende det hidtidige Lysbadelokale til lokal Lysbehandiing og Laboratoriet til Konsultationslokale. B estyrelsesudvalget lod Forslaget gaa videre til Ov e rbesty ­ relsen og føjede til, at Laboratoriet burde indrettes i Villaens Stueetage, meden s F insen burde have Bolig paa 1. Sal. L y s ­ badene foreslog man at anbringe i et paa E jendommen værende Ridehus. Ved Velvilje fra København s Magistrat lagdes et særligt elektrisk Kabel fra Lysstationen i Go thersgade til Rosenvænget, men først i J a n u a r 1901 kunde F insen og Laboratoriet flytte derud. Imidlertid var det ansøgte rentefri Laan af Statsk assen blevet bevilget, hvorefter man begyndte Opførelsen af en Klinik- og Administrationsbygning i Rosenvænget i Tilslutning til det før nævnte Ridehus. Dette sidste omdannedes til BehandlingssaL for lokal Lysbehandling.

F insens m ed icin sk e Lysinstitut

16

Den 10. August 1901 kunde Institutet flytte ind i sin egen Ejendom, og hermed ophørte Forholdet til Kommunehospitalet, som havde været til saa stor Ga vn for Finsen saavel som for Institutet. Bygn ingens Indretning vil væ re kendt af saa mange Men ­ nesker, at det maa an se s for unødvendigt at gøre Rede for den her. Den ene af B a ra k k e rn e flyttedes senere fra K omm un e ­ hospitalet til Rosenvænget, hvor den har staaet som et synligt Minde om Institutets første, beskedne Begyndelse, lige til For- aaret 1920, da den maatte nedrives for at skaffe P lad s til en ny Maskincentral. Købet af Ejendommen i Forbindelse med Indretningen af Laboratoriet og Opførelsen af den nye Bygning havde kostet 3 65 ,000 Kr. eller 125,000 Kr. mere end den Sum , man dis­ ponerede over. Hagem ann og Jørgensen traadte atter her h jæ lpende til og forstrakte Institutet med det manglende Beløb. Da Institutets Drift efter Flytningen var bleven væsentlig dyrere, idet man nu maatte savne den Støtte, som Komm un e ­ hospitalet paa saa mange Maad er og saa rundhaandet havde ydet, og da man — fordi de dan ske Patienter overvejende var fattige — var kommen ind paa at behandle for nedsat Betaling i et saadant Omfang, at Indtægten i Forhold til den normale T a k st form indskedes med 42,000 Kr., m eden s samtidig L a b o ­ ratoriets Driftsudgift var steget til 15,000 Kr. aarlig, indsendte Ov erbesty relsen til Kultusministeriet et Andragende dels om at faa tilstaaet et nyt rentefrit Laan af 125,000 Kr. og dels om et aarligt Tilskud af 25,000 Kr. til Ydelse af hel eller delvis fri Behandling. Den første Del a f Andragendet lykkedes det ikke at faa bevilget; derimod bevilgedes de ansøgte 25,000 Kr. som et fast aarligt T ilskud, første G a n g paa Finansloven for 1902— 03. Fra F inansaaret 1905—06 forhøjes denne Bevilling til 30,000 Kr. aarlig, væsentligst for at kunne udbetale Rejsepenge til de under Kontrol staaende Lupuspatienter, som indkaldes til Eftersyn i de første 5 Aar efter Hovedku ren . Fra Finansaaret 1914— 15 forhøjedes Bevillingen yderligere til 40,000 Kr. aarlig, og fra Finansaaret 1921— 22 bortfaldt den atter som Følge af, at Lu p u ssy g e optoges paa Tuberku loseloven.

Fin sens m edicinske Lysinstitut

17

Det er nævnt ovenfor, at Institutet i Aaret 1900 gav ube­ midlede Patienter Ned sæ ttelse af Betalingen for Behandling til et samlet Beløb af 42,000 Kr. N a ar Summen ikke var større, skyldtes det tildels Legater og Gaver, som Institutet havde modtaget til Patienterne, men ganske særlig skyldtes det „ S e l­ skabet til H jæ lp for trængende L u p u s s y g e “ , som blev stiftet i December 1898 af Restauratør H. P. B. Jacobsen , Faktor Th. Mogensen og U rtek ræmme r E. F. Christiansen. Paa denne Maade indkom det nævnte Aar 11,669 Kr. 11 Ø re eller 1 9 % af Institutets samlede Betalingsindtægt, hvoraf alene fra det ovennævne S e lsk ab 6 ,750 Kr. 52 Øre. Selsk abet bestod indtil Maj 1902, og indsamlede i sin korte Levetid ca. 36,000 Kr., der anvendtes som Betaling for ubemidlede Patienters B eh and ­ ling. Det havde saaledes virket til megen Gavn for Institutet og Patienterne og opløstes kun, fordi Fattiglovens § 61, der omhandler den Støtte, som Kommunerne kan yde visse Syge, uden at H jæ lpen faar Fattighjælps Virkning, i Marts 1901 blev udvidet til ogsaa at omfarte Lupuspatienter. Denne Lovændring i Forbindelse med de faste Statstilskud, der var bevilget, havde iøvrigt den beklagelige Virkning, at og­ saa anden privat Velgørenhed trak sig tilbage fra Institutet. Institutets økonom iske K a ar havde vel aldrig været gode, men takket væ re dels B e sty relsen s energiske Arbejde for at skaffe Tilskud fra Staten og fra forskellige velgørende Instituti­ oner, og dels — men ikke mindst — Hagemann og Jø rg e n se n s store Offervilje, var det dog lykkedes at komme ret godt gen­ nem de første Aar. Men fra det Øjeblik, da Institutet flyttedes til Rosenvænger, begyndte de økonom iske Vanskeligheder at antage en alvorligere Karakter. Købet og Indretningen af Ejendommen havde som foran nævnt kostet 125,000 Kr. mere end beregnet, og Bevillings­ magten havde afslaaet at forhøje det rentefrie Laan med denne Sum . Langt den største Del af Patienterne (af de danske P a ­ tienter ikke mindre end 85 % ) maatte behandles for moderat Betaling eller gratis, og det hjalp kun lidet, at Kommunerne ved den nævnte Ændring af Fattigloven blev forpligtede til at betale for ubemidlede Lupuspatienter, thi en Mængde af Kom ­ munerne savnede Midler til at bekoste den langvarige Behandling, og for overhovedet at kunne faa Patienterne under Behandling,

F in sens m edicinske Lysinstitut

18

maatte Institutet da vedblivende i stort Omfang arbejde for nedsat Betaling. Og da endelig ogsaa den private Velgørenhed svigtede, begyndte F in sen , skøndt han af Natu r var udpræget Optimist, at se med mindre Fortrøstning paa Institutets Fremtid i økonom isk Henseende. Fra Aaret 1902 henledte han stadig — mundtlig eller skriftlig — B e sty re lsen s O pmæ r k s om h e d paa den daarlige økonom iske Status. Han paaskønnede i høj G ra d de store Forskud , som H agem ann og Jorgensen havde forstrakt Institutet med, men beklagede samtidig, at Institutet ikke for- maaede at dæ k k e dem. Noget hjalp det vel, da F insen i Aaret 1903 opnaaede en personlig Bevilling af 10,000 Kr. aarlig i 3 Aar af Kommunitetets Midler til videnskabelige Arbejder, men der k ræ v e d e s stadig nye S umm e r til Forbedring af Apparater og til nye Forsøg. I Begyndelsen af 1902 gennemførte man saaledes en k o s t­ bar Fornyelse af L y ssam lea pp arate rne , idet man samtidig gik over til den a f Reyn angivne Metode til Vandafkøling af den Linse i Apparatet, som er næ rm e st Lampen . Dette medførte paa den anden Side en ikke uvæsentlig Driftsbesparelse, idet L amp e rn e nu kunde brænd e ved en S trøm sty rke af 50 Ampére i Modsætning til tidligere 6 0— 80 Ampére. Og i 1903 medgik en betydelig Del af Bevillingen fra Kommunitetet til Opførelsen af en Dyrestald til Und e rsø g e lse r af den fysiologiske Virkning af Spek tre ts forskellige Dele. At man søgte at indføre Driftsbesparelser, var kun naturligt, saaled es den foran nævnte B e sp a re lse i Elektricitetsforbruget. Et andet Led i Sp a re b e stræb e lse rn e var Oprettelsen af et eget Apothek. S a a læn g e Institutet laa paa Kommunehosp italets G rund , leverede Hospitalet ov e ren sstemmend e med Overen skom sten al den Medicin, Institutet forbrugte, vederlagsfrit. Ved Flytningen til Rosenvæng e t ophørte dette, og Institutet var henvist til at købe sin Medicin paa et af B y e n s Apotheker, hvilket var dyrt og tillige i andre H en se end er maatte an se s for mindre heldigt og lidet overen sstemmende med Institutets Tarv. I 1902 ansøgte man derfor — og fik — Justitsministeriets Tilladelse til se lv at d ispensere Medicin bl. a. paa Betingelse af, at der antoges en pharmaceutisk Kandidat til at udføre det med D ispen satio­ nen forbundne Arbejde. Dette har siden vist sig at væ re til m e ­ gen G a vn for Institutet, og efterhaanden som Medicinforbruget er vokset, er det betydelige Summ e r, der er bleven sparet.

F in sens m edicinske Lysinstitut

19

Det kan ikke noksom fremhæves, at ved de her nævnte og mange andre Sp a rebestræbe lser, havde Finsen stadig to Ting for Ø je : Patienterne eller deres Behandling maatte ikke under nogensomhelst Form lide derunder, og Paalideligheden af de opnaaede Resultater maatte ikke svækk e s. I Efteraaret 1902 var F insen meget syg. I No v emb e r var Tilstanden en Tid saa alvorlig, at hans Omgivelser — og for­ øvrigt ogsaa han selv — ventede, han sku lde dø. Den 11. Nov emb e r Kl. 5 om Morgenen dikterede han sit „T e stam en te “ , sin sidste Vilje med H en syn til Institutets Fremtid. Det lyder saaled e s: „H v is jeg skulde dø, inden Dr. B u s c k *) er bleven helt fast i Saddelen, vilde jeg foretrække, at der foreløbigt ikke blev taget nogen Afgørelse for Laboratoriet, men at det istedetfor af mig blev ledet af Etatsraad Jørgensen og Dr. Forchhammer i Forening eller af Etatsraad Jørgensen alene, da det er en Selvfølge, at han stadig vil konferere med F., som Klinikens Leder. Hvis der sku lde noget andet B e s t y ­ relsesmedlem ind i Laboratoriebestyrelsen, vilde jeg foreslaa Prof. Haslund, som den, der har et sundt og frit B lik paa Sagerne. Med al mulig Respekt for de rigtige V idenskabs- mænd (Un iversitetsprofessorer), vilde jeg dog nødig have, at de skulde have Indflydelse paa Laboratoriet. Maaske er dette en Sæ rh e d hos mig, men skøndt mange af dem har vist mig a! mulig Venlighed og E lskvæ rd ighed og Aner­ kendelse, har hele Institutets Arbejde og A rbejdsmaade dog uden Tvivl ikke passet dem rigtig. Det er vanskeligt for mig rigtig at udtrykke, hvad jeg mener, men det gaar lidt i Retning af Modsætningen mellem det autoriserede og det frie, uautoriserede. Det, som for mange er det ene salig­ gørende, det formelle, ak adem iske o. s. v. P ræg , har altid væ re t mig i høj G ra d imod, og jeg vilde nødig, at dette P ræ g for tidligt skulde lægge sig ov er Institutet. J e g for- staar selvfølgelig, at det engang vil komme, men øn sker det saa sent som muligt. J e g har stadig søgt at nedbryde al Autoritetstro — ogsaa til mig selv — og søgt at faa mine *) Cunni Busck, som Finsen satte uhyre Pris paa som videnskabelig Med­ arbejder og som Menneske, og hvem han havde udpeget til Leder af Laboratoriet efter sin Død.

20

F in sen s m ed icin sk e Lysinstitut

Medarbejdere til at arbejde saa selvstændigt som muligt; først og fremmest tro paa sig selv, og hvad de selv har set, d e rnæ st paa de re s Medarbejdere, d e rnæ st paa dem de kender lidt til, og mindst paa dem, som de intet kender til, men som man ofte, netop fordi de er fremmede eller Universitets- mænd, betragter som Autoriteter, eller tillægger en Betydning, som man aldrig vilde tillægge dem, hvis man kendte d em .“ F insen døde ikke den G a n g ; men han forandrede aldrig en Tøddel i dette sit G run d syn paa V idenskaben. Det er før sagt, at Institutets Udvikling foregik med en ri­ vende Fart. Dette har sikkert ikke stemt ganske overens med F in sen ' s Øn sker. Paalideligheden og Ædrueligheden bundede dybt i hans Natur, og intet laa ham fjernere, end at forcere Udviklingen paa Bekostning af Paalideligheden. Dette K a rak tertræk kom meget stærkt frem i en Skriv else, han i N o v em b e r 1903 sendte Overbesty re lsen , hvori det bl. a. hed : „Lysinstitutet indtager paa en vis Maade en ret e jend om ­ melig Stilling. Samtidig med, at vi danner det Centrum , hvo r­ fra, al Lysbehandling er udgaaet, og vi maa siges endnu at bevare Fø re rsk abe t paa Lysom raad et, er vi nemlig sejlet langt agterud af L æ g e r i A lverdens L ande og paa alle Om r a a d e r ; der er snart ikke den Ting, som ikke behandles med L y s eller ogsaa med de næ rbeslæg ted e Røntgenstraaler eller B e cqu e re l'sk e Straaler (Radium), og Resultaterne beskrives gerne som glim­ rende. Man kunde nu tro, at det Princip, som vi konsekvent følger og har fulgt lige fra Institutets Stiftelse, nemlig ikke at tage os det nær, om d e t gaa r lang som t , naar d e t ku n er p a a - lideligt, hvad vi siger, man kunde, som sagt, tro, at dette S y n s ­ punkt ikke p assed e for vor Tid, hvor alt gaar i den mest ri­ vende F art; men tvertimod har Princippet vist sig udmæ rket — muligvis fordi det adskiller sig fra det almindelige. Nok er det i hvert Tilfælde, at Institutet har væ ret saa heldigt at faa et særligt og ganske specielt Ord paa sig for Paalidelighed. — Jeg har tilladt mig at omtale dette saa udførligt for Ov e rbesty ­ relsen, dels fordi jeg ønsker, at dette Princip ogsaa i Fremtiden maa blive ledende og holdt i Ære i Lysinstitutet som en særlig god og lykkebringende Tradition, og dels som en Forklaring for, at jeg undertiden for at gennemføre dette Princip maa føre en tilsyneladende haard H a a n d .“

F insens m edicinske Lysinstitut

21

1 den følgende Maaned — 10. De c emb e r 1903 — naaede F insen sin B e rømm e lse s Zenith, idet han paa denne Dag mod­ tog en Meddelelse om, at Aarets medicinske Nobelpris 150,000 Kr. var tildelt ham. Han s store Uegennyttighed fik ved denne Lejlighed det smukkeste Ud tryk derved, at han som hidtil var uformuende, øn skede Pengene eller dog en Del af dem anvendt til at udfri Institutet af dets Gæ ld . F insen fik Lov at skæ n k e sit kæ re Lysinstitut en Trediedel af sin Hæd e r sp r is, men Institutet blev alligevel befriet for sin Gæ ld , idet hans to trofaste og altid offervillige Venner, Hage- mann og Jørgensen hver skæ n k ed e et tilsvarende Beløb. S om den nøjsomme, beskedne og for sig selv lidet k rævende Mand, F insen var, kunde han dog ikke tænke sig at beholde Resten af Hæd e rsg a v en , men anvendte endnu en Trediedel til velgørende Ø jemed. I F insen's H jem i Villaen i Ro senvæng et mødte Institutets Overbestyrelse og Læg e r, og efter at de havde bragt F insen deres Lykønskninger, svarede han med en Tale, som fortjener at kendes, fordi den viser hans sjæ ldne, menneskelige Egenskaber. Efter at have takket for de frembaarne Lykøn skn inger ud ­ talte F insen følgende: „H v is jeg betragtede Nobelprisen som en Ære, der væ sen- ligst er vist mig personlig, saa vilde jeg ikke uden videre kunne modtage disse Lykønskninger. Thi det Arbejde, som her har faaet sin Belønning, skyldes kun i ringe Udstrækning mig, det er tvertimod et Fæ llesarbejde, udført a f Institutets Bestyrelse, dets Læ g e r og Personale med ydre Støtte a f Stat, Kommune, Institutioner og Private. J e g se r det paa den Maade, at Nobel­ prisen for Størstedelen er tildelt mig som den medicinske R e ­ præsentant for Lysinstitutet, og som saadan er det mig en G læ d e og Stolthed at modtage De re s Lykønskninger. F o r Lysinstitutet er den uddelte Nobelpris af uvurderlig Betydning; den giver en Institution, som endnu er ganske ung, og som er bygget paa nye Ideer, en Verdensanerkendelse, som ikke kan øn skes større. Det er nu mit højeste Øn ske, at Lysinstitutet vil forstaa at benytte denne lykkelige Begivenhed. Institutet er endnu i sin B arndom , og der er mange vigtige Opgaver, som venter paa

22

F in sen s m ed icin sk e Lysinstitut

de re s Lø sn ing ; sæ rlig tænke r jeg paa L y se ts Almenvirkning paa Organismen. Institutet har tilmed i det sidste P a r Aar ikke været upaa- virket af Næ rin g sso rg e r, og derved væ ret noget hæmmet i sin Fremgang. G id Nobelprisen maa give Stødet til, at Institutet vil udvikle sig og blive stort og mægtigt, saa at det med Væ rd ig ­ hed og Kraft kan stræbe at udfylde sin store Op g a v e : U n ­ dersøgelsen og Anvendelsen af den mægtige Naturkraft, de liv- bringende Lysstraaler. Nobelprisen bringer Ære og Penge. Gid Lysinstitutet maa forstaa at benytte den modtagne Ære paa rette Maade, gid det maa forstaa, at Æren forpligter, at den forpligter til det, som jeg regner for det højeste i al Videnskab, nemlig Sanddruhed, Paalidelighed og besindig, sund Kritik. G id ogsaa Pengene maa blive Lysinstitutet til G a vn og tjene til F remme af dets Opgaver. J e g tager det som et godt Varsel, at den første Virkning af Nobelprisen og mit foreløbige B i­ drag er den, at Institutet ved H jæ lp a f D irektør H a gem an n 's og Etatsraad Jø rg en sen 's store og betydningsfulde G a v e er ble­ ven befriet for sin Gæ ld . J e g bringer herved paa Lysinstitutets Vegne de to H e r re r min bedste T a k for dette nye B e v is paa de re s store Kærlighed til og Interesse for Lysinstitutet. J e g kan ikke slutte mine Ud talelse r med noget, som vi alle bedre kunne væ re med til, end Øn sket om Held og L ykk e for Lysinstitutet, vor Kærlighed, vor S tolthed .“ S en ere paa Dagen sam ledes F insen med sit Pe rson ale i In- stitutets Klinikbygning, hvor han modtog deres Hyldest, hvem han betragtede ikke alene som Arbejdsfæller, men ogsaa som Venner, og med hvem han højmodig delte Æren for, hvad han indtil den Dag havde naaet. Men F in sen v ar mæ rke t af Sygdom . H an s heltemodige K amp mod denne, og hans kloge og skarpsindige Iagttagelser under hele S y g d omm e n s Forløb er beskrevet saa smukt af af­ døde Redaktø r W. Thulsirup, at det næpp e vil kunne gø re s smukkere. H e r skal blot fremhæves, at han stadig havde O p ­ mæ r k somh ed en henvendt paa L y se ts Almenvirkning paa O r ­ ganismen. Og sa a i sin ovenfor citerede Tale kom han ind paa dette Spø rg sma al, som aabenbart har ligget ham stærkt paa Sinde, og i S omm e ren 1904 udarbejdede han paa sit Syg eleje et Forslag til Oprettelsen af et Sanatorium med Studiet af

F in sen s m edicinske Lysinstitut

23

Ly se ts Almenvirkning for Øje, som han indsendte til B e s t y ­ relsen. Denne vedtog at støtte Planen, men F insen oplevede ikke at se den realiseret. Den 24. S ep tembe r 1904 afgik F insen ved Døden. • H v ad Lysinstitutet og hele det danske Folk har tabt ved F in sen ’ s altfor tidlige Død, det lader sig ikke udmaale. Man kan kun beklage, at denne geniale F o r sk e r ikke fik L o v at føre sit M anddom svæ rk til Ende. Skønt han i sin korte Levetid allerede havde udrettet mere, end det bliver de fleste andre beskaaret, betragtede han sit H ov ed væ rk , Lysinstitutet, som en V irk somhed, der endnu befandt sig paa B a rd omm e n s Stadium, og hans T ank e r kred sede bestandig om alle de forskellige O p ­ gaver, der ventede paa deres Løsning. Men han havde allerede længe været fortrolig med Tanken om at maatte efterlade sine Planer med Lysinstitutet som en Arv til andre. Dette kom bl. a. frem i den før omtalte S k r i­ velse — a f Nov embe r 1900 — til Overbestyrelsen, hvori han udviklede, hvilke Principer han i Fremtiden øn skede der sku lde væ re ledende i Lysinstitutet, og i hans „T e stam en te “ , og den sid ­ ste Dag han levede, fremsatte han for sine Medarbejdere sine T a n k e r og Ø n s k e r vedrørende Institutets Fremtid. Han øn skede at kunne udtale sig til Vennen, Vilh. Jørgensen, men han vidste, at Døden næ rm ede sig, og da kan frygtede, at Jørgensen skulde komme for sent, bad han Arbejdsfæ llerne om at gengive H o v e d ­ punkterne i hans Tale. De er nedskrevne og lyder i U d ­ drag saa led es: „Til L ed e r af Laboratoriet udpegede han meget stærkt Dr. Busck, han ledte lidt efter Udtryk for at karakti- sere Busck og endte med at sige: „ Busck er mig som en Søn — aandelig talt.“ Da der indvendtes, at han vel ikke mente, at B. strax kunde overtage Stillingen, men at der burde gives ham Lejlighed til at udvikle og vise sine Evner, nikkede han og sagd e: „Ja, det haster ik k e .“ Sanatoriet laa ham ogsaa stærkt paa Sinde. Han hævdede, at det kunde faa stor Betydning for Institutet, og fremhævede ogsaa, at Overlæge Jacobæ us’s Kund ­ sk ab e r og K logskab kunde væ re Institutet til megen Nytte. D o g tilføjede han, at de økonom iske Hensyn her maatte væ re afgørende — for Institutet var det en Livsbetingelse at blive økonom isk v elstillet. .. .“

24 F in sens m edicinske Lysinstitut Med F in sen 's Død begyndte for Lysinstitutet en ny Epoke. S aalæn g e han levede, var det hans Genialitet, Initiativ og Idé­ rigdom, der gav Institutet Anseelse, ligesom det var hans B e ­ gejstring for og Kærlighed til „ L y s s a g e n “ i Forbindelse med hans sunde og nøgterne Kritik, der fik hans Medarbejdere til at yde det bedste, de formaaede. Vilde hans Efterfølgere formaa at løfte Arven efter h am ? Det var det store Spø rg sm a al, som strak s trængte sig paa. De Begivenheder, som fulgte efter F in sen 's Død, ligger vo r Tid saa nær, at det vil væ r e umuligt allerede nu at fælde nogen retfærdig Dom. Men det bør siges her, at Be sty relsen saavel som Personalet hver af bedste Evne søgte at handle i Mesterens Aand. S a a le d e s fortsatte Besty re lsen sit ved F in sen 's Død afbrudte Arbejde for Oprettelsen af et „San atorium med L y se ts A lmen­ virkning for Ø j e “ , hvilket om sid er førte til Oprettelsen af „K liniken for indre S y g d omm e “ . Dennes Tilblivelseshistorie var i Korthed sa a le d e s: Det er bekendt, hvorledes F in sen s haarde Sygdom førte ham ind paa diætetiske Studier. I sine 4— 5 sidste L e v e a a r søgte han ved en strengt gennemført Diæt at afp asse sit Forb rug af Fød e efter O rg an ism en s Udskillelsesevne. Da han, som den store Menneskeven han var, øn skede at gøre sine Erfaringer paa dette Om raa de nyttige for andre Syge, og talte derom med sine to Venner, Hagem ann og Jø rg en sen , var de strak s villige til at støtte ham. I Aaret 1901 aabnede de for egen Regning et „Sanatorium for H je r te sy g d omm e “ i Ejendommen „GI. Var­ tov “ paa Strandvejen. Efter F in sen 's Død var Dr. med. K. Hasselbalch bleven ansat som L ed e r af Laboratoriet, hvor han, ledet a f F in sen 's T a n k e r om Ly se ts Almenvirkning paa Organismen, foretog en Ræ k k e Undersøgelser, ved hvilke det lykkedes ham at paavise en Ned sæ ttelse af B lod trykket og i Forbindelse dermed en Lettelse af H jertevirksomheden hos Mennesker, der behandle­ des med elektriske Ku lbue-Ly sbade. Han skabte herigennem det theoretiske Grundlag for L y sb ad e ts Anvendelse som Mid­ del mod H je rtesygdomme, og paa B a s is heraf besluttede O v e r­ bestyrelsen den 17. J a n u a r 1906 at oprette en Ly sk lin ik for H jertesygdomme. De fornødne Pengem idler tænkte man at skaffe til Veje d els

F insens m edicinske Lysinstitut 2 5 ved at ansøge om et rentefrit Laan af S tatskassen, og dels ved Henvendelse til „Indsamlingskomiteen for Finsen-Monumentet“ , som var bleven stiftet umiddelbart efter F in sen ' s Død med den dobbelte Opgav e at skaffe Midler til et synligt M ind e smæ rk e for F insen og at støtte Lysinstitutets V irksomhed. Endelig til­ sagde H agem ann paa egne og Jø rg en sen ' s Vegne Sagen even­ tuelt nødvendig Bistand. For at tilvejebringe en Ræ k k e brugbare Erfaringer om Methodens Indikationer og Teknik, besluttede man endvidere at indrette en interimistisk Lysklinik paa 10 Senge i F in sen ' s tidligere Lejlighed. Den 25. Maj 1906 aabnedes Kliniken, og den 1. Nov embe r samme Aar nedlagdes det af F insen i F o r­ ening med H agem ann og Jørgensen privat oprettede „S an a to ­ rium for H je r te sy g d omm e “ paa Strandvejen. Den 10. Nov emb e r 1906 nedlagde P ro fessorinde F insen Grundstenen til den nye Klinik for indre Sygdomm e , efter at den fornødne Bygg esum var bragt til Veje paa den Maade, at Indsamlingskomiteen for Finsen-Monumentet“ ydede et T il­ skud af 50.000 Kr., medens Staten paatog sig Forrentningen og Amortiseringen af et Prioritetslaan paa 160.000 Kr., og endelig skænk ed e Institutets to Velgørere atter hver en S um af 50.000 Kr. Den 1. April 1908 aabnedes „K liniken for indre S y g d om ­ m e “ og samtidig nedlagdes den interimistiske Klinik. Da den ovenfor omtalte Bygg esum havde vist sig utilstræk­ kelig, paatog Statskassen sig yderligere Forrentningen og Amo r­ tiseringen af et Prioritetslaan paa 60.000 Kr. I Klinikbygningen blev der i Henhold til flere efter P insen’ s Død fremsatte Øn sk e r indrettet et lille F in sen-Mu sæum , hvo r­ til Pro fessorinde Finsen skæn k e d e en Del af de Gen stande, som hendes afdøde Mand plejede at benytte, medens han levede. Om „Indsamlingskomiteen for Finsen-Monumentet“ skal her kun siges dette, at den fik en overordentlig Tilslutning hos Befolkningen baade herhjemme og i Udlandet. Fra høje og lave, fra næ r og fjern strømmede Bidragene ind, og da Kom i­ teen udsendte et „F in s e n -Mæ rk e “ , som i Tusindvis af E k s em ­ plarer solgtes overalt i Landet for 10 Øre, tør man gaa ud fra, at praktisk talt enhver dalevende Dan sk har ydet sit større eller mindre B id rag til Mindesmærket for denne Nationens be- '

F in sens m ed icin sk e Lysinstitut

2 6

rømte Søn. Men det var en Fejl, som ikke gavnede nogen eller noget, at Monumentet ikke fik sin P lad s paa et af de Steder, hvor F insen havde levet og virket, en Fejl, som dog blev rettet paa den smukkeste Maade, da Kon feren sraad Vilh. Jørgensen i 1912 skæ n k e d e Institutet den af hans Søn, B illed­ hugger Viggo Jarl udførte Statue af Finsen, som fik sin natur­ lige P la d s i Institutets H av e foran Indgangen fra R o senvæng e ts Hovedv ej. P a a Laboratoriet saavel som paa Kliniken for H ud sy gd omm e gik Arbejdet efter F in sen's Død sin støtte, rolige Gang. N a a r bortses fra H asselba lch ' s Und e rsø g e lse r over L y se ts A lmen ­ virkning, som førte til Oprettelsen a f Kliniken for indre S y g ­ domme, skete der i en A a rræ k k e intet af større videnskabelig Betydning. Men paa et andet Omraade, nemlig Forsorgen for L u p u s­ patienterne, a rb ejd ed e s der energisk og godt. F insen havde til T ro d s for sin Optagethed af det store vi­ denskabelige Arbejde, og til T r o d s for sin Sygdom beskæftiget sig meget med denne vanskelige Opgave, og det laa ham meget stærkt paa Sinde, at Patienterne blev anbragt under gode, sunde og i enhver anden H en seend e betryggende Forhold, saa længe de for Behand lingen s Sky ld maatte opholde sig i K ø ­ benhavn. Men her stødte han strak s fra første Fæ rd paa uanede V an ­ skeligheder. Det viste sig nemlig, at Frygten for Smitte var saa stor, at det næsten var umuligt at skaffe Patienterne Logis. Allerede i sin første Beretning beskæ ftigede F insen sig ind- gaaende med Spø rg smaale t og sk rev bl. a. følgende: „D en n e Frygt for Smitte har givet sig et sæ rlig utiltalende, næ sten om middelalderlige Tilstande mindende Ud sla g overfor et Pensionat for Lupuspatienter, som med privat Støtte af Hr. F abrikejer Vilh. Jø rgensen er oprettet af en af de paa Lys- institutet helbredede Patienter, Frk. H. Denne Dame, der af Erfaring kendte Patienternes sørgelige Forhold, mente, at et P en sionat udelukkende for dem vilde væ re en Velgerning mod dem og af stor p sykisk Betydning. Men hendes Forehavende var næ r strandet. Den første Lejlighed, hun havde lejet, blev nemlig opsagt af Værten, fordi de øvrige Hu sb ebo e re ikke