PVJacobsensBreve_1899

2 3 2

h en v en d t paa. Saalænge han b lot var B yens F oged , var det tem m elig naturligt, at det især var dennes Magistrat, der udnæ vnte ham . En H erskabsfoged — hvad han var? spørger Du. D et antydes tem m elig vel i B revet om denne P osts O p hæ velse som særskilt (i T erpager S. 4 6 2 — 6 3 ), at han var den, som oppebar al R ettighed, K ongen o g Kronen tilk om i B yen , ligesom B yfogd en oppebar B yens Ret. I de m ange Sager, h voraf der i de ældre T ider resulterte Bøder i Købstæder, deltes disse næ sten altid m ellem den Fornærm ede, K ongen o g B yen ; Herskabs- o g B yfogden oppebar da h ver for sig K ongens o g B yens Andel. Forsaavidt det interesserede det O ffentlige i den Grad, at en eller anden F orbrydelse ikke b lev begaaet, at ogsaa dette O ffen tlige kunde paatale Sagen, naar den Fraværende ikke vild e, kunde Paastand om Bøder o g Straf ogsaa selvstæ nd igen frem sæ ttes af F ogd en , Herskabs- eller B yfogden. Du siger, at der førtes T in gb øger o g Raadstuebøger h ver for sig; m en jeg vild e endnu gærne v id e, h vor tidligt dette viser sig. Fra hvilk en T id har R ibe overh o ved et slige B øger eller P rotocoller? F orekomm er da Adskil­ lelsen straks? o g navn lig i Fred. 2 dens eller v el en d og Chr. 3 djes T id? — Naar Du bemærker, at T in gb øgern e ere førte m ere ordenligt end R aadstuebøgerne, hvori der er store Spring, saa at det sy n es, at der i h ele Aar in gen Sager har været behandlet for Raadstueretten, leder dette m ig paa Spørgsm aalet, om Raadstue-Proto- collerne da — for m it T idsrum i det m indste — ikke indeholde andet end de F orhandlinger, h vor Magistraten agerede qua Tribunal (noget lign end e var uden T v iv l T il­ fæ ldet m ed de Randerske P rotocoller, jeg saa); o g om de m angfoldige andre T in g , der især udgjorde G en­ standen for Magistratens V irksom hed (saasom Borger