Kraks Vejviser 1906

1 9 0 6 .

5

Rusland, hvor Overflod det ene Aar afløses af ligefrem Misvækst i det næste. Det var da ogsaa ret undtagel- ; sesvist her hjemme, at Hveden i Vinteren 1900—01 ! for en stor Del gik bort, saaledes at store Arealer ; — de to Tredjedele — maatte ompløjes. Det hele Kulturtrin, hvorpaa vort Landbrug staar, den Gødnings- i kraft, Jorden er i, og den Maade, hvorpaa vort Ager- | brug drives — alt dette bevirker i Forbindelse med vore forholdsvis gunstige klimatiske Forhold, at vi j bliver forskaanede for saa bratte Svingninger, som | man kender dem fra de Egne i og udenfor Europa, j der efterhaanden er bievne Europas Kornkamre. J Af Høststatistikken for de tre Aar 1902—04 har j jeg uddraget nedenstaaende Tal, der angiver det gen- j nemsnitlige aarlige Udbytte af de vigtigste Høstafgrø- j der — Mængde saavel som Værdi: I

Tdr. Ld. hører til Embeds- og Tjenestebolig^. N-oget andet er, at Prioritetsbehæftelserne i vore Dage vel nok kan siges at gøre et slemt Skaar i Ejernes feie og udelukkende Dispositionsret. I Forhold til en opnaaet Salgspris for Smaaejendomme beregnet til 11,000 Kr. pr. Td. Hrtk. for Jord, Bygninger, Besætning og Inventar udgjorde Behæftelsesbeløbet næsten 4000 Kr., den til­ svarende Gaardpris var 6625 Kr. pr. Td. Hrtk. med et Behæftelsesbeløb paa 3670 Kr. Ialt er Værdien af Ejendomme med et Hartkornstilliggende paa lj 4 Td. og derover paa Grundlag af Salgserfaringerne i sin Tid bleven anslaaet til 2500 Miil. Kr. for Ejendom­ mene inkl. Besætning og Inventar med en samlet Behæftelse paa 12—1300 Mili. Kr. — Ved den nylig foretagne Vurdering til E j e n d oms s k y l d blev alle Landets faste Ejendommes Værdi (uden Besætning og Inventar) anslaaet til 5349 Miil. Kr.; heraf faldt 2302 Mili. paa Byerne (1484 Mili. paa Kbhvn.-Frdb. og 818 Mili. paa Provinsbyerne) og 3047 Mili. Kr. paa Landdistrikterne; Hovedparten af disse sidste er selv­ følgelig Landejendomme, men der findes jo' ogsaa mange andre faste Ejendomsværdier paa Landet. Hvorledes benyttes nu Jorden i Danmark? Til Ager og Eng, altsaa det egentlige Landbrugsareal, anvendtes i 1901 de 5,t af Landets samlede Areal paa G,., Miil. Tdr. Ld.; Resten var Moser og Kær (0,;u Miil. Tdr. Ld.), Haver (O,07), Skove (O,50), Veje og Byggegrunde (0,15), samt Heder, Klit, Aaer osv. (0,7.,). Af selve Landbrugsarealet udgør det med Kornafgrøder besaaede Areal de 2,08, Miil: Tdr. Ld.; dette Areal havde ved alle hidtidige Opgørelser vist stadig Fremgang, men i 1901 var der en iøvrigt ikke betydelig Nedgang. Af de fem Kornafgrøder er Hav­ ren den mest udbredte med 0,7S Mili. Tdr. Ld., der­ efter kommer Rug med 0,49, Byg med0,.18 og Bland­ sæd til Modenhed med 0,25, medens Hvedearealerne ikke udgør mere end 0,()7Mili. Tdr. Ld. Andre modne Afgrøder (Boghvede, Bælgsæd, Spergel, Kommen, Raps, Frøavl m. v.) indtog kun et Areal paa 0,60Mili. Tdr. Ld. Tilvækst i de benyttede Arealer viste Grøntfoder (dyrket paa 0,98 Mili. Tdr. Ld.) og navnlig Rodfrugter (0,38 Mili. Tdr. Ld.), som i Løbet af fem Aar havde en Tilvækst paa godt Halvdelen. Det var især Foderroerne, der havde en rivende Fremgang (til Brug ved Kvægfodringen). Det øvrige Landbrugsareal anvendtes bl. a. til Græsmark (1,68) og Brak (0,39 Mili. Tdr. Ld.). Af de Oplysninger, der foreligger om Høstud­ byttet, fremgaar det, at en normal Høst her til Lands for Tiden kan sættes til en Værdi af omkr. 400 Mili. K r.; naturligvis svinger Værdien noget fra Aar til Aar efter Aarets større eller mindre Frugtbarhed og i Takt med Prisforskydningerne. Disse sidste er i vore Dage internationale, og her følger vi altsaa med i Verdensbevægelsen; hvad iøvrigt Svingningerne fra Aar til Aar angaar, er de naturligvis til Stede i Forbindelse med ^Forandringerne i de klimatiske For­ hold i det hele, men vi kender dog ikke til de bratte ; Forandringer i Høstudbyttet, som f. Eks. træffes i

1 Iln h m id b y U c

V æ rd i

K æ rn e u d b y tU

Milt. l.oes

Miil. Kr. 15.29 62.02 65.45 91.64 33.08

Mili. T d r.

0.23 1.62 0.90 1.89 0.61 0.03 0.04

1.12

Hvede ............................................................... Rug............................... .................................... Havre................................... Blandsæd............................. Boghvede............................. Ærter og anden Bælgsæd . Samtlige Sædafgrøder . . . . Kartofler............................... Foderroer............................ Sukker- og Cikorierødder, Handelsplanter.................. H ø ....................................... I a l t ..................................... Byg • .

4.61 5.85 10.15

3.37 0.10 0.12

1.32 1.87

5.32 270.67

25.32

V æ rd i Miil. K r.

M æ n g d e u d b y tte

15.41 60.73

6.47 Mili. Tdr.

„

64.03

„

5.70 0.06

7.14

Cntr.

„

—

3.34

Læs

68.51

„

471 08 Disse Tal omfatter dog ikke den hele Afgrøde, idet der mangler Oplysning om det ved Kreaturer- nes Græsning indvundne Udbytte; at angive dette i Tal støder imidlertid paa Vanskeligheder, som det hidtil ikke er lykkedes at komme ud over. Iøvrigt fremgaar det af Tallene, at henimod de to Tredjedele af hele det konstaterede Høstudbytte falder paa Sæd­ afgrøderne (Kærne og Halm), og her indenfor atter en Tredjedel paa Havren. Paa Høafgrøden falder en Sjettedel af Værdien og paa Rodfrugterne henimod en Femtedel. Indenfor Rodfrugterne har Foderroerne langt den overvejende Betydning —■ næsten de tre Fjerdedele af Værdien falder herpaa —, derefter kom­ mer Kartoflerne med knap en Femtedel, medens der paa de Rodfrugter, der dyrkes i egentligt industrielt Øjemed — d. v. s. hovedsagelig Sukkerroer og for en ringe Del (V ir ) Cikorierødder — kun falder 7 pCt. af Rodfrugternes samlede Værdiudbytte. Medens for en Menneskealder siden Kornudfør­ selen spillede Hovedrollen i det danske Landbrug, er dette nu ganske forandret; Konkurrencen fra over­ søiske Lande som Følge af Samfærdselsmidlernes Forbedring bragte efterhaanden Kornpriserne saa langt ned, at vort Landbrug maatte se sig om efter Drifts­ former, der gjorde det mere rentabelt; Kornudførse­ len afløstes derfor af en stærkt stigende Eksport af levende Kreaturer, og da denne blev umuliggjort ved de modtågende Landes Afspærringsforanstaltninger,