RoforeningenKvik_1866-1916

58 tige Solskin, og de indfødte havde stor Fornøjelse af at se os i omtrent paradisisk Kostume med Grundighed undersøge de ikke eksisterende Levninger af Uranienborg oppe paa Midten af Øen. Desværre var der hverken vaadt eller tørt at opdrive med Undtagelse af det tørre Tøj, vi kunde trække i ved vor Tilbagekomst til Baaden. Her, paa Nordsiden af Øen, i Læ af denne, saa alt saa straalende ud i det skønneste Vejr med omtrent hel smul Sø, og der var for os og vor Styrmand ingen Tvivl om, at nu var Storm og Strøm løjet

Baaden bæres ud

saa meget af, at vi sagtens kunde naa Hovedstaden den Dag, da Klokken endnu kun var 7 1/2 Eftm. Men Piben fik en anden Lyd, da vi havde klaret Hveens Pynt, og Himmel og Hav viste sig i al sin Vælde med det ene Sprøjt hen over Baaden efter det andet. Kursen blev da sat mod Vedbæk som nærmeste Landingsplads. Øsekar var der efter Reglen intet med af, hvorfor vi maatte skiftes til at øse med vore Huer og Sko, hvad der ikke battede meget. Til vor Ros skal det siges, at vi ikke en eneste Gang fangede en Ugle, skøndt der var rigelig Lejlighed dertil, men der var sikkert den Dag Bud efter os alle fem hjem til de evige