PVJacobsensBreve_1899

202 at jeg ikke kan tøve længer, end jeg alt har gjort, med at opfylde m in Pligt. Du faar altsaa et Brev, m en det bliver et tarveligt. For m ine legem lige O nder har Lægen raadet m ig at drikke Seltser-Vand. Jeg øser desaarsag, lige saa saa snart jeg er staaet op om Morgenen, hvilket sker Kl. 4 Y 2 , 3 store Ølglas af denne ubehagelige Drik i mig og gaar derpaa ud 1 å 2 T im er. Det sidste er vel egentlig det, som skulde hjæ lpe; m en da jeg altid har væ ret m est m ørk i Sindet om M orgenen, naar alt T rykkende, der har hvilet om N atten, komm er frem igen, saa følge m ine Sorger m ig som en Skygge paa m ine tidlige Fodvandringer; disse blive altsaa ikke m eget hehagelige. T idligere, i Slutningen af V interen, gik jeg m ine Spadseretoure om Middagen og befandt m ig bedre derved. Sædvanligvis gik og gaar jeg over Volden, Grønningen, lange L inie. Farim agsvejen og andre Smaatoure, som Du vilde se ned paa m ed dybeste Foragt . . . . Hvad det publike Liv her i D anm ark angaar, da har Du vel allerede hørt det T ilstræ kkelige om Sepera- tionen mellem Prinsesse W ilhelm ine og Prins Frederik. Hvad denne sidste havde gjort, veed Publikum ikke med nogen Vished, og Fablerne i denne Anledning ere saa talrige og for største Delen saa absurde, at det ikke kan lønne sig Um agen at fortælle dem . I en Maaneds- tid var han paa Jægerspris, tog ombord paa Linjeskibet ved Hum lebæk, og bad, da Captain Zahrtm ann (aldeles uvidende om det passerede) paa sin Tilbagerejse fra Vestindien mødte Linjeskibet i Kattegat og spurgte, om Prinsen ikke vilde have Hilsener til K jøbenhavn, til Zahrtmanns allerstørste Forbauselse ikke andre end Prins Christian hilse. Naar han har besøgt Island, komm er