PVJacobsensBreve_1899

2 37

handlinger til D irektionen, h voraf især H eiberg o g Collin satte det højt. D et b lev nu antaget, m en fik en til dels m eg et slet R olle-B esæ tning o g gjord e, da Opførelsen skete paa en ufordelagtig A arstid,1) ingen Lykke, m od ­ to g es en d o g et Par af de 5 A ftener m ed H yssen, skønt det lod, som om de ikke stemm eytrende T ilskuere hver G ang fulgte m ed O pmæ rksom hed o g Interesse hele Stykket. D og nok d er om ; det hedder »Eventyr i Faste­ lavn« o g findes i Theater-R epertoiret (Nr. 1 5 5 ). Saa v eltilfreds, jeg selv havde været m ed m it Arbejde efter sin oprindelige H ensigt o g tildels eftersom det var i sig selv , var jeg dog bleven saa ubehageligen stem t ved O pførelsen (R osenkilde o g to andre for­ dæ rvede, hvad de havde at udføre, Madam Larcher og W ieh e vare ret g o d e, kun Fru H eiberg udmærket) — saa jeg ikke gad se det m ere end en eneste Gang og betænkte aldrig igen at k om m e paa den Galej, endskønt det blev honoreret m ig m eget god t m ed 2 5 0 Rdlr. Im idlertid havde ved m ine Studier af det 1 6 de Aarh. m eg et stillet sig frem hos m ig, som søgte at udtales og ikke kunde blive form et ind i strænge, videnskabelige A fhandlinger. Henrik M ogensen m ed C olleger, de skikke­ lige Borgere, Rakkerpakket o g deriblandt de løse Kvind­ folk havde saa m ange G ange gaaet frem o g tilbage for m ig i deres D on t o g Ærender, lov lig e o g u lo vlig e V eje, at jeg kendte dem bedre end Grosserer Groth, m in Nabo Spækhøkeren, den saakaldte italienske Sjover, m ed flere, som nu h ver Dag leven d e vanker forbi m ine Vinduer. H ine Gestalter eller lign end e, o g m ange af de m indre Træk, der ikke kunne afhandles eller, naar de skulle gøres til Genstand for A fhandlinger, maatte

*) 4. Maj 1845.