Kraks Vejviser 1906

1 9 0 6 .

7

er Turistland, at det er Transitland, hvorved der af­ kastes Mellemhandlerfortjeneste for Handelsstanden osv. Heraf fremgaar det, at den aarlige Merindfør- selsværdi ingenlunde nødvendigvis betegner, at vi effektivt er komne i Gæld til Udlandet, og selv om saa var, behøver dette i og for sig heller ikke fat være et ugunstigt Tegn ; vi kuride have indført Produk­ tionsmidler og Raastoffer til Anvendelse i Produktionen paa en Maade, saaledes at den dertil anvendte Kapital afkastede et endnu større Udbytte end den aarlige Forrentning og Amortisation af det til Udlandet skyl­ dige Beløb. Af den samlede Transport over Landets Grænser paa ca. 13 Milliarder Pund falder ikke mindre end de fire Femtedele paa Indførselen, og kun den ene Femtedel paa Udførselen, heraf atter ca. 1000 Mil­ lioner paa Transitten; dette hænger sammen med, at vor Udførsel hovedsagelig er koncentreret paa foræd­ lede Landbrugsprodukter af stor Værdi i Forhold til deres Vægt, medens derimod Indførselen i ikke ringe Grad bestaar af Raa- og Hjælpestoffer, som i Forhold til deres Værdi er meget tunge (Kul, Metaller, Tøm­ mer og Træ, Sten); Skibsfarten maa selvfølgelig lide under disse Forhold, hvor Opnaaelsen af Returfragt frembyder saa store Vanskeligheder. Af Værdien for de fra Udlandet til Forbrug her i Landet indførte Varer falder en Tredjedel paa le­ vende Dyr, Madvarer af Dyr, Kornvarer samt Foder­ stoffer og Frøsorter; godt en Tiendedel falder paa Manu­ fakturvarer, derefter kommer Mineraler, samt Metaller og Metalvarer med henved 9 pCt. hver, Kolonialvarer med 7 pCt. og Trælast med ca. 6 pCt. I Udførselen er Landbrugseksporten den langt overvejende, omtr. de ni Tiendedele af hele Udførselsværdien bestaar af disse Varer; Resten falder paa Fiskeriprodukter (21/2 pCt.) og Industriprodukter, Mineralprodukter, Affalds­ stoffer m. m. (24 Miil. Kr. eller 7 pCt.). De væsent­ ligste Poster i Transitomsætningen paa ialt 142 Mili. Kr. er indenfor Gruppen Madvarer svensk og russisk Smør med over 33 Miil. Kr., Flæsk og Fedt med hver 4 Mili. Udenfor denne Gruppe er de vigtigste Transitvarer Bomuld med over 10 Miil., uberedte Skind og Huder med ca. 6 Miil., Jærnvarer godt 5 Mili. samt Uld, Kul, Gummi, Olier og Kaffe alle med over 3 Mili. Af Hensyn til den store Betydning, Landbrugs­ varerne har for vor Omsætning baade i Udførselen — Smør, Flæsk, Æg, Kød — og i Indførselen — Korn- og Foderstoffer —, skal anføres nedenstaaende Tal: Udførselsoverskud Indførselsoverskud J.ev. Dyr Fedevarer Ialt Kornvarer Foderstoffer Ialt Miil. Kr. Mili. Kr. Miil. Kr. Mili. Kr. Miil. Kr. Mili. Kr, 1895 37.0 120.1 157.1 38.6 14.8 53.4 1900 19.4 183.4 202.8 50.9 25.3 76.2 1903 27.8 242.2 270.0 56.6 39.9 96.5 1904 34.3 245.0 •279.3 68.8 38.1 106.9 Overskudet i Landbrugsomsætningen i de paa­ gældende Aar blev altsaa i 1895: 103.7, i 1900: 126.6, i 1903: 173.5 og j 1904: 172.4 Miil. Kr.

hovedsagelig den store Industri; i de Virksomheder, Oplysningerne omfatter, beskæftigedes omtrent de- to Femtedele af den hele Arbejderstyrke og over de tre Fjerdedele af Maskinernes samlede Hestekraft, gi alt var Produktionsværdien i de paagældende 3271 For­ retninger 344 Miil. Kr., hvortil kommer 11,6 Mili., der repræsenterer Værdien af Reparationer, og hvori altsaa ikke indgaar Værdien af Materialier — i Mod­ sætning til i de 344 Mili. Af den samlede Produktions­ værdi faldt de 177 Mili. Kr. eller paa det nærmeste Halvdelen paa de i nær Forbindelse med Landbruget staaende Industrier, nemlig Møllerier, Slagterier, Mejerier og Smørpakningsanstalter; føjes hertil de statskontrollerede Produktioner (Sukker, 01 og Bræn­ devin), hvis Produktionsværdi var ca. 45 Miil. Kr., ses det, at over de tre Femtedele af den konstaterede Produktionsværdi faldt paa Næringsmiddelindustrien. Væveriernes Produktion blev anslaaet til godt 19 Mili. Kr. i de egentlige industrielle Etablissementer, men desuden fandtes henved 3000 haandværksmæssig drevne Væverier. Jærnindustriens samlede Produk­ tionsværdi var over 28 Miil., Tobaksindustriens 71 Mili. og Teglværkernes 7 Mili. Kr. — Antallet og Styrken af faststaaende Dampkedler og Lokomotiver var i 1897: 5810 med 73,000 Hestekraft, mod 2776 med 30,000 i 1883, altsaa en Forøgelse med hen­ holdsvis 100 og 145 pCt. Sluttelig skal anføres nogle Tal til Belysning af Danmarks Handel med Udlandet — Størrelsen af den indenlandske Omsætning kan ikke talmæssig opgøres. I 1904 var Værdien af de Varer, der indgik til For­ brug her i Landet fra Udlandet, i alt 466,2 Mili. Kr. (i 1899—1903 gsntl. 418 Mili.), medens der udførtes indenlandske Varer for 356,2Mili. Kr. (i 1899—1903 gsntl. 302,4 Miil.). Forskellen mellem Ind- og Ud­ førsel var altsaa ialt 110 Mili. Kr. (i 1899—1903 gsntl. 115,6 Mili.); dette betyder selvfølgelig ikke, at Danmark i de 6 Aar skulde være blevet gældsbe- tynget overfor Udlandet med et Beløb paa henved 700 Miil. Kr. Handelsstatistikkens ugunstige Handels­ balance genfindes næsten i alle europæiske Lande, og allerede dette er jo Bevis paa, at særlige Aarsager maa være til.Stede. Det hænger sammen med den hele Maade, hvorpaa det til Grund for Handelsstati­ stikken foreliggende Materiale indsamles og bearbejdes; Indførselen opgøres saaledes af Hensyn til Tolderlæg­ gelsen korrektere end Udførslen, i den Pris, der lægges til Grund ved Beregningen af de indførte Varers Værdi, indgaar Betaling for forskellige Ting, som ikke kommer frem i Udførselsprisen m. v. En­ delig er der jo Forskel paa et Lands hele „Betalings- balance“ over for Udlandet og selve Handelsbalancen, hvilken sidste kun opgiver Værdien af de ind- og ud­ førte Varer; thi Betalingsbalancen paavirkes af mange andre Forhold, hvoraf skal fremhæves, at Landet kan besørge Fragtfart for andre Lande og have Indtægt derved, at Landet kan have anbragt Kapitaler i Ud­ landet og hjemdrage aarligt Udbytte heraf, at Landet