PVJacobsensBreve_1899

199 bleven siettere og siettere; m en især staar det sig galt med m it Bryst. Lægerne forsikre, at der ikke er noget livsfarligt ved den Hoste, som nu plager m ig allerede i 6 Maaneder, stæ rkere end i forrige Vinter. Men den T rø st hjæ lper ikke m eget, naar jeg dog generes og lider ved den uafladeligt, Dag og Nat, Morgen, det første jeg vaagner, og Aften, idet jeg sover ind. Den er hyppigen saa voldsom , og Blodet jages med saadan Styrke op i Hovedet, at jeg i Svimm elhed maa klam re m ig fast ved, hvad jeg kan faa ihænde for ikke at falde omkuld. Det er im idlertid ikke heller, og ej engang mest, m in egen Sygdom , som piner mig. Min Moder har hele V interen, men især i de sidste 6 U ger ligget til Sengs af den yderst smæ rtefulde N yresten. At se en Kone paa over 7 0 Aar vaande sig og krumm e sig som en O rm under Pinsler, som hører til de stærkeste, Syg­ domme kunne foraarsage, er m eget haardt, isæi naar den Lidende er Beskueren saa m eget, som hun er for mig, m en hvad videre maa jeg ikke ogsaa fiygte for hende under saadanne Om stæ ndigheder? Jeg lever fuldkomm en som Erem it. Kun et Par Venner eller Bekendter kunde ville besøge m ig , m en ogsaa disse have Næ rbeslægtede, som ligge dødssyge, eller Verden gaar dem paa anden Viis imod. De komme sjældent til m ig og trænge da snarere til O pm untiing, end de ere i Stand til at yde m ig den. Den største Del af m ine Forhold ere pinlige for m ig; m ine Em bedsforretninger dels, især efter m in Karakter, byrdefulde for m ig, og dels, f. Ex. ved Skifte­ væsenet, fulde af Ansvar. In s u m m a , kæ re Adler! jeg er saa led og ked af Livet, som nogen kan væ re det; under disse Om stæ n­ digheder vilde Du næppe væ re tjent med ofte at faa