PVJacobsensBreve_1899

65

1 Nr. 2 er Jødepræ sten, der boer i vor G aard.1) Jeg vil tilstaa rent ud, at han m est føres herind for at fylde op, uagtet det i sig selv er en klein, lille M and; im id­ lertid er dog Jødepræ sten her ikke ganske og aldeles at betragte som en Pladsm and, som G. L. Baden siger. Men dels agter jeg efterhaanden, i Mangel af andet Stof, at give Dig en Beskrivelse over m ine Om givelser saavel i vor Gaard som i C ancelliet; thi uden Be­ kendtskab til disse vil Du ligesaa lidt have et rigtigt Kendskab til m ig, som Du vil have det til G oethe uden at kende Lenz, — dels ville ogsaa de efterfølgende Linier kunne m eddele nogle Bidrag til en Del af den danske Nations Karakteristik, nem lig Jødernes. Disse ere, det jeg troer, det nysgæ rrigste Folk under Solen. Den nye Rabbiner var især ved M iinters Intervention (Jøderne have stor Respekt for og Hengivenhed til Bispen) indkaldt fra Giessen. Menigheden skulde selv møblere hans Værelser, og dels for at se de anskaffede Møbler, dels for at betragte Præstens tilkomm ende Lokale, der var n y t istandsat af m in Moder, storm ede nu Jøderne i over en U ge, inden han kom , til vor Gaard, saa Pile­ stræde kom til at blive et andet Læderstræde. Im ellem 2 - og 3 0 0 Jøder strømm ede daglig op af vore T rapper ind ad Salsdøren paa første Etage, gennem alle Værelserne og ud gennem Køkkenet, paa samme Maade som det ellers gaar ved Maleriudstillingen paa C harlottenborg. Da han endelig kom , vare alle de talrige Jødehuse lund t om kring os i flere Dage fra øverst til nedeist opfyldte med tilskuende Jøder og Jødinder, og det fra den tidlige 1 ) A. A.Wolff, f. 1801 i Darmstadt, havde et Par Aar været Rabbiner i Giessen i Hessen, før han 8 . Maj 1829 kom hertil, hvor han forblev Resten af sit lange Liv. 5