PVJacobsensBreve_1899

6 4

Sproget (»svensk«, »at svenske« etc.), og som nu saa pludseligt se den superbeste Hyper-H jæ rtelighed m ellem en Del af disse Nationer. En næ rm ere Forbindelse vilde vistnok væ re højlig at ønske, navnligen fordi derved vilde skabes et Afløb for L itteraturen, der ellers her hjemm e m aatte gaa over sine Bredder, for at jeg skal bruge en vandet L ig n else; m en vor Herre veed, om G læden fra svensk Side (thi fra dansk er den blot ube­ tæ nksom t Pjat) er en hurtig Flyvegrille eller et Udbrud af en længere følt Tilbøjelighed. Skaaningerne have endnu — efter hvad jeg kan dømm e efter at have talt med nogle ældre Svenske — nogen E rindring tilbage om den gam le Forbindelse med Danmark, skønt denne just ikke altid var saa kæ rlig mellem Skaane og Sjæl­ land, og Øhlenschlæger synes at have ved sine Skrifter haft en temm elig Indflydelse paa Svenskerne, især de sydlige, saaledes, hvad der er ganske tydeligt, paa T egnérs og de yngre svenske Poeters Dannelse . . . . I Søndags kom 3 0 0 Malmøianer og Lundianer over til Dyrehaugen Kl. 1 2 om Middagen. En Del af dem tog til K jøbenhavn og kedede sig der, da der ingen M en­ nesker brød sig om d em ; m en det gik den øvrige Del, der blev derude, ligesaa galt.U agtet en forfærdelig Skvalder, der i Forvejen var gaaet om , hvorledes disse svenske Ripensere skulde behandles paa det ypperligste, var der, med Undtagelse af O. T hom sen og H a ld 1) — der toge imod en 7 — 8 Stykker — næsten ikke en dansk Kæft ude ved Bellevue, der tog sig af dem . . . . *) Litterat Ove Thomsen og Lic. theol. P. Hald havde bl. a, været sammen med Øhlenschlæger i Juni Maaned i Malmø og Lund.

L