PVJacobsensBreve_1899

6 7 deres Ankom st hertil, »læste de«, som det hedder, nogle Dage deroppe; m en kan nogen Læsning gøre Andre forrykt, saa er det nok denne. De fortræffeligste Katte­ toner fra den højeste til den dybeste afvekslede, fra en Snes Jødestruber, 4 å 5 Gange om Dagen, saaledes at m ine Ø reh inder dirrede ved det og jeg ikke kunde tænke andet end Eder og Forbandelser. Nu have de, Gud ske evig Lov og T ak i al Stilhed, slaaet dém til Ro igen. løvrigt er jeg saa genert, at jeg endogsaa maa gaa paa Ræveklør ned af m in egen T rappe og først se ud, hvem der er paa Gangen. Præ sten vil nem lig gæ rne passe m ig op for at hilse paa m ig. Men da han kun kan tale T ysk, og jeg er ligesom maalløs i dette Sprog, m aa jeg bruge allehaande M aneuvrer for at undgaa Samm enstødet m ed ham . ^ Nr. 3 . H istorierne om de to Soldater, af hvilke i det m indste den ene er m eget morsom . Den første er om en Soldat, der forleden stod Vagt ved Mundingen af Lange Linie. I det samme kom Prins Ferdinand gaaende m ed sin høje Brud, Kronprinsessen. Soldaten raabte dem an og spurgte, om de havde Pas til Lange Linie. Derpaa svarede Prins Ferdinand: »Jeg er Hs. kongl. Højhed Prins Ferdinand, og dette er Hendes kongelige Højhed, Kronprinsesse Caroline, og vi behøvei ingen Pas til Lange Linie.« Hvorpaa Soldaten igen bandte paa sin jydske Salighed, at der kom ingen igennem uden Pas, om det saa end var Kongen. Hvorpaa Prins Ferdinand og Prinsesse Caroline maatte gaa hjem og lægge sig, men 'Soldaten maatte ligge krum paa Skjold, skønt ikke som unge Halfdan med Staalet i sit H jæ ite (cif. »Helge«, et rom antisk D igt af Adam Øhlenschlæger. Jeg er ved m in Jæ rnbyrdsafhandling komm en saaledes i Vane med at citere, at jeg ikke kan lade det fare. 5*