PVJacobsensBreve_1899

209 denne Yndest. Hvad selve Skuespillene angaar, da ere »Sproglæreren« og især »Magt og List« særdeles gode Stykker. Af de tvende andre er »Fregatten Svanen« et af de besynderligste D ramer, en fornuftig Mand har skrevet. Selv fraset fra den Horreur, dette Stykke, hvori H ovedhandlingen er et saa afgjort Bigamie, som noget kan væ re, m aa vække hos en gamm el Jurist, der ikke ur vant til at spøge med Lovsteder som 6 — 1 3 — 2 3 , selv fraset fra denne juridiske Forbauselse, kan man dog ikke andet end studse over den Letsindighed, en saadan Handling der er behandlet med. Det er overhovedet en Fejl ved alle Stykkerne (saa m eget betydeligere som Modsætning til alle Novellerne), at fast alle Karaktererne ere franske, ikke danske; m en selv en Franskmand vilde næppe bære sig ad som den danske Koftaidi-Kaptejn i »Svanen« . . . . , en halv T im e før m in sædvanlige T id, og derved som og ved en T im es Ferie, som et af m ine 5 Sæt Manuducender idag forunder m ig, ser jeg m ig nogenlunde i Stand til at tilskrive Dig. Jeg sig er: n o g en lu n d e; thi et fortsat Arbejde af 7 T im er har allerede nu — Kl. 1 0 — udm attet m ig saa meget, at jeg ikke kan skrive med nogen V igeui, selv om jeg ellers skulde kunne det. Jeg behøver ingen Undskyld­ ning, fordi jeg har ladet Dig vente saa længe efter B re v e; th i ultra posse n e m o ribligatur, som vi Jurister sige, og det har væ ret m ig um uligt at vinde saa m egen T id, som der fordredes for at skrive Dig til. Jeg ser det virkelig an m ed den største Forundring, at jeg har kunnet udholde et saadant Liv i snart 2 1/ 2 Maaneder, 14 1 1 . Novbr. 1834. Jeg stod imorges op Kl. 3