PVJacobsensBreve_1899

6 6

Morgen til den sildige Aften. Aaron Henriques (Du kender dog denne af B rødrene; det er den lange, flade, krum ryggede, der altid knikker m ed Knæerne) havde en Dag bedet Fremm ede paa Præ sten, ligesom m an ellers beder Folk til sig paa en Dyresteg. De begyndte om M orgenen tidlig at drikke Kaffe i V induet for at se ham , derefter drak de Chocolade, spiste Frokost, M iddag, drak T hevand og spiste til Aften, alt i V induerne, med de graadige Blikke m ere henvendt paa Rabbineren end paa det de fik i Munden. Ogsaa opdagede de vigtige T ing ved disse Inkvisitioner: saaledes at Præ sten ej gik med Baret paa Hovedet, uden naar der kom nogen til ham , hvilket er en stor Forbrydelse. Dennes Paahavelse (sit venia verbo) er nem lig, ligesom den Skik hos de andre Hellige blandt Jøderne, at have H atten altid paa, et T egn paa Ydm yghed og staar istedetfor Sæk og Aske. Det er dog pudserligt, at det, der ellers er T egn paa G rovhed hos et Folk, er blevet Sym bol paa Ydmyghed og Underdanighed. O verhovedet er Rabbineren W ulff m er forstandig end gudfrygtig. Biskop M unter rev ham °S dygtigt ned, da han kom til ham i sædvanlige, civile, sorte Klæder, og ikke i sin jødiske Præ steornat. Im id­ lertid ynde Jøderne ham dog m eget, og de Gudsfrygtige iblandt dem m isunde os. Naar m in Moder komm er ind i en K ræmm erbutik, trykke de hendes Haand og sige: »Ach, hvor De dog er likkelig, Mdme Jacobsen, at De har en saadan from Mand i Deres H u s« ; hvorm ed de m ener Præ sten og ikke mig. En 4 — 5 Dage blev jeg im idlertid plaget paa det skrækkeligste af den jødiske Gudsfrygt. Præstens Degn (et ungt Menneske fra T y sk ­ land, der er fulgt med ham , og som vor Pige kalder saaledes) har nem lig faaet Værelse ved Siden af m ig ; og da Rabbinerens Kone kom i Barselseng noget efter