S_FinsensMedic.Lysinstitut1896-1921Festskrift

F insens m edicinske Lysinstitut 7 heden af sine Paastande, bad tilsidst Hagemann om dog at modtage den unge Mand, saa kunde han jo sende ham bort igen, naar han havde hørt, hvad han havde at sige, uden at forpligte sig til at støtte ham. Og da Hagemann omsider ind­ vilgede heri, vidste W indfeld-H ansen, at F in sen’ s S ag var i de bedste Hænder, thi han kendte ogsaa H agem ann' s hurtige O p ­ fattelsesevne og sk arp e Blik for en S a g s rent praktiske Værdi. Dagen efter mødte Finsen paa Hagem anns Kontor, hvor han gav en mundtlig Fremstilling af sine Forsøg og af sine Fremtidsplaner. H agem ann hørte opmæ r k som t og interesseret paa F insen' s Udvikling, og bad saa om at faa det hele skriftligt. Vistnok i Marts 1896 modtog Hagem ann fra F insen en Oversigt over Methoden, Behandlingen og hvad der vilde be­ høves hertil, ledsaget af et B rev , hvori Finsen bl. a. skriver: „Je g har været lidt i Forlegenhed angaaende Fremstillingen, derfor modtager De dette noget sent. Vanskeligheden har ligget i, at det har forekommet mig lidt for tidligt at tale om en An­ stalt for Behandling, da der helst først maa foreligge en Del paalidelige Resultater; paa den anden Side maa man allerede nu tænke paa en saadan Anstalt for at ikke hele Indretningen skal blive altfor provisorisk. Denne Modstrid har væ re t mig noget besværlig. J e g har derfor valgt at skrive det ned paa to forskellige Ark med hver sin Hovedbetragtning.“ Denne Udtalelse er karakteristisk for Finsen. Paa den ene Side staar hans store B e skedenhed — han øn sker ikke, at der anvendes noget større Beløb paa Sagen, før han er i Stand til at belægge sin Theori med en Del paalidelige Re su l­ tater — paa den anden S ide hans klippefaste T ro paa Lysets helbredende Evne, som siger ham, at der aldeles utvivlsomt vil blive B ru g for en Anstalt for Behandling ved Siden af Laboratoriet. Af hans B e skedenhed, og hans ædruelige Syn paa sin egen Opdagelse opstaar om sider Øn sket om ikke at skulle bygge noget op, som efter kort T ids Forløb atter maatte fjernes som ubrugeligt. F insen glemte ikke den Velvilje, han havde mødt paa Ø re ­ sundshospitalet og paa Lysstationen i Gothersgade. Ogsaa nu satte han sin Lid til Københavns Kommune. Til Hagemann sk rev han saaledes bl. a. „D e t vilde væ re en stor H jæ lp for mig om Kommunen vilde give mig nogen Understøttelse f. Ex. i Form af Grund til den eventuelle B a ra k k e og Kraft til de elek