PVJacobsensBreve_1899

201 paa m it Bord, siden den udkom . De fleste hæve den til Skyerne. T hortsen og Kilde dadle den eller rose den i det m indste ikk e; Poul Møller ligesaa, m en han er en slet Criticus. Øhlenschlæger dadler den m eget; men han er en endnu siettere Recensent og tillige en m isundelig Digter. Hos Heiberg, hvor jeg en Aften kom ud, betragtedes det Paludan-Miillerske Digt som et M esterstykke; og Sibbern har sagt til Forfatteren, at nu kunde han gæ rne gaa hen og lægge sig til at dø; han var allerede udødelig. »Flyveposten« og »Prom etheus« vedblive; den første er lidt bedre end den sidste, men ikke meget. T il Fastelavn havde Studenterforeningen et nyt, morsom t Gækkeri. Deltagerne bleve ved smukke Visit­ kort i det franske Sprog inviterede af Mr. Harboe (Cas- sereren) og Kone, née Gøtje (en anden af Seniorerne), til en thée dansante. Man indfandt sig, H errer og Damer, de sidste eftergjorte, i stor Stads, drak T hee og, som man efter Bestemmelsen i Aiflchen skulde, morede sig en T im es T id m ed at kede sig i det fornemm e Selskab. Derefter havde man anden Gækkeri for, spiste, drak og, hvad Legen altid ender med, dansede. Jeg morede m ig saa godt, som jeg ikke har gjort det i m eget lang Tid, og gik først hjem henad Morgenstunden. 20 . M aj 1834 . Du maa undskylde m ig, kære A d ler! m en jeg har kun sjældent T id at skrive, og endnu sjældnere et saa- dant Hum eur, som jeg kunde ønske at meddele Venner. Dette sidste er ej heller Tilfæ ldet idag; men jeg indser,