Kraks Vejviser 1906

1 9 0 6 . 6 til Dels dikterede af landbrugs-protektionistiske Hen­ syn, tog Udførselen af Smør, Flæsk, Æg og Kød rivende Fart. I Takt hermed maa der derfor være sket en stærk Opgang i vort Hu s d y r b r u g . Størst har Tilvæksten været for Svin og Hornkvæg; af Svin og Grise fandtes der i 1837: 235,000, i 1903: 1,457,000, og samtidig er Omdriften bleven væsentlig forkortet, idet Svinene slagtes i en yngre Alder nu end før, saaledes at Opgangen i Virkeligheden er endnu større, end de her nævnte Tal angiver. Tilvæksten falder navnlig paa den nyeste Tid, og i Løbet af Aarene 1893—1903 blev Svinebestanden forøget med over tre Fjerdedele. Antallet af Hornkvæg tiltog fra 1837— 1903 fra 855,000 til 1,840,000, hvoraf 1,089,000 Malke­ køer; ogsaa her viser det sidste Tiaar en stærk Op­ gang, omtrent med en Tolvtedel. Af Heste var der i 1838: 325,000, i 1903 487,000, hvilken Stigning navnlig falder paa det sidste Tiaar, hvor Antallet tiltog med henved en Femtedel. Derimod er Antallet af Faar i Nedgang; der var i 1837: 1,645,000 og Antallet steg i den følgende Tid til 1,875,000 i 1866, men derefter begyndte en Nedgang, som paa en enkelt Undtagelse nær har fortsat sig fra Tælling til Tælling; derefter taltes der i 1903 kun 877,000 Stkr. I Antallet af Geder var der fra 1893 til 1903 en Opgang fra 25,000 til 39,000. Størst har dog Opgangen været i Hønseholdet; i 1893, da man første Gang talte Hønsene, fandtes der ialt 5,9 Miil. Stkr., i 1903 var Tallet steget til over 111/2 Million; ogsaa Antallet af Kalkuner (58,000) og Ænder (889,000) er i Opgang, af Gæs (188,000) derimod i Nedgang. — Det vil være nødvendigt at holde sig den her om­ talte Stigning i Kreaturantallet for Øje, naar man vil bedømme den nedenfor omtalte stærkt stigende Ud­ førsel af Fedevarer. Næst Landbruget beskæftiger, som paavist oven­ for, Haandværk og Industri den største Procentdel af den danske Befolkning. Noget egentligt Industriland er Danmark dog ikke, og bliver det vel næppe nogen­ sinde, dertil savner vi i alt for høj Grad de fornødne Raa- og Hjælpestoffer; selv om man nu kan sige, at vore Dages forbedrede Kommunikationsmidler for en Del er i Stand til at raade Bod paa denne Man­ gel, har vi endvidere at kæmpe med Hjemmemarke­ dets Lidenhed, som træder hindrende i Vejen for en egentlig Stordrift; j vore Fabrikker forenes saaledes ofte i eet Anlæg flere Brancher, medens i de store Industrilande en enkelt Gren indenfor samme Branche betinger selvstændige og store Fabriksanlæg. Man­ gel paa Kapital og Øvelse spiller ogsaa deres Rolle. Alligevel viser det sig, at der fra Tælling til Tælling har været rask Opgang i den i Haandværk og Indu­ stri beskæftigede Befolkning; det ligger for saa vidt i Sagens Natur, den i det store og hele stærkt stigende Befolkning udvider Hjemmemarkedet, og til det for­ øgede Forbrug sVarer en Tilvækst i Udøvernes An­ tal; dette gælder ikke mindst, hvor der er et natur­

ligt Monopol til Stede, saaledes f. Eks. for Bygnings­ fagene, Bagerivirksomheden osv. Dernæst har ogsaa Landbrugets forandrede Driftsform medført Anlæget af store og omfattende Virksomheder af fuldstændig in­ dustrielt Tilsnit; fra 1870’erne skal i saa Henseende peges paa Sukkerfabrikkerne, i de sidste Decennier er dertil kommet de store Slagterier og de talrige Mejerier. I Maj 1897 foretoges der en selvstændig Opgø relse af alle Landets Haandværks- og Industrivirk­ somheder. Der fandtes da i alt 77,256 Virksomhe­ der, der lededes af 78,000 Forretningsindehavere, Direktører, Forretningsførere o. lignd., og hvorved var ansat henved 9000 Tilsynshavende, Forvaltere og Kontorister foruden 7000 Bude, Kuske og lignende underordnet Personale. Antallet af egentlige Arbej­ dere var 176,600, hvoraf 3900 Drenge og 900 Piger i Alderen 14— 18 Aar, 23,500 unge Mænd og 3700 unge Kvinder i 14—18 Aars Alderen, 112,500 voksne Mænd og 32,100 voksne Kvinder. Man kan for øv­ rigt ikke vente, at alle er komne med ved Tællin­ gen ; der vil gerne altid paa Tællingsdagen være nogle Arbejdskonflikter, der bevirker, at Virksomhe­ der midlertidig er standsede, der er Sæsonindustrier, som, naar Tællingen foregaar, ligger stille eller i hvert Fald ikke drives med fuld Kraft, og' endelig var der nok en Del kvindelige Hjemmearbejdere, man ikke fik med ved Tællingen. — Til Bedømmelse af de godt 77,000 Virksomheders Størrelse skal anføres, at der var 42,500, hvor der.ikke beskæftigedes fremmed Arbejdskraft, men altsaa udelukkende selvstændige Haandværkere og Industridrivende. Af Forretninger med Arbejdere var der derefter 34,697, hvoraf 29,251 havde fra 1—5 Arbejdere, 4219 fra 6—20 Arbejdere, 1227 over 20 Arbejdere; af disse sidste var der 165 som havde over 100 Arbejdere hver, ialt 34,200 Arbejdere eller næsten en Femtedel af det samlede Arbejderantal. Indenfor de forskellige Hovedgrup­ per, hvortil Virksomhederne er henførte, findes de fleste Arbejdere — over 42,000 — beskæftigede ved Bygnings-, Møbelindustri og Jordarbejde (heraf 13,000 i Murer* og Bygmesterforretninger, 7000 som Tøm­ rere og 8000 som Snedkere); derefter følger Tilvirk­ ning af Næringsmidler med 30,500 Arb. (ved Bageri 4700, Mejeri 4400, Mølleri 3400, Slagteri og Bryggeri godt 3000 hver og Tobaksfabrikker over 6000 Arb.), Beklædningsindustri med 28,300 Arb. (deraf ved Til­ virkning af Herre-.og Damebeklædning ialt 15,500, med omtrent Halvdelen hver, ved Tilvirkning af Fod­ tøj 6600), Forarbejdning af Metal med 27,300 Arb. (i Jærnstøberier 8000, hos Smede 7400, i Maskin- og Jærnskibsbyggerier 3400); i hele Landets Tekstilin­ dustri var i alt beskæftiget 12,500 Arb., i Teglvær­ kerne næsten 8000, i Bogtrykkerier omtrent 4000 Arbejdere. Ved Industritællingen i 1897 — en tilsvarende Tælling skal afholdes i 1906 — søgte man ogsaa at faa Oplysning om Produktionens Bruttoudbytte; de herom foreliggende Data gælder, som rimeligt er,