PVJacobsensBreve_1899

210 og det, at jeg ikke er bukket under, er ogsaa næsten det eneste, der giver m ig Haab om endnu at kunne staa im od til ind i April, ved hvilken T id først et af m ine M anuducend-Selskaber forlader m ig. Uheldigvis har ogsaa Retten og Skiftekomm issionen aldeles i U tide givet m ig m eget m er at bestille, end jeg havde gjort R egning paa. Besøgene af Hertz, der er hjem komm en, og m ine faa andre Bekendte, som nu og da om Aftenen komm e til m ig, tage ogsaa endel T id op, og jeg kan dog ikke nyde deres Selskab ret, fordi T anken er fyldt m ed Forretninger, jus og Frygt for, at den korte Re- creations-Tid ikke skal kunne blive erstattet. Jeg arbejder mange Dage saa at sige aldeles uafbrudt en 15 — 1 6 T im er, og det i Forretninger — saasom M anuductioner, der høre til de m est anstræ ngende og nedslaaende. Im idlertid gaar d et; m it B ryst har hidtil ikke væ ret ganske saa slem t som forrige V inter; m ine Ø jne holde bedre ud, end jeg troede, og m in G igt er ikke væ rre end altid; kun H um euret virker m it Arbejde ufordelagtigt paa, og det er m ig ligesaa ubehageligt som besynderligt, at jeg ikke kan leve i andet end jus. Paa Mandag skal Stændervalgene gaa for sig her. David, Sibbern, Salicath 1) og de andre Skrighalse have bragt M aterien noget i T ale, m en egenlig Interesse har denne ikke vakt m ere end tidligere. Det er en Nyhed, hvorom der snakkes endel, men som om alle andre Nyheder. Jeg for m in Del har ikke gjort den Ret gæ ldende til Deltagelse, som jeg efter m in Stilling —• som Medejer af m in Moders Gaard — kunde have gjo rt Paastand paa; heri var dog tildels m in Fordyben i

T Højesteretsadvokat G. Salicath.