PVJacobsensBreve_1899

233 skabs M eddelelser, O rdning af o g T ilsy n m ed Næ rings­ vejen e, acta publica i R elation til Staten), ikke derudi findes berørte eller om handlede? — V ed at om tale at Byfogderne vare Borgere, o g at næ vn e En, som var G uldsm ed o g tillige Procurator, h vilk et ogsaa var T ilfæ ldet m ed flere andre G uldsm ede, spørger Du, om der er Grund til at anse dette for andet end tilfæ ldigt? Procurator-Indretningen blev egen lig først indført under Chr. 4 de o g ved hans L o v g iv n in g ; m en tidligere h avde, som det syn es, den æ ldgam le nordiske o g især islandske Skik, at de F orm uende og Formaaende v iste et Slags Patronatskab for m indre M æ gtige, ogsaa eller forn em m elig ved Sagernes Foretagelse paa T in ge for disse C lienter, stadigen ved ligeh old t sig, skønt i en m indre frem stikkende Skikkelse end i de æ ldste Tider. Da nu G uldsm edene i det H ele taget ordenligviis vare blandt de m ere form uende Indvaanere, er det naturligt, at de især ere b ievn e b en yttede — o g maaske siden, da Magistraten i Købstæderne en d og s k u l d e skaffe dem , der ikke selv kunde udføre deres Sag tilbørligen, N og en der kunde gaa i Rette for dem , især ere bievne beskikkede hertil. — D en Samm e, siger Du, b lev siden Raadm and, altsaa Bisidder i den Ret, h vorhen hans D om m e indankedes; o g Du spørger: H vorledes kunde det gaa an? M en, foruden at han jo kunde være ud- traadt af Retten i de enkelte Sager (o g selv om det var alle, saa havde jo Magistrateu o g altsaa Raadmændene m eg et andet at gøre tillige), saa to g man sig overh ovedet saadant i de T ider ikke syn d erlig nær. — Du spørger m ig endnu, om jeg ikke kan g iv e D ig n og en O p lysn in g om L ehnsmændenes retslige Stillin g til C omm unen etc. D et er et af de vanskeligste Punkter, ligesom der næppe hidtil var anført n oget paa Prent