PVJacobsensBreve_1899

200 Breve fra m ig, selv forudsat, at jeg kunde samm ensanke T iden dertil uden altfor m eget at m aatte bebrejde m ig andre Pligters Forsømm else . . . . En Begivenhed har i disse Dage vakt og m aattet vække stor Sensation her i Byen. Prins Fritz er sendt til Jægerspris for at forblive der i 2 Maaneder, efter hvilken T ids Forløb han, som tid lig e re . bestem t, skal bort i 3 — 4 Maaneder m ed det Linieskib, som udrustes til Fart iaar. Aarsagen til denne Quasi-Forviisning skal, efter R ygtet, ligge i hans Forhold mod hans G em alin d e; han skal endog have slaaet hende og siden væ ret uartig mod Kongen. Det Sande kunne vi Smaafolk sjældent faa at vide; m en saa gaar Sagnet blandt Folk. En anden fyrstelig Person var tidligere i V inter en lang T id næsten den eneste Genstand for Sam talerne her. Det var Prinsen af Hessen (den hvide, eller som han forhen kaldtes: den sorte). Da han blev G ouverneur her i Byen, fortaltes de vidunderligste T in g om hans gammel-preussiske Parade-Principer. O fficererne maatte saavel i deres m ilitaire som halvcivile D ragter holde sig de givne Forskrifter paa det nøjeste efterrettelige; en ikke tilknappet Knap, en ikke ganske reglem enteret Hue, kunde foranledige betydelige R eprim ander; m ange detail­ løse Bestemmelser om hvorledes de enkelte Soldater skulde gaa efter hinanden, naar deres Veje stødte sam ­ m en paa Gaderne, og deslige, bleve — efter hvad man sagde — givne og fulgte. En hel Del løj man sagtens til, og Publikum m orede sig saa længe. Hvad L itteraturen, og navnligen den æ sthetiske angaar, da tvivler jeg ikke paa, at Du kender bedre til de Bøger, der udkomm e, end jeg. J e g l æ s e r i n t e t . Ej engang Paludan-Mullers »Amor og Psyche« har jeg kunnet faa T id til at gennem løbe, uagtet den har ligget