PVJacobsensBreve_1899

é l

Forfatter tillige var det af »Burchardt og hans Familie« samt af »Flyttedagen«. Det første Stykke har jeg aldrig set, men det sidste røber, uagtet sin Holbergske Kolorit, unægtelig en meget dygtig Mand, og naar det gode i »Flyttedagen« kommer til det lette og zirlige, der viser sig i »Arvingernes« Dialog og Sange, vil deraf kunne komme noget særdeles godt.1) . . . . Blandt mine »Miscellanea« venter Du formodentlig ikke at finde noget om Stadsen i Anledning af den nye høje Forlovelse. Du skal saamæn ogsaa blive fri derfor. løvrigt have altid baade Ferdinand og Prinsesse Caroline været omtalte som ret skikkelige Folk; straks, da Forlovelsen blev bekendt, bleve de til gode Men­ nesker, og kort efter meget gode og forstandige Per­ soner. Havde det varet længere, inden Stadsen kom, vare de sikkert bievne de ædleste og bedste Mennesker subter solem', men nu taber det sig lidt igen. Man sagde, at der hastedes saa meget med Forlovelsen, fordi der var en Gesandt fra Brasilien undervejs for at frie for en brasiliansk Prins (som der næppe er nogen af) til Caroline; men at hun ikke vilde vide noget at sige af en saadan Brudgom fra Mexico. Det nyeste 0111 Prins Fritz er, at han faar og giver Øretæver. Han skal for noget siden have attaqueret sin Gemalindes smukke Hofdame, Frøken v. d. Maase, forlovet med hans Yndling, den unge Sehested Juel, paa Trappen og gjort, som der staar i Faust, »eine unanständige Ge- *) J. mystificerer aabenbart her Vennen. Hvem Forf. var, har han allerede, nu vidst, men dels af Diskretionshensyn, dels fordi det morede ham at agere (sml. hans »Mødet i Dyrehaven*), røber han intet. Jvnfr. nedenfor Breve af 10 . April og 13 .— 15 . Maj 1832 .