PVJacobsensBreve_1899

2 3 8

k om m e til at se en hel D el anderledes ud, alt d ette følte jeg læ nge en T rang til at skaffe en poetisk B e­ handling. F remm est maatte blandt den den gan g g æ n g se Fæ rd, syn tes det m ig , den besyn d erlige T rolddom k om m e. D et m ystisk e T u sm ørk e, hvori det ikke kan k en d es, om det er m en n esk elige Lidenskaber eller de skjulte Aander, der virker, var læ ngst benyttet (f. Ex. a f H ertz i »Sven d D yrings H us«), ikke m indre end den veritable T rolddom taget som en virk elig fuldkomm ent virkende Kraft. Der stod kun tilbage B enyttelsen a f B egreb et, som det nu staar for o s , tom t o g uden Realitet. D en k om isk e B en yttelse af dette Begreb, som endnu i sin in teth ed kunde forvolde stærk, om end kun blind A llarm , havde allerede H eiberg grebet. D en sidste Side var da kun tilb age: af intet — i vore Ø jne — der i den tidligere T id betragtedes som den fuld k om neste R ealitet af gam le, u n ge, forn emm e, fattige, lærde i°g ukyn d ige — af D omm eren o g den tiltalte, — o g der m edførte in gen V irkning uden de gru som ste for selv e den i T ryllekredsen indviklede. D et tragiske saae jeg her i N ød ven d igh ed en af disse g ru som m e edicia , udsagte over g od e o g onde, overen sstem m en d e m ed D om m eren s bedste O verb evisn in g, alt efter T id en s M edfør; det var et Blad af B ogen om den store m en n esk elige V ildfarelse o g dennes N ød ven d igh ed , som , under andre Former,, bestandig vil k om m e igen . M en jeg saae tillige fuld­ k om m en t den O p gaves V an sk eligh ed, især da et Par andre Om stæ ndigheder eller især een maatte støde til.. D en første af disse var T en d en sen til O pposition m od den i en D el Aar m ere o g m ere i Brug k om n e captatio benevolentiæ i Enden af T ragedier; jeg m ener det, at S kuespillet maatte h ave væ ret saa grum t, som det ly sted e, god e Folk slaaede ihjel o g det slette overh oved et sejre,