RoforeningenKvik_1866-1916

292636741

232636741

101 Københavns kom une

R O F O R E N I N G E N „ K V I K “ 1866 22. SEPTEMBER 1916

KØBENHAVN F E R D . F J E L D S Ø E S B O G T R Y K K E R I 1916

V e d Udsendelsen a f nærværende lille Skrift har vi — jævn side s med Fremsættelse a f de forskellige historiske Oplysninger — søg t at give et Indtryk a f Livet indenfor Foreningen, saaledes som dette er oplevet og opfattet a f Medlemmerne gennem de skiftende Tider. V i haaber, at det tilsigtede i alt væsentlig er lykkedes, saaledes at nærværende vil vække Minder hos fo rh en= værende og skabe Interesse hos nuværende og vordende Medlemmer. I saa Tilfælde er Hensigten naaetl Samtidig udtaler vi vov hjerteligste Tak til alle, som beredvillig har y d e t sin Medvirkning.

B E S T Y R E L S E N .

Oberst Hoskjaer

C. B. Bredfeldt

A. C. Haunstrup

„Kvik“s ældste Historie

U d o v e r den Tradition, der er gaaet fra Hold til Hold gen* nem Aarene, er der ikke meget at holde sig til angaaende »Kvik«s og dermed Rosportens første Aar herhjemme. Det var unge Handelsmænd, der ved Ophold i England eller ved engelske Forbindelser havde faaet Interesse for Sport, der gav Stødet til at indføre den her. De begyndte med Kricket og forbavsede Folk med, at saadan Leg kunde drives af voksne Mennesker. Grosserer Harald Hansen, der hørte til denne Kreds, for# skrev en toaaret Baad fra England, der efter en kort Kam* pagne endte sine Dage ved et Sammenstød med Bellevue Dampskibsbro, men dog forinden havde tjent til Model for Baadebygger Jacobsen, der efter denne byggede »Kvik« samt senere seksaarers Baaden »Tak«. Den første overtoges af et Selskab, som det da kaldtes, med senere Oberst Hoskjæ r som Leder, »Tak« blev af Grosserer Suhr skænket til Handels* og Kontoristforeningen. Sportsinteressen forplantede sig til den studerende Ungdom, Jurister og Medicinere dannede særskilte Foreninger, hver med to seksaarede Baade. Handelshusene Grøn og Seidelin lod ligeledes bygge Baade til deres Forretningspersonale, og Borgerdydskolen paa Christianshavn anskaffede to Baade til Skolens Elever. Der blev roet flittigt i de første Aar, og under Dansk Forening for Sejlsports Auspicier afholdtes Kaproninger sam* men med Kapsejladsen fra 1868 til 71, vistnok hvert Aar. Den Kreds, der havde Interesse for Sport, var imidlertid meget lille, og det var vanskeligt at erstatte de Medlemmer, som Forholdene førte bort. Foreningerne sygnede hen, og i Aarene 71 til 73 saas sjælden nogen Baad paa Vandet, und* tagen til en sjælden Søndagstur til Charlottenlund.

/

Som nævnt havde Borgerdydskolen drevet Roning, og en af Eleverne derfra, Christen Sødring, der nu gik paa Poly* teknisk Læreanstalt, rejste Interesse for Roning mellem Kamme* raterne; der aabnedes Forhandlinger med de tilbageværende Medlemmer af »Kvik«, og i 73 overtog de unge Polytek* nikere de tidligere Ejeres Andele, der forpligtede Ejeren til at bidrage til Foreningen efter Behov samt forblive i denne, indtil han med Bestyrelsens Godkendelse skaffede en Sted* fortræder. Behovet var nu ikke stort, Pladslejen var 70 Rdlr. om Aaret, og udover nogle knækkede Aaretolde og et Par Lammeskind var der ikke mange Udgifter. Under Ledelse af Frits Kier og Sødring blev der taget kraftigt fat. Roningen dreves om Morgenen, Pladshundene paa Wildersplads, hvor Baaden laa sammen med de andre Kaproningsbaade, forhin* drede al Aftenroning. Medlemmerne, ialt 20, fordeltes paa 4 Hold, der havde Baaden til Afbenyttelse hveranden Mor* gen, om Søndagen efter Indtegning til det Hold, der først tegnede sig. Naturligvis var de fire Hold nærmest paa Papiret, mere end to var sjældent i Virksomhed, men disse plejede ogsaa trolig at holde ud, saa længe Vandet var tyndt. Der stilledes om Morgenen Kl. 63/4, og Arbejdet begyndte og endte i Reglen med at befri vort Slæbested for det Tømmer, der drev sammen i Kanalen og spærrede os Adgangen. A f andre Foreninger roede kun Juristerne hver Morgen til Bad, dette toges fra et Vrag, der henlaa meget bekvemt en eller to Somre paa den udvendige Side af Lynetten. Handels* og Kontoristforeningen havde vi nogen Forbindelse til gen* nem ældre Medlemmer, og det lykkedes os at faa et gammelt Hold purret ud til fælles Søndagsture. Beliggenheden paa Christianshavn i Pakhusene ud mod Trangraven var alt andet end heldig. At der manglede alle Bekvemmeligheder, var der ingen, der tænkte paa, vi anede ikke, der kunde findes andre end en Spand Vand, trukken op af Kanalen, og et Søm til at hænge Tøjet paa; men Autoriteterne havde vi imod os, og Folk saa for lidt til os, til at Lysten til Roning kunde vækkes i tilstrækkelig Grad. Vi var ikke videre velsete nogetsteds; kom vi iland paa Kysten, blev der ikke set mildt til os, hvor vi vilde nyde

9 noget, og dog havde vi dejlige blaastribede Manchetskjorter med store Sømandskraver, men særlig var det ved Toldbom* men, vi havde vore Vanskeligheder. Tolderne, der lige saa lidt som andre kunde begribe, at man kunde ro for Fornøj* else alene, tænkte sig Muligheden af, at vi kunde give os af med Smugleri fra Skibe paa Reden, og forlangte, at vi

W ill. Nielsen, Laursen, Hirth, H. C. V. Møller, Arboe Axel Drewsen, Hansen, Sibbernsen Schubarth, Jørgensen

for hjemgaaende skulde passere Toldbodbommen saa nær Byens Side, at Brovagten kunde se, hvad vi havde i Baaden. Her havde vi vor særlige Fjende, »Skildpadden«, Færgebaaden til Holmen, der skjult bag Broen ofte skød pludseligt frem og da ikke var let at undgaa. Var Baadene end sværere end nu, saa taalte de dog ikke Kollisioner, derfor gik vi til Hol* mens Side af Indløbet og overhørte saa vidt muligt Bro* vagtens Tilraab. En Dag gik det dog for vidt, Juristerne,

10 der næppe havde andet Gods inde end Haandklæder, og var bragt til at ligge paa Aarerne, satte fuld Fart paa i det Øje­ blik, da en enlig kongelig Rorsbetjent vrikkende nærmede sig i Baad for at undersøge Ladningen. Der blev selvfølgelig en større Staahej, men Juristerne maa have fundet en velvillig Mand paa rette Sted, thi det endte med en officiel Skrivelse, der tillod Kaproningsbaadene at passere Bomløbet uden Under* søgelse mod at opgive Baadens Navn til Brovagten. Dette blev altsaa tilfredsstillende ordnet, men skulde Ro* sporten trives, maatte den ud til Lyset, men hvor? Sporvogne og Cykler fandtes saa godt som ikke, Afstanden var begræn* set, Langelinie laa meget fjern. Det første Projekt fremkom i Anledning af Frederiksholms Kanals Regulering; der viste sig Mulighed for at opnaa Plads mellem Stormbroen og Nybrogade, hvor der laa en stor Sandkiste, der nu skulde fjernes. Baadene skulde have Plads under Jorden, og et Paaklædningsrum tilvejebringes i en Pavib Ion ovenpaa Baaderummet. Reguleringskommissionen stillede sig meget velvillig, men den Leje, der fordredes, da det kom til Stykket, var saa høj, at Projektet heldigvis maatte opgives. Dernæst beskæftigede vi os med Søerne og forhandlede med Magistraten, støttet af nogle Borgerrepræsentanter, særlig Dr. Ulrik. Borgmester Ehlers var meget utilbøjelig til at aabne Søerne for Roning. Hovedargumentet var, at Vandet, der kunde komme til at benyttes til Drikkevand, ikke maatte forurenes. Vi havde selv vore Betænkeligheder; Søerne kunde jo kun bruges til Kap* og Paraderoning, og vi, der havde det dejlige Øresund og kun kunde tænke os den traditionelle halvmils Kaproning, hævede Forhandlingerne, da Bygningen af Fredensbro kom paa Tale. Saa var der kun Langelinie til* bage. Under megen Tvivl lykkedes det at samle de fleste af Foreningerne, Juristerne blev dog i Trangraven, Borgerdyden opgav Roningen. Entreprenør Engelbrecht viste sig villig til at bygge et Skur paa Militær Badeanstalt, stort nok til at rumme de paagældende Baade mod en Afgift, vi kunde over* komme. Der kom endel mere Tilgang til Roningen her, hvortil meget bidrog, at Carl Rydberg , der ligesom Sødring var garn* mel Borgerdydsroer, erhvervede Skolens Baad »Snap« og med

11 stor Liberalitet lærte alle at ro, der uden at høre til Forening gerne havde Lyst dertil. Mange, der senere traadte ind i de forskellige Foreninger, havde lagt Vejen over »Snap«. Roningen gik livligt, Hovedsagen for os, Søndagsturene, blev længere og længere, og da en Dag en Sejler og gammel Romand, Dr. Risom, henkastede den Bemærkning: »I skulde gaa til Malmø paa Søndag til Kapsejladsen, vi skal bugsere Jer hjem«, tog vi ham paa Ordet og gik til Malmø. Vi kunde sagtens gøre det, der var næsten ingen Vind og næsten ingen Kapsejlads, det var, som det var lavet for os. Det værste var Hjemturen, hvor to Mand i Baaden havde nok at gøre med at holde »Kvik« fri for de Sejlbaade, der bugseredes hjem af samme Damper. Selvfølgelig blev vi skældt ud fra alle Kanter; ældre Roere, der vare bievne for* sigtige med Aarene, bebrejdede os alt mellem Himmel og Jord, endogsaa at vi ikke havde haft Kompas med, hvilket jeg nævner, da jeg ikke senere har hørt Krav om denne Genstand blandt det overflødige Materiel, en langgaaende Robaad nu skal belemres med. Vi var imidlertid meget lidt oplagte til at lade os hovmesterere og gik som Svar paa Vrøvlet næste Søndag til Helsingør, denne Gang ledsaget af et Hold fra »Snap«. Turen gik udmærket, dog var Hjem# turen for saa vidt mindre god, som vi, da det blæste en Del op Søndag Eftermiddag, maatte lade den ene Baad blive i Skodsborg, den anden i Skovshoved. Hovedsagen var,-Turen var gjort, vi havde vist, at der kunde gøres Ture paa ca. en halv Snes Mil fra Lørdag til Søndag Aften, og Langturene stod derefter altid paa Programmet, Helsingør og Helsingborg blev jævnlig besøgt, og snart oprettedes der begge Steder Roklubber, med hvilke vi bestandig har staaet i den ven* skabeligste Forbindelse. Paa Kaproning tænktes der aldrig, vi havde i Virkelig* heden heller ingen at ro omkap med, men en skønne Dag i 1877 modtog vi, som de andre herværende Foreninger, en Opfordring til at møde til Kaproning i Hamborg. Vi var jo straks klar over, at trods vor Lyst kunde vi ikke indlade os herpaa, vi anede ikke det mindste om deres Roning, deres Baade eller Kaproning i det hele, og gaa til Kaproning og blive totalt slaaede, det turde vi ikke risikere.

12 Altsaa maatte vi afslaa Indbydelsen, men for at se Forhob dene nærmere tog to af vore sammen med et Medlem fra

Nykøbingholdet 1885 Sibbernsen, Rosendahl, Schubarth Wm. C. Nielsen, Th. Hirth

»Ada« til Hamborg for at overvære en Kaproning. Vi blev modtaget med stor Elskværdighed, de vilde meget gerne have

13 knyttet Forbindelse med os og gik endog saa vidt i Imøde* kommen, at de tilbød Kaproning ved Kiel istedetfor Hami borg, hvis Samarbejde kunde komme i Stand. Der kunde ikke godt være Tale om at optage Kampen, Baadene paa Ab steren var meget lettere end vore, der skulde skaffes nye Baade, for at det kunde lade sig gøre. Paa et hængende Haar havde vi bragt en Baad med fra vor Færd, men vi vilde have den leveret i København, medens Sælgeren ikke vilde tage Risikoen for Forsendelsen og kun levere i Ham* borg. Saa kom der ikke nogen ny Baadtype til København dengang. Roningen paa Aisteren var vidt forskellig fra vor, vi roede med lange Tag, 28 til 32,medens vi her med For* bavselse konstaterede 40 til 44, det gjorde paa et farligt Jaskeri, og vi havde ogsaa den Glæde at se, at den vindende Baad, saa vidt mindes Frankfurteren, sejrede med en Roning, der meget lignede vor. Nationale Hensyn vilde imidlertid have hindret al Forbin* delse, selv om intet andet havde været ivejen, derpaa skulde vi faa et ret utvetydigt Bevis ved vor Hjemkomst. Lederen af Kaproningen, en ældre Roer, der holdt Sejlbaad ved Kiel, ønskede gerne en Match med en dansk Sejler, og vi kunde, efter al deres Venlighed imod os, ikke andet end love at forespørge herom i Sejlklubben, hvor vi ogsaa henvendte os til en af Foregangsmændene, der først holdt et Foredrag for os, for at vi overhovedet havde indladt os med Tyskere, og sluttelig erklærede, at han vilde møde Hamborgeren paa nær* mere opgivet Sted, »klø ham med hans Sænkekøl og det hele, men ikke tale et Ord med ham«. Selvfølgelig maatte vi i vor Takkeskrivelse tilføje et Par Ord om, at køben* havnske Sejlere for Tiden ikke var hjemme. Det kom der dog ud af Besøget, at vi besluttede, at Kap* roningerne skulde genoptages; det var et besværligt Arbejde, alle var overbevist om at komme sidst ind, og det var jo ikke saa fristende. Tilsidst lykkedes det dog, og om Efter* aaret 77 afholdt vi en meget primitiv Kaproning ved Lange* linie. Medlemmer af Sejlklubben stillede deres Baade til Dommerskib og Mærkebaade. Banen var en halv Mil med Vending. Begreb om Arrangement af Banen havde vi ikke, vi havde faaet to Mærkebaade lagt ca. 3000 Alen fra Dom*

os Indtrykaf

14 merskibet, om klar Bane var der ikke Tale, hvad Hindringer der maatte møde, maatte Styrmændene om. Angaaende Ro* ningen, da var Resultatet paa Forhaand givet, »Handels* og Kontoristforeningen« og »Kvik« vandt paa Skovtursroningen, til Træning havde der ikke været Tid for nogen. I anden Henseende havde Kaproningen Betydning, vi kolliderede til en Begyndelse lidt uvenligt med daværende Kommandør Carstensen, der laa os ivejen i en Baad, men Sagen klaredes hurtigt, han kom ombord til os og var os senere en udmær* ket Støtte og Rosportens Ven hele sit Liv. Om Aftenen havde vi en lige saa primitiv Sammenkomst hos Seekamp, hvor det blev vedtaget, at Kaproningen skulde være aarlig, en lille Medaille havde vi da ogsaa at uddele — saa meget havde vi da lært af Tyskerfærden. Saa kom 78, Kaproning var vedtaget, men derfra til Ud* førelse var et langt Spring. Vi stilede mod det store Maal, 3 Løb, et for lette seksaarede Baade, »Let« og »Rap«, et for sværere, »Snap« og »Tak«, samt endelig fireaarers Løb for »Ada«, »Kvik«, »Seig«. Det vil med andre Ord sige, hele Materiellet og i Grunden hele Mandskabet skulde ud. Hvad det vil sige, kan nuværende Arrangører vist vanskelig tænke sig; »Kvik«, der havde rejst Sagen, fik selvfølgelig ogsaa Lov til at klare den, men uden Myndighed, uden at have Raad til at nogen blev hjemme, blev det til endeløse For* handlinger, hvor alle søgte at skaffe sig saa store Fordele som muligt, saa lidt sportslige, at de endog vilde bestemme, hvorledes Modstanderen maatte bemande sin Baad. Vi for vort Vedkommende maatte trække vore bedste Mænd tilbage, at det ikke hjalp Konkurrenterne er en anden Sag. Hele Apparatet fungerede nu betydeligt bedre, Kommandør Car* stensen var Dommer, Krydstoldkutteren var Dommerskib, og Havnevæsenet ryddede med stor Elskværdighed Banen, Auto­ riteterne var nu med os. Atter i 79 blev det »Kvik«, der maatte arrangere Kaproning, samme Vrøvl som tidligere, Kap* roningens Afholdelse maatte købes med, at »Kvik«s Mand* skab overhovedet ikke maatte møde. Det var dog ikke fire* aarers Baadene, der stillede denne Fordring, det var de seksaarede, og Motiveringen var, at de ikke kunde være be* kendt at være længere om at tage Banen end »Kvik«. Vi

15 laante saa Gymnastikforeningen Baaden; hvorledes det gik med Tidsforholdet, erindrer jeg ikke, men Gymnastikforening gen vandt da baade i fire* og seksaarers*Løbet, og vi beløn* nedes ved Sammenkomsten om Aftenen med en stor Tale af Gymnastikforeningens Formand, der, mere kendt paa Landet end paa Vandet, vakte vild Jubel, da han talte om Fane, hvor han efter vore mere søvante Begreber skulde have sagt Flag. I anden Henseende gaar den Kaproning mig ikke let af Minde; vi skulde have Marinens Kutter »Agnete« til Dom*

Fra Engelbrechts Badeanstalt 1886 (Baadehold: Arne Petersen, Laursen, Sibbernsen, Warming, Th. Hirth, Styrmand) merskib, men denne var ude paa Tur og kunde af Mangel paa Vind ikke komme op. Vi fik Underretning derom af daværende Løjtnant Maegaard, der var gaaet i Land i Belle* vue; der fulgte et Par ængstelige Timer, men lidt før Ro* ningen skulde begynde, kom en af vore Bugserbaade ind med »Agnete«, og præcis paa Klokkeslettet kunde det gaa løs. Det var sidste Gang, vi arrangerede Kaproning, Gymna* stikforeningen traadte nu til. Fællesboligen paa Militær Bade* anstalt tiltalte ikke mere, Rivningerne ved Kaproningerne havde ikke fremmet Venskabet, »Kvik« flyttede til Engel*

16 brechts Badeanstalt, og Handels, og Kontoristforeningen, der vistnok dengang antog Navnet Københavns Roklub, gik til Tømmergraven, medens de ledige Pladser optoges af Gymna, stikforeningen, der snart anskaffede flere Baade og ingenlunde fik for megen Plads. Der fulgte saa nogle Aar, hvor »Kvik« stagnerede; Største, delen af de mest aktive Medlemmer forlod Byen, andre var af deres Beskæftigelse tvungne til at anvende mindre Tid til Sporten, der var vistnok kun en 4 til 5 Medlemmer tilbage, da kom en af de gamle, Ingeniør Hans Holten, tilbage fra nogle Aars Ophold i Skotland, H. C. V. Møller kom ligeledes omtrent ved denne Tid fra Grønland, der blev lagt ud paany, nye Medlemmer fandtes, og vi byggede en ny Baad, »Chick«, der som Modvægt mod de nye Giidesæder, som vi selv, følgelig foragtede, da man efter vor Formening roede med Ryg °g Arme, blev forsynet med Vippesæder, der efter Op, finderens Mening skulde forlænge Taget med, jeg ved ikke mere hvormange Tommer; det maa nu ikke have været Tom, mer nok, thi mig bekendt har »Chick« aldrig vundet noget Løb, ellers var den meget rar. Vi flyttede som sagt til Engel, brec’ht, hvor vi fik Plads til de 2 Baade, ikke det forholds, vis pragtfulde Palæ, Hirth senere lavede ud af det, men dog til et Sted, der var vort eget, og hvor der blev tilbragt mange glade Dage. Her blev »Kvik«, indtil Havneforholdene tvang os væk; men om Tiden efter Begyndelsen af Firserne kan andre have mere at fortælle. Kun det har jeg endnu at sige, at gladere Dage og bedre Kammerater har jeg aldrig fundet, de fleste »Kvik«ere er vistnok af samme Mening, og saa vidt jeg kan skønne efter de faa Besøg, jeg i de senere Aar har aflagt i »Kvik«, hersker den samme Aand endnu i Foreningen; den kan forsaavidt trøstig begynde paa de næste Halvtreds. . r u

»Kvik«s Boligforhold gennem 50 Aar D e Forhold, hvorunder vore ældste Roforeninger tilbragte deres første 10—15 Leveaar med Hensyn til Baaderum, var saa primitive som vel tænkes kunde. De Fordringer, der nu stilles med Hensyn til lyse og luftige Baade* og Omklæd* ningsrum med tilhørende Vaske*, Bade* og Toiletrum m. m., eksisterede ikke. Man var tilfreds, blot man havde en Smule Tag over Baadene med saa megen Plads ved Siden, at man kunde klæde sig om og have sit Tøj hængende. Da »Kvik« stiftedes i 1866, fik den sin første Baadeplads i Underrummet i et gammelt Pakhus ved Trangraven paa Christianshavn. Den delte her Rum med flere andre Rofor* eninger, nemlig Medicinernes, Juristernes og Borgerdydskolens samt Grossererne Grøns og Seidelins Roforeninger: »Ada« og »Sejg«. Lejen pr. Baad var som Regel 35 Daler (70 Kr.) aarlig. Fra et meget ordinært Slæbested sattes Baadene i Vandet, og efter endt Rotur vaskede man sig i en Pøs Vand, hentet op fra den alt andet end rene Trangrav. Paa Christianshavn tilbragte »Kvik« omtrent sine 10 første Leveaar, hvorefter den flyttede til den militære Badeanstalt ved Strandpromenaden. Her boede den sammen med »Han* dels* og Kontoristforeningens Roklub« samt »Sejg« og »Ada«, indtil »Kvik« efter ca. et Aars Forløb flyttede over til Engelbrechts Badeanstalt, beliggende lidt længere ude paa Strandpromenaden. Her blev »Kvik« saa boende indtil Arbej* derne ved Frihavnens Anlæggelse paabegyndtes i Begyndelsen af Halvfemserne. Med Flytningen til Engelbrechts Badeanstalt skete der en stor Forbedring i Boligforholdene. Skuret (for andet var det endnu ikke) laa i en overordentlig hyggelig Have, med be* kvem Adgang til Vandet og til Badeanstalten og tilpas af*

18 sondret fra Omverdenen. I Hovedbygningen ud til Strand? promenaden (den endnu eksisterende Træbygning) fandtes en Restauration, hvor Medlemmerne kunde faa deres mere mate? rielle Fornødenheder tilfredsstillede.

Interiør fra det gamle Baadehus 1888—92 Paa denne Plads har »Kvik« uomtvisteligt tilbragt nogle af sine hyggeligste Aar, og for de Medlemmer, der i disse 10—15 Aar deltog i Foreningens Liv, knytter der sig sikkert mange gode, fornøjelige og hyggelige Minder om prægtige Roture i Sundet og uforglemmelige Minder om Samvær med Kammerater og Venner. Der knyttedes i disse Aar sikkert

19 mangt et Venskab blandt Foreningens Medlemmer, som kom til at række langt ud over de Grænser som Interessen for Rosporten satte, ja som kom til at gælde for Livet. Til at begynde med bestod Baadehuset her hos Engelbrecht kun af et rent og skært Træhus med Plads til 3 Baade. Noget Omklædningsrum var der ikke Tale om. Langs den ene Endevæg fandtes en Bænk, hvorover nogle Knager (eller var det kun Søm) til at hænge sit Tøj paa, det var det hele. I selve Baaderummet tjente den bare Jord til Gulv, kun et enkelt Brædt hvorpaa Baadene stod, med løse Bukke ind under Baadenes Sider. Hvor man klædte sig om, troer jeg dog man havde et Par Gulvbrædder under Fødderne. Noget Vaskerum eksisterede ikke, almindeligt var det jo, — efter endt Rotur — at tage sit civile Tøj paa Armen og saa ud paa Badeanstalten for at faa sit Bad, og det hvad enten det var Morgen eller Aften, Dag eller Nat. For dette Baadehus betaltes en aarlig Leje af 200 Kr. Fra 1883, da de unge Arkitekter begyndte at danne en væsentlig Del af Foreningens Medlemmer, forbedredes Baade* husforholdene efterhaanden. Selv lavede de en Del om paa det indre, der var jo flere Tømrere iblandt dem, og om Søn* dagen efter endt Formiddagsrotur udfoldedes rig Virksomhed med at lave Bænke og Skillerum, og en Flagstang anbragtes, hvorfra Malteserkorset kunde komme til at vaje. I 1885 fik »Kvik« sin 3die Baad, og nu var det nødven* digt at faa Baadehuset udvidet; men først i 1887, da Mate* riellet yderligere forøgedes — blandt andet bestiltes den 6*Aarers Baad »Fini« dette Aar —fandt den største Udvidelse af Baadehuset Sted, idet der nu byggedes et~ stort, lyst og luftigt Omklædningsrum for Enden af det egentlige Baade* rum; et Lokale, der tillige kunde tjene til at holde Møder og Sammenkomster i. Rummet monteredes med Skabe, Stole, Taburetter og et stort Bord til at slaa sammen, kort sagt, overdaadigt flot i Sammenligning med de yderst spartanske Forhold, vi tidligere havde levet under. At faa det indrettet saa hyggeligt, som vi fik det, var kun muligt ved Grosserer A. C. Haunstrups Beredvillighed, idet alt Inventaret udgik fra hans Forretning i Holbergsgade. Efter Datidens Forhold havde »Kvik« sikkert nu det hyggeligste Baaderum herhjemme, men 2 *

20

Tidspunktet nærmede sig, hvor alle de Roforeninger, der havde slaaet sig ned ved Langelinie, skulde blive husvilde, idet Forarbejderne ved Frihavnsanlæget nu tog sin Begyndelse og i 1891 var saa vidt fremskredne, at ingen Baade kunde sættes i Vandet fra deres hidtilværende Baadepladser. »Kvik« saavel som de andre Langelinieklubber førte i de paafølgende 2—3 Aar en meget omflakkende Tilværelse paa Langelinie* og Frihavnsterrainet. Materiellet opmagasineredes dels i interimistiske Skure og dels under Presenninger. Nogen

Langelinie Baadehuset under Opførelse 1894

rationel Roning kunde der derfor slet ikke være Tale om, Indmeldelse af nye Medlemmer var derfor saa godt som ude* lukket. Et enkelt Kaproningshold søgte man at holde gaaende, idet man hos »D. F. D. S.« laante eller lejede et Skur, hvilende paa Petroleumstønder, nede i Trangraven, og herfra foregik Træningen til de enkelte Kaproninger, man mente sig forpligtet til at deltage i. I 1893 opførtes ved Havnevæsnets Støtte og Medvirken et større interimistisk Bræddeskur paa det opfyldte Frihavns* terræn til fælles Baaderum for samtlige Kubber, og i Slut* ningen af samme Aar paabegyndtes der Forhandlinger mellem

21 Havnevæsnet paa den ene Side og Studenterforeningens Ro* klub og »Kvik« paa den anden Side om Opførelsen af et permanent Baadehus ved Lystbaadehavnen; Forhandlinger, der saa til Slut førte til Opførelsen af det Baadehus, der nu findes. I November 1893 indsendte de 2 ovennævnte Foreninger et Andragende til Havneforvaltningen om Tilladelse til ved Lystbaadehavnen at maatte opføre et Baadehus i Overens* stemmelse med en af Undertegnede udarbejdet Tegning, der fremstillede et Baadehus, udført saaledes som det nu ligger, men kun 2/s saa stort’ idet det kun tænktes at skulle Sive Plads til de 2 nævnte Foreninger. Omkostningerne ansloges til ca. 20.000 Kr. Roklubben »Skjold« havde imidlertid indledet Forhandlinger med Havneforvaltningen om eventuelt ogsaa at komme til at bo her ved Lystbaadehavnen, og disse Forhandlinger resul* terede i, at Havneforvaltningen indvilligede i at udvide det projekterede Baadehus saaledes, at det blev 2 Gang saa stort, og deltog i Udgifterne med en forholdsmæssig Andel. »Skjold« kom saaledes til at bo til Leje hos Havneforvalt* ningen i ca. den ene Trediedel, medens »Studenterforeningen« og »Kvik« hver fik ca. en af de resterende Trediedele som Ejendom. Mod et Tilskud af 1500 Kr. en Gang for alle fik Roforeningen »Glimt« overladt 1 Baadeplads med vedlig^ gende Omklædningsrum i »Kvik«s Del af Baadehuset. Efter at yderligere Forhandlinger med Københavns Magistrat i Løbet af Foraaret 1894 var gaaede i Orden, kunde der midt i April samme Aar begyndes paa Husets Opførelse. I Løbet af Juli Maaned forlangte Havneforvaltningen det interimistiske Baadehus fjernet, og skønt Hvælvingerne over det ny Baadehus endnu næppe var færdige, maatte man dog paa dette Tidspunkt begynde at flytte Baademateriellet ind i det. Resten af Sommeren tilbragtes saaledes mellem Kalkeballer og Stilladsbrædder, Mursten og Tømmer, saa man vil kunne forstaa, at saavel Materiel som Roning maatte lide en Del derunder. Først hen paa Efteraaret blev man færdig med det ydre, og i Løbet af Vinteren gjordes det indvendige færdigt —dog kunde man i Januar 1895 fejre en meget vellykket Julefest

22 inde i de endnu langt fra færdige Rum til Fordel for Huset og endelig d. 11. April 1895 fandt den officielle Indvielse af Huset Sted, til hvilken, foruden mange Sportsmænd, var ind* budt Medlemmerne af Havneforvaltning og Kommunalbe* styrelse. Det ny Baadehus betød et stort Fremskridt for »Kvik«, man havde nu rigelig Plads saavel til Materiel som til Om* klædning m. m., og det kan vel ogsaa siges, at der var almindelig Tilfredshed med Husets Indretning. Selvfølgelig

Fra Langelinie Baadehusets Opførelse 1894 var der Ting, der kunde være bedre, men de økonomiske Forhold forhindrede, at alt kunde blive saa fuldkomment som ønskeligt. Gulvene i Baade* og Omklædningsrum f. Eks. var ikke ideelle. Paa Grund af de store Udgifter til Huset saa »Kvik« sig senere nødsaget til at overlade en Del af Huset til »D. F. D. S.«s Idrætsklub mod en Udbetaling en Gang for alle, for et vist Tidsrum. Pladsen er derfor nu ret indskrænket, og det varer formodentlig heller ikke længe, før der paany vil ske Forandring i Boligforholdene. Nogen bedre og smukkere Plads til et Baadehus end den nuværende vil næppe nogensinde findes. Der indvendes, at

23 det ligger formeget paa offentlig Parade; men mon det netop ikke har været til Gavn for Rosporten; den er derved sikkert kommen i et intimere Forhold til Publikum, og der er ingen Tvivl om, at adskillige unge Mennesker har faaet Lyst til Rosporten netop ved at se det Sportsliv, der er udgaaet fra Baadehuset ved Langelinie. TH. HIRTH.

»Let« paa Langtur

»Kvik« siden Aarhundredskiftet M a n har anmodet mig om at drage Omsorg for » Kvik«s Historie siden Aarhundredskiftet, altsaa de Aar, jeg har haft den Glæde at være knyttet til »Kvik«. At fortælle mine Oplevelser gennem 15 Aar — kortfattet falder mig svært, skulde jeg glemme nogen Begivenhed eller Omtale af Kamme? rater eller lignende, maa disse tilgive mig. Da jeg i August 1899 blev indført i »Kvik« af mine Klassekammerater Bernhard Olson og W. Saabye, var det Foreningslivet, der tog mig fuldstændigt, og fattede jeg straks en begejstret Interesse for »Friluftslivet« med sine herlige Langture. »Admiralen « rystede ganske vist paa Flovedet, umulig som jeg var som Kaproer, og fik jeg straks stor Respekt for Materialforvalteren M.ogens Broe, der paa sin bestemte Maade kunde sige os almindelige Medlemmer Besked med Materiellet. Jeg vilde nødig være den, der i hans Tid glemte at sætte noget Materiel paa Plads. I 1900 var det H. Graa, A. Sonne=Hansen og Wm. Ham= burger, der ledede det daglige Liv — Morgen som Aften.

24 De pekuniære vanskelige Forhold gjorde det svært at ofre noget paa Materialet. I 1901 var jeg paa min første Pinsetur til Helsingør og Helsingborg og traf her sammen med Helsingør Roklub og senere Helsingborgs og Landskrona Roddklubb. Holdet be? stod af: Toxværd, Louis Matzen, Ejner Petersen, B. Olson og Styrmand A. Sonne=Hansen. »Kvik« havde dette Aar et ud* mærket Juniorhold, Albrechtsen, Jordan, Saabye, A. Sonne= Hansen, der trænedes af deres Styrmand Mogens Broe. Holdet vandt i København og Nykøbing. Disse Sejre bragte igen Liv i Foreningen, men paa Eftersæsonen kom Uheldet, da en 6?Aarers og en 4?Aarers Baad strandede i Svanemøllebugten. Baadene splintredes, men alle Mand reddedes. »Admiralen« var ved at tabe Modet, og paa Generalforsamlingen den 7. December 1901 gik det hedt til. Da Bestyrelsen ikke ønskede Genvalg, og der efter lang Diskussion ikke var valgt nogen ny, vedtoges, at den gamle Bestyrelse foreløbig skulde fungere! »Admiralen« gav en Redegørelse over For? eningens pekuniære Stilling. Som Sagerne stod kunde »Kvik« i den gamle Skikkelse ikke eksistere, hvilket Udsagn gav Anledning til Fremkomst af følgende Forslag: den gamle Forening skulde ophøre, og en ny Forening rejse sig paa Efterladenskaberne. Til at finde en ny Bestyrelse og agitere for denne Sag valgtes enstemmigt: A. Norden, L. Matzen og H. Toxværd. Allerede den 7. Januar 1902 afholdtes nyt Møde. Hamburger udtraadte af Bestyrelsen. L. Matzen valgtes i hans Sted og overtog senere Kassererposten. Der forelaa Forslag fra »D. F. D. S.«s Roklub om Leje af Plads til Klubben og dens 3 Baade. Knuden syntes løst, og Lejemaalet gik i Orden. »Kvik«s Plads blev indskrænket, og det vedtoges, at de 6 Baade »Fini«, »Kvik I«, »Fix«, »Fritz«, »Solo« og »Tulle« skulde udrangeres. De havarerede Baade istandsattes, og Forenings? livet kom atter i rolig Gænge. Da L. Matzen rejste til Eng? land, overtog jeg midt i Sæsonen Kassererposten. »Fini« solgtes til Akademisk Roklub, og en Del af Gælden klaredes ved de Penge, »D. F. D. S.« betalte for Lejemaalet, og da den tidligere Kasserer, Fabrikant Børgesen, kvitterede vor Rest? gæld til ham, lysnede det atter. Vi deltog 1902 i Kaproninger

25

I forreste Række »Kvik«s Hold ved den skandinaviske Kaproning i Holbæk 1886. Billedet er taget ved Engelbrechts Badeanstalt

26 i København, Malmø, Nyborg og Landskrona uden Held. — I 1903 havde vi mange nye Ideer, Dragten ordnedes, Ro* turene regnedes efter Kilometer, »Let« anskaffedes, vi lavede store Fester i Larsens Lokaler, og erindrer jeg særlig sammen med Polyteknisk Roklub den glimrende Pinsetur ad Holbæk* fjord, Isefjord og Roskildefjord. Ved Kaproninger startede vi i København og Malmø uden Held, derimod lykkedes det ved en meget energisk Træning Holdet Gunde r Rasmussen, Ånton Ottosen, C. B. Åndersen, (Bredfeldt) og W. Johannesen med Styrmand Mogens Broe at vinde »D. F. f. R.«s Distanceroning til Taarbæk, en Sejr, der bragte nyt Liv og vandt megen Begejstring, idet det sportslig set var en meget flot Præstation. Denne virkede paa Aaret 1904, og da yderligere vor nuværende Formand C. B. Bred * fe ld t blev Rochef, udviser Aaret 1904 stor Fremgang (3848 Roture mod 1908 i 1903), 1904 var begunstiget af et glimrende Sommervejr. Jeg erindrer Pinseturen til Roskilde, Frederiks* sund og Frederiksværk sammen med Roskilde Roklub, vort Hold bestod af Lundbech, E. Andersen, Norden, Sonne=Hansen og Toxværd. Landskronaturen den 31. Juli (Aage Andersen, E. Andersen, C. B. Andersen, Finne og Sonne =Hansen), og fremhæver jeg den af gamle Landskronaroere udviste Op* mærksomhed, som tjener til at give Begreb om, hvor højt vi fra gamle Dage staar hos Klubberne hinsides Sundet. Yder* ligere skal jeg erindre det gode kammeratlige Forhold, der disse Aar bestod mellem Roskilde, Polyteknisk og »Kvik«. Ved Kaproning startede vi i København uden Held, og ved »D. F. f. R.«s Distanceroning blev det nærmest en privat Match mellem »Skjold« og »Kvik«. »Skjold« vandt. Ved Kaproningerne 1905 var der Fremgang. Baade i Køben* havn og Nykøbing blev vi Nr. 2 (vel at mærke af flere Baade) i tre Løb, men naaede ikke til Sejr før ved Hel* singborg, hvor Holdet A. Ottosen, E. Rasmussen, S. Fugl, C. B. Bredfeldt og cox Th. Avnsø vandt Distanceroningen. Det skal erindres, at den private Match med Polyteknisk Roklub roedes første Gang den 15. Oktober 1905 mellem et Drengehold fra »P. R.«, træneret af O. Marstrand, og et ungt Hold fra »Kvik«. Den lille Begivenhed var saa fornøjelig og blev gjort saa højtidelig for de unge, at Hr. Marstrands For*

27

28 slag om at indstifte en aarlig tilbagevendende Match fra »Kvik«s Side blev modtaget med Akklamation. 1906 blev Bredfeldt Formand, og en ny 4*Aarers Baad døbtes ved en større Højtidelighed af Foreningens mange* aarige gode Ven, afdøde Admiral Victor Hansen. Baaden fik Navnet »Victor«. »Kvik« deltog dette Aar ikke i Hovedkap* roningen, idet der arbejdedes med nye Kræfter, der først ved Juniorkaproningen i September Maaned startede og vandt tre af Dagens Løb. I den aarlige Distanceroning blev vi Nr. 2. Den 22. September fejredes »Kvik«s 40*Aars Stiftel* sesdag ved en større Fest i Odd Fellowpalæet. »Kvik« mod* tog den Dag en smuk Adresse fra »D. F. f. R.«. 1907 var »Kvik« saa heldig ved Lodtrækning den 21. Februar paa Lundbechs Lodseddel at vinde en 4*Aarers Baad, indkøbt i Livorno. Baaden døbtes »Cito« ved en større Højtidelighed i Baadehuset den 5. Maj. Vor daværende Kronprins, vor nuværende Konge Christian den X, var til Stede ved Daaben. Det var gode Kræfter, der dette Aar ledede Roningen, nemlig K. Køste r, Bredfeldt og Aage Chr. Rasmussen. Selv om vi ikke blev placeret paa 1. Pladsen i alle Løb, vandt vi dog tre første Præmier, og i tre Løb blev vi en smuk Nr. 2. Paa Opfordring fra adskillige Medlemmer arrangeredes første Gang Distanceroning indenfor Foreningen. I 1908 var Bestyrelsen klar over, at skulde der yderligere naas Resultater, maatte der mere Stil over selve Roningen; dette lykkedes ogsaa ved et energisk Arbejde fra Bredfeldts, Aage Rasmussens som Holdets Side. Ved Kaproningen i København tildeltes »Kvik« Præmien for stilfuld Roning. Holdet bestod af Leo Mogensen, Chr. Christensen , Kaj Mogen= sen og Edw. Nielsen og havde været ude samlet 57 Gange. Bredfeldt, der disse Aar ofrede al sin Fritid paa »Kvik«, trak sig i 1909 tilbage fra Formandspladsen og afløstes af K. Køste r, der altid var beredt, naar det kneb for »Kvik«. K. Mogensen og K. Lindhard blev Rochefer og klarede de vanskelige Poster, saa den daglige Roning vedligeholdtes i det tidligere Spor. Paa Kaproningsbanen startede vi i Aarhus, Nykøbing F., Helsingborg og København og vandt en Sejr i København. 1910 bragte os den ny Baad »Eja«, der ved Kaproning i

29 Faaborg, København og Landskrona bragte os en Sejr i Landskrona. Paa Foranledning af K. Køster roedes første Gang » Venskabsmatchen « med Helsingborgs Roddklubb den 4. September. Foreningslivet prægede særligt disse Sæsoner, der var mange Sammenkomster, Foredrag, og der mærkedes en Overgang, idet vi igen begyndte at kalde paa Damerne til vore Baller. »Kvik« skænkede dette Aar Nordisk Rofor* bund en Forhandlingsprotokol, og forsøgte Bestyrelsen at danne »Kvik«s Rejsefond for ved maanedlige Bidrag af 25 Øre at indsamle en Sum til Anvendelse ved Rejser og Fragtomkostninger. Dette Rejsefond ophævedes dog allerede nogle Aar efter. 1911 blev det igen galt med »Kvik«s pekuniære For* hold. Københavns Magistrat forlangte Dækning for den Obliga* tion, der i sin Tid var henlagt af Hr. Lehmann ved Baade* husets Opførelse. Akademisk Roklub og »Kvik« skulde nu skaffe 1000 Kroner. Det lykkedes »Kvik« ved sin daværende Rochef Th. Herss, idet dennes Fader Direktør Herss laante »Kvik« en Obligation paa 500 Kroner paa meget gunstige Vilkaar. »Kvik« mistede dette Foraar 2 af sine unge flinke Medlemmer, idet H. Borup og Svend Thomsen døde pludselig; de var begge meget afholdte af Kammeraterne, og glemmer jeg aldrig Thomsens Begravelse; der var ikke mange af »Kvikkerne« og Kammeraterne, som den Gang kunde tilbage* holde Taarerne. Ved Kaproningen startede vi i København, Holbæk og Malmø og vandt en Sejr i København. Paa Generalforsamlingen Efteraaret 1911 forhøjedes For* eningens Medlemskontingent for aktive Medlemmer til 2,50 og 3,00 Kr. pr. Maaned. Bredfeldt valgtes igen til Formand og Aage Chr. Rasmussen til Rochef. Ved denne Lejlighed fik den afgaaende Formand K. Køster en Erindringsgave fra de unge Medlemmer som Tak for hans store Arbejde gennem 25 Aar. 1912 blev et Mærkeaar indenfor »Kvik«. Paa Kapronings* banerne lykkedes det ved et energisk Arbejde fra Bredfeldts, Aage Rasmussens og Roernes Side at hjemføre adskillige Sejre i København (Kalvebodsløbet) og Nykøbing Falster, desværre blev vi kun Nr. 2 i Kolding, og da saa senere Distanceroningen vandtes efter meget haard Kamp med »Skjold«,

30 blev det et smukt Resultat af Juniorer. Holdet bestod af P. W. Ernst, Gunner Larsen, Lauritz Jensen og Valdemar Avnsø

»Fini«s og »Eja«s Hold 1890 N. S. Munck, W ill. E. Nielsen, Svend Hansen, Th. Hirth Johannes Obel, Emil Bjørn, Karl Køster, Anton Haunstrup

med Styrmand K. Mortensen; yderligere vandt vi Helsingborg og Akademisk Matchen. Ved vor egen Klubdistance startede 5 Hold, Roturerne naaede op paa 4152 og Baadturerne 1046,

31 og Gennemsnitsantal Roture pr. Medlem 80. Desværre havde vi denne Sæson den Sorg at miste vor Kasserer Chr. Jørgensen. Han gjorde et stort uegennyttigt Arbejde for »Kvik« og har sat sig et smukt Minde ved at skænke den Pokal, der roes om i Klubdistanceroningen og bærer hans Navn. Virkningen af den gode Sæson 1912 udeblev heller ikke. Admiralen, Køster, Hirth og Søren Munck udsendte et Op* raab og samlede straks ind; saaledes kunde vi 1913 møde med ny Baad »Kvik IV«, særlig bygget som Skovtursbaad, desuden forøgedes Materialet med en brugt 4*Aarers Outrigger fra Hamburger Ruderverein og skænket af Bredfeldt. Vi startede i København og Svendborg, men blev kun placeret i Svendborg. Distanceroningen vandt vi for 2den Gang med Holdet Ove Juel Christensen, G. Larsen , L. Jensen og V. ^4vnsø. Den daglige Roning naaede ikke det foregaaende Aar, der* imod florerede Langturene stærkt, idet der foretoges 72 Lang* ture over 3 Mil. 1914 tegnede fra Begyndelsen meget lovende. Bestyrelsen engagerede Gymnastiklærer Ernst til fast Rolærer. Ved Kap* roningen startede vi i København og Roskilde uden Held. Da udbrød Krigen 1ste August, og de mange Indkaldelser lammede fuldstændig Klublivet. Det lykkedes dog at gennem* føre en lille Klubkaproning og Distanceroning, ligesom Begynderholdet vandt Matchen med »P. R.«. 1915 prægedes ligeledes af de vekslende Indkaldelser. Et af vore ivrige Medlemmer G. V. Petersen anskaffede sig en klinkbygget Single sculler og stillede velvilligst denne til Medlemmernes Disposition. Paa en ekstra Generalforsamling ud* videdes Bestyrelsen fra 5 til 7 Medlemmer, og forandredes Foreningens Regnskabsaar til Kalenderaaret. Ved Kaproningen i København vandt Juniorholdet begge de to Løb, det startede i, desuden vandtes to Løb ved Juniorkaproningen. Ved Distanceroningen blev Seniorholdet Nr. 2 af 7 Baade, og vandt samme Hold den for første Gang afholdte Klub-- match med vore Venner og Naboer »D. F. D. S.«s Idrætsklub. »Kvik« har stadig søgt at samle sine Medlemmer til Gymnastik* undervisning i Vinterhalvaaret, og siden 1909 har denne sammen med »D. F. D. S.«s Medlemmer stadig vundet i Tilslutning. Fra 1909 til 1913 lededes Gymnastiken af Handels*

32

standens Gymnastiklærer N. P■Thygesen. Fra 1914 overtog vor Rolærer P. W. Ernst Gymnastikundervisningen, samtidig udsatte nogle Velyndere en Pokal, om hvilken der nu holdes Konkurrence ved Gymnastikafslutningen om Foraaret. Jeg finder Anledning til at rette en Tak til »D. F. D. S.«s Idrætsklub, vore gode Naboer og Lejere fra 1902 til Dato. I Baade* huset ved Roningen som ved Gymnastiken har der altid hersket et godt kammeratligt Forhold mellem de to Foreningers Medlemmer, et Forhold, der 1915 yderligere styrkedes ved Klubmatchen om »Malteserkorset«. Vort Forhold til de andre københavnske Roklubber har gennem disse Aar været ud* mærket, og bevarer jeg kun gode, glade Minder fra de for* skellige Fester og Rostævner. Utallige er de »aabne Huse«, hvor vi har faaet os en Svingom hos Københavns Roklub, og »Kaninfesterne« hos Akademisk Roklub; altid har vi kunnet laane Baade til vore Klubkaproninger og Fællesture hos de allerede nævnte som hos »Skjold« og »Glimt«. Selvfølgelig har der gennem de Aar været mange van* skelige Situationer indadtil som udadtil og pekuniært; at alt er klaret saa godt, skyldes efter min Mening vor nuværende energiske Formand C. B. Bredfeldt, en ivrig Forkæmper for vor sunde, gode Rosport, en retfærdig Dommer ved Kap* roning og Sammensætning af Kaproningshold, og ikke mindst et økomisk Geni, der siden 1911 beredvilligst har stillet sit Hjem til vor Disposition ved vore talrige Bestyrelsesmøder og strængt vogtet, at ikke een Øre af Foreningens Penge er brugt til Repræsentation af Bestyrelsen. Paa Foreningens Vegne bringer jeg herved C. B. Bredfeldt en inderlig Tak for hans store, uegennyttige Arbejde for Roforeningen »Kvik«. HANS TOXVÆRD.

»Cito«s 1. Tur 1907

Ledende Mænd gennem Tiderne S o m den, i hvis Lod det er faldet at staa som Repræsentant for »Kvik« paa dens 5(Vaarige Stiftelsesdag, er det faldet mig naturligt at tænke tilbage paa de Mænd, der har baaret Foreningen frem i de mange Aar og hver paa sin Vis udrettet et Arbejde i »Kvik«s og Idrættens Interesse. Jeg maa dog bemærke, at denne lille Omtale fra min Side er rent skønsmæssig, som jeg har opfattet det gennem mundt* lige Overleveringer Tid efter anden, støttet af forskellige Notitser etc., og kun saaledes bedes det optaget. C. B. BREDFELDT. Den bedst kendte af de Mænd, der i Aaret 1866 stiftede »Kvik«, var afdøde Oberst Hoskjæv, der havde et vaagent

Øje for al Idræts Betydning og var en ivrig Forkæmper for Ind* førelsen heraf. Ved sin Død stiftede Obersten et større Idrætslegat, hvoraf D. F. f. R. aarlig oppebærer en Portion, og hvilket Beløb tjener til An* skaffelse af Afleveringspræmien i Øresundsløbet. Det er med Glæde og Stolthed, at »Kvik« tør regne en af sine Stiftere til de banebrydende og be* tydende indenfor IdrættensVerdenI

Obersten har ved mange Lejligheder slaaet til Lyd for Idrætten, blandt andet saa tidlig som i 1867 i en Artikel i Oberst Hoskjær

34 »Illustr. Tidende«, og da denne er meget interessant, og de Argumenter og Synspunkter, der deri er fremsat, tildels har Gyldighed den Dag i Dag, anføres nedenstaaende Udtog heraf, som det senere har været offentliggjort i Tidsskrift for Sport, Aargang 1887: »Den Erkendelse synes i den senere Tid at være vaagnet her i Landet, at den nuværende Undervisningsmetode for Ungdommen ikke er tilfredsstillende, idet den gaar ud paa at bibringe Barnet en vrimlende Mængde Kundskaber, der overlæsse Hukommelsen, kvæle Selvtænkningen og blive dobbelt ufordøjelige ved, at Undervisningen ikke giver Bar* net Lejlighed til samtidig at faa sit Legeme udviklet og styr* ket, saa at det næppe bliver de Unge muligt at opnaa, hvad der dog burde være Opdragelsens Formaal: »En sund Sjæl i et sundt Legemel« Det er imidlertid glædeligt, at der stadig synes at udbrede sig en stærkere Overbevisning om, at det ikke alene er gavnligt, men nødvendigt at gøre den opvoksende Slægt ikke blot kundskabsrig, men fremfor alt sund og kraftig, og at tilvejebringe Harmoni mellem de Unges legemlige og aandelige Udvikling ved at øve og styrke deres Legeme mere, end det for Tiden er Tilfældet. At styrke Legemet samtidig med, at man uddanner Aanden, er heller ikke grundet paa noget nymodens Indfald, bestemt til at forsvinde saa hurtigt, som det dukker frem; det var tværtimod allerede rodfæstet i Oldtiden, den Gang Grækerne lige saa højt hædrede den, der havde sejret i de olympiske Lege, som den laurbærkransede Feltherre, der havde over* vundet Landets Fjender. Det er grundet paa en saa klar Tanke, at den overalt og til alle Tider har gjort sig mere eller mindre gældende, hvorfor man ogsaa finder, at Ver? dens berømteste Mænd ofte have udmærket sig lige saa vel ved deres legemlige Færdighed som ved deres aandelige Begavelse. Selv i vore Dage er det i England ofte Tilfældet, at den, der i Oxford eller Cambridge har nydt den Udmærkelse at være en af de »Elleve« i Kricket eller en af de »Otte« i Ro? ning, senere arbejder sig op til de højeste Stillinger i Landet og derved viser, at disse Øvelser samtidig med Ungdommens

35 Studier ere af uberegnelig Fordel baade for Sjæl og Legeme. Det er derfor glædeligt, at den nylig vakte Tilbøjelighed til at øve Legemet her i Landet allerede er i stærk Tiltagende, hvilket man for Eksempel skønner af, at de gymnastiske In* stituter aarlig bliver bedre besøgte, at Skytteforeninger ud* brede sig Landet over, at saavel Lyst* som Kapsejlads ind* føres, at Kricket, som i Aaret 1866 blev saa varmt anbefalet herhjemme, nu har vundet saa stor Indgang, ikke blot her i Byen, men i alle de større Provinsbyer; vi tro, at det under disse Forhold er rigtigt at henlede Opmærksomheden paa en gavnlig Idræt, som man her i Landet, der paa alle Sider er omgivet af Vand, saa let kan øve — nemlig Roning. Der er næppe nogen Legemsøvelse, som stærkere lægger Beslag paa alle Legemets enkelte Dele og mere bidrager til at styrke dem end Roning, og der er vel næppe Nogen som tør betvivle, at Roning kan være i høj Grad gavnlig for Yndlingens Sundhed, idet denne Bevægelse i den frie Søluft under livlige Omgivelser styrker Legemet, samtidig med at den forfrisker Aanden. Hvis Nogen fatter Ønsket om tilgavns at ville lære at ro i den lette, hurtige Kapronings* baad, hvis han nærer nogen Ærgerrighed efter at udmærke sig i en Robaad, da vil han føle det nødvendigt at have en regelmæssig og kraftig daglig Øvelse, at staa tidlig op, at leve maadeholden, thi kun som Belønning for saa megen An* strengelse, Udholdenhed og Selvfornægtelse opnaas denne Færdighed, og samtidig med at denne Øvelse saaledes styrker Ungdommens Moralitet og bliver det bedste Værn mod sanselige Udskejelser, der ikke kunne forenes med Dygtighed i Roning, bidrager den ogsaa til at tilvejebringe en Ligevægt mellem Sjæl og Legeme hos den studerende Ungdom og til hos denne at udvikle en Udholdenhed og Handlekraft, der senere i Livet hyppig vil komme den til Gode, og som den nuværende Slægt i saa høj Grad mangler. — Hvis de Unge kunde bestemme sig til at opgive nogle af deres hyppige Besøg i Tivoli og paa de mange andre Forlystelsessteder, som findes her i Byen, og som Erstatning vilde adsprede sig ved Roning, vilde de, foruden at gavne og styrke sig selv, tillige indlægge sig den Fortjeneste, at det danske Folk der* ved efterhaanden blev gjort mere fortrolig med Havet, der 3 *

36 lige fra Oldtiden af for os er fuldt af smukke historiske Minder. Vil man imidlertid lokke de Unge ud paa Havet, da vil det formentlig lettest kunne ske ved Hjælp af smukke, let* løbende Baade. Til at kunne ro godt og smukt i saadanne lette Baade hører imidlertid megen Øvelse, thi Roning er en Kunst ligesaavel som Ridning, og det er lige saa langt fra, at den kan ro, der kun et Par Gange har haft en Aare i Haanden, som at den kan ride, der kun nogle faa Gange har været til Hest; han vil med sin Aare i Haanden gøre en lige saa latterlig Figur i Sagkyndiges Øjne som den maade* lige Søndagsrytter, der vover sig ud ad Strandvejen. Ligesom man nu ikke kan sige om Bonden, der vel kan sidde til Hest, men kun ved voldsomme Arm* og Benbevægelser kan styre sin Ganger, at han forstaar at ride, lige saa lidt kan man sige om den kraftige Fisker og Færgemand, selv naar han med god Fart kan drive sin Baad igennem Vandet, at han forstaar sig paa Roning — i alt Fald ikke paa Roning i højere Forstand.« Blandt de ældste Navne i Optegnelser angaaende »Kvik« finder man: Risom, Schwartz, Armitage, Jessen og Gad, alle paa Foreningens første Præmie, et Sølvbæger, vundet ved Helsingborg den 14. Juli 1868. Lidt senere: Heering, Gamél, Holten, Sødring, Henrichsen, Anthon og F. Kier. Nuværende Etatsraad F. Kier kan vel egentlig betegnes som Foreningens første Formand paa det Tidspunkt, hvor Medlemmerne en kort Tid væsentlig bestod af Polyteknikere. Af Foreningens nuværende passive Medlemmer træffer man Grosserer Zacharie opført som Medlem allerede 1875, fra hvilken Tid omtrent ogsaa nuværende Prokurator R. Andersen stammer. Som en af de ældste skal endvidere nævnes Direktør C. Rydberg, der oprindelig selv ejede en Baad, men findes i Foreningens Medlemsliste fra 1877. Forøvrigt har Hr. Rydberg i en længere Aarrække haft Bopæl i Helsingborg, men han har dog lige fuldt stedse vist »Kvik« sin Interesse, endogsaa op til de seneste Dage.

37 Men som sagt, egentlig Klubliv begynder vel først i 80*erne, og Formand og ledende Kraft var da Veteranen i vor For* ening A. C. Haunstrup, der forøvrigt begyndte sin Virksomhed som Roer allerede 1875. Formand blev Herr Haunstrup allerede i 1879 og fungerede som saadan til 1883. Var derefter et Par Aar Medlem af Bestyrelsen som Kasserer, blev atter Formand i 1889, hvilken Post han varetog til 1896, forøvrigt igen i 1898. Haunstrup har saaledes i en 25*aarig Periode været nær knyttet til »Kvik« som Bestyrelsesmedlem, for en stor Del af Tiden endda som ledende Kraft, og vel nok den længste Periode, noget Medlem kan se tilbage paa, skønt navnlig

»Kvik«s Formænd gennemgaaende har udmærket sig ved ret lang Funktionstid. Det er først og fremmest som admini* strerende og ledende Kraft, at Haunstrup har virket for »Kvik«. — Kaproning eller Træning dertil har han derimod beskæf* tiget sig meget lidt med direkte, hvor* imod han af de ældre Roere vil erindres som en stabil og skattet Styrmand paa Langture. Det er sikkert ikke for meget sagt, at først og fremmest Herr Haunstrup i en

længere Aarrække klarede alle økonomiske Skær for »Kvik«, det være sig ved Anskaffelse af Baade, ved Deltagelse i Kap* roninger etc., de saa vel kendte og stadig forekommende Foreteelser indenfor en Roklub. Det foranstaaende vilde jo være nok til at sikre Herr Haunstrup en varig Plads blandt »Kvik«s bedste Mænd, og endda er hans største Fortjeneste tilbage, idet hans personlige Ofre muliggjorde »Kvik«s Deltagelse i Opførelsen af det nuværende Baadehus, og uden denne hans Hjælp er det ikke godt at sige, hvorledes det havde set ud for gamle »Kvik«, ja, jeg er tilbøjelig til at anse den Bemærkning, der faldt ved en Sammenkomst i Baadehuset: At uden den Haandsrækning havde vi ikke siddet her, for fuldt ud rammende Sømmet paa Hovedet. Utvivlsomt kunde der endnu nævnes mange Tilfælde, hvor