PVJacobsensBreve_1899
239
saa m eg et det vild e, saa skulde der, om end kun i en Parentations-M onolog, men helst i et Ø jet ogsaa til talende E ngle-T ableau, g iv es et lille Kik til det Høje, til Vorherre o sv ., som saaledes viistes d og alligevel endnu at \ æ i e til, saa at v i M ennesker ikke b eh øvede at frygte det allerværste. D ette var m ig i m it Inderste im o d ; Slutningen af Balzacs >'Pere Goriot« forekom m ig altid langt m ere tragisk end den stedse udhæ vede Ende af »K ing Lear«, der sikkert aldrig har skullet have den »forsonende« B etydning o g V irkning, som , troer jeg, først S ch legelern e faldt paa. D en anden Om stændighed var den over al Maade overhaandtagende Lyrik, hvoraf det rom antiske Skuespil, T ragedien m . m . nu bliver fuldproppet. V ilde jeg praktisk stride im od denne Skik, maatte m it Stykke blottes for denne Lyrik, blive udført i Prosa o g jevn T ale, m en turde derved let lede hen til det H olbergiserende kom iske. D isse Klipper troer jeg d og saa tem m elig at h ave undgaaet. D ette Arbejde blev udført under besynderlige O m stændigheder. I V interen 1 8 4 5 — 4 6 var jeg, som Du maaske vil erindre D ig, i m eget høj Grad angreben af gigtisk e Onder i Hænderne (chiragra) o g B enene sam t Irritation af Huden paa de øm findtligste D ele af det øvrige L egem e, der ikke tillod m ig B rugen af F ingrene uden g en n em Castor-Vanter, ikke lod m ig bevæsæ mio- £ . o O o fu t om paa G ulvet, ja en d og gjorde m ig det um uligt at befinde m ig i en o g samm e siddende S tillin g 2 a 3 M inutter itræk. M idt i denne jammerfulde T ilstand o g maaske ube vidst for at aflede Tanken fra F ølelsen af Sm erten, fattede jeg, 2 den Juledag 1 8 4 5 , Ideen om Stykket, og d enne form ede sig saa hurtigt o g bestem t, at jeg, efter om trent 2 T im ers Forløb, kunde kalde m in K one ind,
Made with FlippingBook