Kraks Vejviser 1906

KJØBENHAVNS VEJVISER ^VaumarlUiiamV’t'sspcjC

•3eg §ar for-kortete SfujCd liatøef i)ett....^atideCs$:pej£. gnmflenOe (utCeu paa den Mendte $ af et SpejC viser os noteJorOeCeog^TangCer. -føoCck#65.

1906

Jirafi: 44 . 2farijmtg.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Side 3. Erhvervsforhold I Danmark af Direktør for Statens statistiske Bureau M ichael K oefoed . 9. Kort og Planer indeholder Kort over Kjobenhavn og Omegn, ialt. 18 Tavler, Planer over Teatrene og over Ministerial- bygningen, Raadhuset, Postgaarden m. m. (Se den særlige Indholdsfortegnelse Side 9). 79. Kjøbenhavns Kommunes Byggegrunde og andre Byggegrunde. 103. Real-Register, som i leksikalsk Form giver Oplysning om Institutioner af almindelig Interesse. (Se Hjælpelisten Side 89 og Oversigt og Gruppering Side 95). 209. Gade-Register. En skematisk Fortegnelse over alle Gaders Postdistrikt, Kvarter eller Kommune, Oppeborselsdistrikt, Sogn, Valgkreds, Politikreds, Forsorgelsesdistrikt, samt Brevporto (om 5 Øre eller 10 Øre). 218. Nye og forandrede Gadenavne. 219. Hus-Register, eller en efter Gaderne og Gadenumrene ordnet Fortegnelse over Husene med deres Beboere og Forret­ ninger. — Gader og Veje i Hellerup er indordnede alfabetisk mellem de kjobenhavnske Gader. løvrigt findes Kjøbenhavns Omegn i Slutningen af IIus-Registret, ordnet efter Postdistrikterne, nemlig Oharlottenlunds Postdistrikt (Charlottenlund, Ordrup, Skovshoved), Drager, Gjentofte Postdistrikt (Gjentofte, Jægersborg, m. m.), Holte Postdi­ strikt (Dronninggaard, Holte, Sollerod, Øverrod, m. m.), Kastrup, Klampenborg Postdistrikt (Bellevue, Itaadvad, Taar- bæk, m. m.), Lyngby Postdistrikt (Lyngby, Frederiksdal, Brede, m. m.), Nærum, Skodsborg og Vedbæk Postdistrikter. (Se iovrigt Forklaringen paa det grønne Kartonblad). 593. Person-Register. Fortegnelse over Personer og Firmaer. (Se Forklaringen paa det grønne Kartonblad foran Registret) 1025. Provins-Register med Tillæg: Større Gaarde paa Sjælland. En byvis alfabetisk ordnet Fortegnelse over de under Handel og Industri hørende Virksomheder, som antages at have Betydning for videre KrcdSe. Ved hver Adresse findes en Henvisning til de Steder i Fagregistret, hvor der meddeles udførlige Oplysninger om vedkommende Branche. Under hver By er opført de til de officielle Handelsregistre anmeldte Firmaer. Betydningsløse Enkeltheder er udeladte. I de Real-Oplysninger, som meddeles for hver By, er: Ejendomsskyld = V u rd erin g ssum m en til Ejendomsskyld. Indkomst = t i l S ta te n s k a t te p lig tig Indkomst. Formue = - — — Formue. 1123. Fag-Register indledes med en fuldstændig Indholdsfortegnelse samt en fransk, en engelsk og en tysk Indholdsfortegnelse over de vigtigste Fag. For de Fags Vedkommende, hvor der maa antages at foregaa et inderligere Samkvem in­ denfor Landets Grænser, opføres ikke blot de kjøbenhavnske, men saa vidt muligt alle betydningsfulde Udøvere af Faget i Danmark. 1457. Firma-Register for Kjøbenhavn-Frederiksberg og Omegn. De udenfor Kjobenhavn anmeldte Firmaer, der tidligere var ordnede mellem hverandre efter Firmanavnene uden Hensyn til Byen, findes nu optagne under hver enkelt By i Pro­ vins-Registret. De Firmaer, der ikke har Hjemsted i en By eller en større Handelsplads, findes samlede i Slutnin-

I

gen af Provins-Registret under Overskriften „Landet11.

1 1518. Tilføjelser og Rettelser. i i 942. Afrivningsblanket til Anmeldelse om Bopælsforandring. i ! Sagførere i Provinserne findes nu i Fagregistret Side 1344.

Regler for Optagelse i Kjøbenhavns Vejviser, Forkortelser samt anden Vejledning findes paa et Par af de grønne Kar­ tonblade mellem Registrene.

'—er, ‘ '•

indkomne for sent og over mulige Rettelser, udgaar i Januar og udleveres gratis.

ig er indløbne i Vejviseren, fralægger Redaktionen sig

Viseren forbydes.

Erhvervsforhold i Danmark, statistisk belyste af M I CHA E L KO E FO ED, Direktør for Statens statistiske Bureau.

i Amerikas forenede Stater og i England, kender vi her til Lands ikke i samme Omfang som der. Det er da ogsaa • saa, at den store økonomiske Sandhed, som Grundtvig gav Udtryk i Linierne: „Men da har i Rigdom vi drevet det vidt, naar faa har for meget og færre for lidt", vilde enhver Nation gøre Ret i at holde frem som Rettesnor, og blev der foretaget en Undersøgelse med det Formaal at afgøre, hvilke Nationer der i Øjeblikket kom nær­ mest hertil, er det vel nok sandsynligt, at vi kom til at indtage en Stilling, vi kunde være bekendt. Her har det sin Betydning, at vi er det „lille" Land, der kan overses fra den ene Grænse til den anden, hvor Samfundets Brøst falder let i Øjnene, og hvor det derfor ogsaa bliver lettere at raade Bod derpaa. Som Helhed er Landet jo ikke større end mangen en Provins i de store Lande, og ligesom der gives saa- danne Dele af store Helheder, hvor Forholdene kunde fremføres til efterfølgelsesværdigt Eksempel, saaledes kunde man maaske endda inden for vore snævre Grænser pille enkelte Dele ud, hvor Forholdene nærmede sig end mere Idealet, og paa den anden Side fremføre Landets Hovedstad med de mindre overskuelige For­ hold som Eksempel paa, at der ogsaa her i Landet er Steder, hvor der leves under ret ulige Vilkaar. Hvor mange Mennesker lever der nu i Danmark? i or de ældre iblandt os, som har lært deres geogra­ fiske Talstørrelser for en 30 Aar siden, bliver det efterhaanden lidt vanskeligt at følge vort Lands og dets enkelte Deles skiftende og stærkt voksende Befolkningstal; nu er vi naaede saa vidt, at vi med Sikkerhed kan gaa ud fra, at den forestaaende Tæl­ ling den 1. Februar 1906 vil bringe os en Del over 2x/2 Mili. Mennesker paa vore 698 Q Mile. For 100 Aar siden havde Landet i sin nuværende Udstrækning ikke engang 1 Mili. Mennesker, men ved den sidste

JTfter at Københavns Vejviser nu efterhaanden har udvidet sit Omraade til ogsaa at give Oplys­ ninger af Interesse for hele Landets Handels- og Omsætningsforhold, har Redaktionen ønsket, at jeg til Brug for dette „Danmarks Handelsspejl" skulde med­ dele nogle faa statistiske Data til Belysning af Dan­ marks økonomiske Forhold i vore Dage. Uvilkaarlig falder da Poul Møllers Ord: „Danmark er et lidet, fattigt Land" i Pennen; man har lært dem udenad som Barn, og man har set dem anvendt saa ofte, at det ligesom glemmes, at Strofen har sin Plads i et smukt Digt, men som nu snart har 100 Aar paa Bagen. At Landet er lille er rigtigt nok — det er det blevet ved med at være, og det er endda blevet væsentlig mindre, end det var i 1820—, men med Hensyn til Fattigdommen har man nok Lov til at sætte et stort Spørgsmaalstegn; da Digtet blev til, led vi endnu under Følgerne af Krigen i forrige Aarhundredes Begyndelse med Statsbankerotten, og vi sad midt i en Landbrugskrise, som i høj Grad forrykkede Ejendomsforholdene i Landet; men ved de senere Slægtleds Arbejde har Forholdene ændret sig, og sammenligner vi os nu med Europas andre Lande, kommer vi endda ret højt i Rækken. Paa Grundlag af Erfaringerne fra den nylig ind­ førte Indkomstskat til Staten har man beregnet den samlede Nationalindtægt i 1904 til ca. 1000 Mili. Kr. mod ca. 375 Mili. Kr. i 1870, og det vil, naar l i g ­ syn tages til den mellemliggende Befolkningstilvækst, sige, at der paa hvert Individ her i Landet (Mænd og Kvinder, Voksne og Børn) falder en Indtægt af 406 Kr. i 1904 mod 210 Kr. i 1870. Og saa maa det endnu tages i Betragtning, at vi her i Landet kan siges at leve under en nogenlunde gunstig For­ deling af Indtægterne; den Ophoben af Rigdomme paa enkelte Hænder parret med store Samfundslags Hen- leven i den yderste Armod, som fremtræder saa grelt

1 9 0 6 . 4 Folketælling i 1901 var der ialt 2,450,000, saaledes fordelt, at der paa det nærmeste kom V 2 Miil. paa Hovedstaden (København med de indlemmede Di­ strikter og Frederiksberg), ll2 Miil. paa Provinsbyerne og H/a Mili. paa Landdistrikterne. Tallene er run­ dede opad, men i Øjeblikket kommer de sikkert de virkelige Forhold nærmere end selve Tællingens lidt lavere Resultater; thi i hvert af de siden Tællingen for­ løbne Aar er der her i Landet født over 70,000 Børn, medens der kun er indtruffet 35 å 40,000 Dødsfald aarlig; hele den ved Forskellen mellem Fødsler og Dødsfald muliggjorte Stigning er dog ikke kommet Befolkningen til gode, idet der samtidig er udvandret en Del Mennesker (stigende fra i 1901 ca. 5000 til i 1904 ca. 9000); paa den anden Side har der ogsaa fundet nogen Indvandring Sted, men hvor stor den har været, vides ikke. Ved Folketællingerne søger man ogsaa oplyst, i hvilke Erhverv Befolkningen finder Beskæftigelse, og hvorved de enkelte forskaffer sig det til Livets Un­ derhold nødvendige. Ser man paa Resultaterne fra 1901, faar man at vide, at Landbruget selvfølgelig er Hovederhvervet her i Landet, som det forresten er i næsten alle Lande. Det giver Underhold til de to Femtedele af Landets samlede Befolkning, paa Landet alene til de to Tredjedele. Den anden Hovederhvervs­ gruppe er Haandværk og Industri; hertil henføres over en Fjerdedel af Befolkningen (27Va pCt.); som man maatte vente, er disse Erhverv stærkest repræsen­ terede i Byerne, hvor henimod Halvdelen af den hele Befolkning hører til denne Gruppe mod kun en Sjettedel paa Landet. Dette sidste gælder forøvrigt i endnu højere Grad om Erhvervsgruppen Handel og Samfærdsel, hvorved en Syvendedel af Befolkningen faar Brødet; thi medens over en Fjerdedel af Bybefolk­ ningen findes henført til disse Erhverv, er det paa Landet kun Tilfældet med 6 pCt. Tilsammen omfatter disse tre Hovederhverv noget over de fire Femtedele af den hele Befolkning. Af den resterende Del er der endda nogle, som rimeligvis rettest burde henføres til disse Erhverv, saaledes f. Eks. „Daglejere og Arbejds- mænd, som ikke kan henføres til nogen bestemt Gruppe", og endvidere Personer uden opgivet Er­ hverv ; tager man disse med, bliver den Procentandel, som falder paa de tre Hovederhverv at forhøje fra 81,7 til 84,t pCt. af Befolkningen. De øvrige 16 pCt. falder paa immaterielle Erhverv d. v. s. Embedsmænd, Læger, Lærere, Sagførere, forsk, litterær Virksomhed m. v. med 4 ,7 pCt.„ Hustyende og forsk, underordnet Virksomhed med 5 pCt., de der lever af deres Midler med 4 pCt. og de offentlig understøttede med 2,» pCt. Af de ovenstaaende Tal ser man imidlertid ikke noget om, hvor stor en Del af Befolkningen, der vir­ kelig arbejder i et eller andet Erhverv; thi her er alle Familiens Medlemmer henførte til Hovedperso­ nens Erhverv, hvilket for saa vidt ogsaa er rigtigt, naar man vil danne sig et Billede af de forskellige Erhvervs Betydning for Samfundslivet som Helhed. Men spørger man om, hvor stor en Del af Befolkningen,'

der overhovedet deltager i erhvervsmæssigt Arbejde, herved forstaaet alt Arbejde undtagen den Husgerning, som udføres af Familiens egne Medlemmer, Hustru, Børn osv., faar man som Resultat, at ca. Halvdelen af Befolkningen deltager i Erhvervsarbejdet; alene de voksne Forsørgere udgør 45V« pCt. af den hele Be­ folkning. Som allerede fremhævet ovenfor er Landbruget det af vore Hovederhverv, der giver langt de fleste Mennesker deres Underhold. Et Blik paa vor Han­ delsstatistik oplyser os ogsaa straks om, at det er ved Udførselen af Landbrugsprodukter, at vi skaffer os Midler til at betale vor Indførsel, som, netop fordi Landet er saa lille og i saa høj Grad mangler en stor Del Raa- og Hjælpestoffer, maa være af betyde­ ligt Omfang. At Landbruget er vort Hovederhverv giver sig ogsaa til Kende derved, at der, som natur­ ligt er, foreligger ret omfattende statistiske Data til Belysning af den hele Virksomhed. Til Oplysning om, hvor mange Ejendomme vi har her i Landet, hvor Land- og Havebrug kan siges at være enten Hovederhverv eller Bierhverv, skal anføres nogle Resultater fra en i 1901 foretagen Op­ gørelse over Ejendomme med Jordtilliggende paa Landet, deres Størrelse, Besiddelsesmaade og Besid­ dernes Erhverv. Af den fremgaar det, at der til ca. 77.000 Gaarde (Ejendomme paa over 1Td. Hartkorn) hørte 5,j Mili. Tdr. Ld. og 332,000 Tdr. Hartk., til 173.000 Huse (Ejend. under 1 Td. Hartk.) 1,4 Mili. Tdr. Ld. og 41,000 Tdr? Hartk. Et Jordtilliggende af under 9 Tdr. Ld. havde 134,000 Brug, mellem 9 og 108 Tdr. Ld. 107,000 Brug, mellem 108 og 432 Tdr. Ld. 8072 og over 432 Tdr. Ld. 822, men paa disse sidste to Grupper faldt næsten de 2 ,., Miil. Tdr. Ld. eller 33 pCt. af samtlige Ejendommes Jordtilliggende. Hvad Ejernes Erhvervsforhold angaar er det selv­ følgelig Landbruget, som omfatter Hovedparten af de 250.000 Ejendomme med Jordtilliggende, der findes paa Landet. Omtrent de 70 pCt. af Ejendommene og ikke mindre end de 95 pCt. af det samlede Areal og Hartkorn falder paa Landbruget; de andre Erhverv maa altsaa fortrinsvis være at finde ved de smaa Ejendomme; det Erhverv, der næst Landbruget paa Landet omfatter det største Antal Ejendomme med Jordtilliggende, er Haandværk og Industri; disse Er­ hverv findes knyttede til 28,800 Ejendomme, derefter kommer Handel og Transport med 7500 Ejend., im­ materiel Virksomhed med 6100 og Fiskeri med kun 3000 Ejendomme. Mejeri og Mølleri drives fra ialt 2700 Ejendomme med Jord; disse Erhverv er relativt hyppigere forenede med et noget større Jordtilliggende, hvilket fornemmelig gælder Møllerne. Den allervæsentligste Del af Jorden paa Landet er nu fri Jord i fri Mands Eje; af det samlede Areal paa 6 V 2 Miil. Tdr. Ld. er de 5:7 4 Mili. i Selveje eller Arvefæste, kun 178,000 Tdr. Ld. ligger under egentlige Fæsteejendomme, medens omtrent V 2 Miil. Tdr. Ld. er i Leje eller Forpagtning, og ca. 160,000

1 9 0 6 .

5

Rusland, hvor Overflod det ene Aar afløses af ligefrem Misvækst i det næste. Det var da ogsaa ret undtagel- ; sesvist her hjemme, at Hveden i Vinteren 1900—01 ! for en stor Del gik bort, saaledes at store Arealer ; — de to Tredjedele — maatte ompløjes. Det hele Kulturtrin, hvorpaa vort Landbrug staar, den Gødnings- i kraft, Jorden er i, og den Maade, hvorpaa vort Ager- | brug drives — alt dette bevirker i Forbindelse med vore forholdsvis gunstige klimatiske Forhold, at vi j bliver forskaanede for saa bratte Svingninger, som | man kender dem fra de Egne i og udenfor Europa, j der efterhaanden er bievne Europas Kornkamre. J Af Høststatistikken for de tre Aar 1902—04 har j jeg uddraget nedenstaaende Tal, der angiver det gen- j nemsnitlige aarlige Udbytte af de vigtigste Høstafgrø- j der — Mængde saavel som Værdi: I

Tdr. Ld. hører til Embeds- og Tjenestebolig^. N-oget andet er, at Prioritetsbehæftelserne i vore Dage vel nok kan siges at gøre et slemt Skaar i Ejernes feie og udelukkende Dispositionsret. I Forhold til en opnaaet Salgspris for Smaaejendomme beregnet til 11,000 Kr. pr. Td. Hrtk. for Jord, Bygninger, Besætning og Inventar udgjorde Behæftelsesbeløbet næsten 4000 Kr., den til­ svarende Gaardpris var 6625 Kr. pr. Td. Hrtk. med et Behæftelsesbeløb paa 3670 Kr. Ialt er Værdien af Ejendomme med et Hartkornstilliggende paa lj 4 Td. og derover paa Grundlag af Salgserfaringerne i sin Tid bleven anslaaet til 2500 Miil. Kr. for Ejendom­ mene inkl. Besætning og Inventar med en samlet Behæftelse paa 12—1300 Mili. Kr. — Ved den nylig foretagne Vurdering til E j e n d oms s k y l d blev alle Landets faste Ejendommes Værdi (uden Besætning og Inventar) anslaaet til 5349 Miil. Kr.; heraf faldt 2302 Mili. paa Byerne (1484 Mili. paa Kbhvn.-Frdb. og 818 Mili. paa Provinsbyerne) og 3047 Mili. Kr. paa Landdistrikterne; Hovedparten af disse sidste er selv­ følgelig Landejendomme, men der findes jo' ogsaa mange andre faste Ejendomsværdier paa Landet. Hvorledes benyttes nu Jorden i Danmark? Til Ager og Eng, altsaa det egentlige Landbrugsareal, anvendtes i 1901 de 5,t af Landets samlede Areal paa G,., Miil. Tdr. Ld.; Resten var Moser og Kær (0,;u Miil. Tdr. Ld.), Haver (O,07), Skove (O,50), Veje og Byggegrunde (0,15), samt Heder, Klit, Aaer osv. (0,7.,). Af selve Landbrugsarealet udgør det med Kornafgrøder besaaede Areal de 2,08, Miil: Tdr. Ld.; dette Areal havde ved alle hidtidige Opgørelser vist stadig Fremgang, men i 1901 var der en iøvrigt ikke betydelig Nedgang. Af de fem Kornafgrøder er Hav­ ren den mest udbredte med 0,7S Mili. Tdr. Ld., der­ efter kommer Rug med 0,49, Byg med0,.18 og Bland­ sæd til Modenhed med 0,25, medens Hvedearealerne ikke udgør mere end 0,()7Mili. Tdr. Ld. Andre modne Afgrøder (Boghvede, Bælgsæd, Spergel, Kommen, Raps, Frøavl m. v.) indtog kun et Areal paa 0,60Mili. Tdr. Ld. Tilvækst i de benyttede Arealer viste Grøntfoder (dyrket paa 0,98 Mili. Tdr. Ld.) og navnlig Rodfrugter (0,38 Mili. Tdr. Ld.), som i Løbet af fem Aar havde en Tilvækst paa godt Halvdelen. Det var især Foderroerne, der havde en rivende Fremgang (til Brug ved Kvægfodringen). Det øvrige Landbrugsareal anvendtes bl. a. til Græsmark (1,68) og Brak (0,39 Mili. Tdr. Ld.). Af de Oplysninger, der foreligger om Høstud­ byttet, fremgaar det, at en normal Høst her til Lands for Tiden kan sættes til en Værdi af omkr. 400 Mili. K r.; naturligvis svinger Værdien noget fra Aar til Aar efter Aarets større eller mindre Frugtbarhed og i Takt med Prisforskydningerne. Disse sidste er i vore Dage internationale, og her følger vi altsaa med i Verdensbevægelsen; hvad iøvrigt Svingningerne fra Aar til Aar angaar, er de naturligvis til Stede i Forbindelse med ^Forandringerne i de klimatiske For­ hold i det hele, men vi kender dog ikke til de bratte ; Forandringer i Høstudbyttet, som f. Eks. træffes i

1 Iln h m id b y U c

V æ rd i

K æ rn e u d b y tU

Milt. l.oes

Miil. Kr. 15.29 62.02 65.45 91.64 33.08

Mili. T d r.

0.23 1.62 0.90 1.89 0.61 0.03 0.04

1.12

Hvede ............................................................... Rug............................... .................................... Havre................................... Blandsæd............................. Boghvede............................. Ærter og anden Bælgsæd . Samtlige Sædafgrøder . . . . Kartofler............................... Foderroer............................ Sukker- og Cikorierødder, Handelsplanter.................. H ø ....................................... I a l t ..................................... Byg • .

4.61 5.85 10.15

3.37 0.10 0.12

1.32 1.87

5.32 270.67

25.32

V æ rd i Miil. K r.

M æ n g d e u d b y tte

15.41 60.73

6.47 Mili. Tdr.

„

64.03

„

5.70 0.06

7.14

Cntr.

„

—

3.34

Læs

68.51

„

471 08 Disse Tal omfatter dog ikke den hele Afgrøde, idet der mangler Oplysning om det ved Kreaturer- nes Græsning indvundne Udbytte; at angive dette i Tal støder imidlertid paa Vanskeligheder, som det hidtil ikke er lykkedes at komme ud over. Iøvrigt fremgaar det af Tallene, at henimod de to Tredjedele af hele det konstaterede Høstudbytte falder paa Sæd­ afgrøderne (Kærne og Halm), og her indenfor atter en Tredjedel paa Havren. Paa Høafgrøden falder en Sjettedel af Værdien og paa Rodfrugterne henimod en Femtedel. Indenfor Rodfrugterne har Foderroerne langt den overvejende Betydning —■ næsten de tre Fjerdedele af Værdien falder herpaa —, derefter kom­ mer Kartoflerne med knap en Femtedel, medens der paa de Rodfrugter, der dyrkes i egentligt industrielt Øjemed — d. v. s. hovedsagelig Sukkerroer og for en ringe Del (V ir ) Cikorierødder — kun falder 7 pCt. af Rodfrugternes samlede Værdiudbytte. Medens for en Menneskealder siden Kornudfør­ selen spillede Hovedrollen i det danske Landbrug, er dette nu ganske forandret; Konkurrencen fra over­ søiske Lande som Følge af Samfærdselsmidlernes Forbedring bragte efterhaanden Kornpriserne saa langt ned, at vort Landbrug maatte se sig om efter Drifts­ former, der gjorde det mere rentabelt; Kornudførse­ len afløstes derfor af en stærkt stigende Eksport af levende Kreaturer, og da denne blev umuliggjort ved de modtågende Landes Afspærringsforanstaltninger,

1 9 0 6 . 6 til Dels dikterede af landbrugs-protektionistiske Hen­ syn, tog Udførselen af Smør, Flæsk, Æg og Kød rivende Fart. I Takt hermed maa der derfor være sket en stærk Opgang i vort Hu s d y r b r u g . Størst har Tilvæksten været for Svin og Hornkvæg; af Svin og Grise fandtes der i 1837: 235,000, i 1903: 1,457,000, og samtidig er Omdriften bleven væsentlig forkortet, idet Svinene slagtes i en yngre Alder nu end før, saaledes at Opgangen i Virkeligheden er endnu større, end de her nævnte Tal angiver. Tilvæksten falder navnlig paa den nyeste Tid, og i Løbet af Aarene 1893—1903 blev Svinebestanden forøget med over tre Fjerdedele. Antallet af Hornkvæg tiltog fra 1837— 1903 fra 855,000 til 1,840,000, hvoraf 1,089,000 Malke­ køer; ogsaa her viser det sidste Tiaar en stærk Op­ gang, omtrent med en Tolvtedel. Af Heste var der i 1838: 325,000, i 1903 487,000, hvilken Stigning navnlig falder paa det sidste Tiaar, hvor Antallet tiltog med henved en Femtedel. Derimod er Antallet af Faar i Nedgang; der var i 1837: 1,645,000 og Antallet steg i den følgende Tid til 1,875,000 i 1866, men derefter begyndte en Nedgang, som paa en enkelt Undtagelse nær har fortsat sig fra Tælling til Tælling; derefter taltes der i 1903 kun 877,000 Stkr. I Antallet af Geder var der fra 1893 til 1903 en Opgang fra 25,000 til 39,000. Størst har dog Opgangen været i Hønseholdet; i 1893, da man første Gang talte Hønsene, fandtes der ialt 5,9 Miil. Stkr., i 1903 var Tallet steget til over 111/2 Million; ogsaa Antallet af Kalkuner (58,000) og Ænder (889,000) er i Opgang, af Gæs (188,000) derimod i Nedgang. — Det vil være nødvendigt at holde sig den her om­ talte Stigning i Kreaturantallet for Øje, naar man vil bedømme den nedenfor omtalte stærkt stigende Ud­ førsel af Fedevarer. Næst Landbruget beskæftiger, som paavist oven­ for, Haandværk og Industri den største Procentdel af den danske Befolkning. Noget egentligt Industriland er Danmark dog ikke, og bliver det vel næppe nogen­ sinde, dertil savner vi i alt for høj Grad de fornødne Raa- og Hjælpestoffer; selv om man nu kan sige, at vore Dages forbedrede Kommunikationsmidler for en Del er i Stand til at raade Bod paa denne Man­ gel, har vi endvidere at kæmpe med Hjemmemarke­ dets Lidenhed, som træder hindrende i Vejen for en egentlig Stordrift; j vore Fabrikker forenes saaledes ofte i eet Anlæg flere Brancher, medens i de store Industrilande en enkelt Gren indenfor samme Branche betinger selvstændige og store Fabriksanlæg. Man­ gel paa Kapital og Øvelse spiller ogsaa deres Rolle. Alligevel viser det sig, at der fra Tælling til Tælling har været rask Opgang i den i Haandværk og Indu­ stri beskæftigede Befolkning; det ligger for saa vidt i Sagens Natur, den i det store og hele stærkt stigende Befolkning udvider Hjemmemarkedet, og til det for­ øgede Forbrug sVarer en Tilvækst i Udøvernes An­ tal; dette gælder ikke mindst, hvor der er et natur­

ligt Monopol til Stede, saaledes f. Eks. for Bygnings­ fagene, Bagerivirksomheden osv. Dernæst har ogsaa Landbrugets forandrede Driftsform medført Anlæget af store og omfattende Virksomheder af fuldstændig in­ dustrielt Tilsnit; fra 1870’erne skal i saa Henseende peges paa Sukkerfabrikkerne, i de sidste Decennier er dertil kommet de store Slagterier og de talrige Mejerier. I Maj 1897 foretoges der en selvstændig Opgø relse af alle Landets Haandværks- og Industrivirk­ somheder. Der fandtes da i alt 77,256 Virksomhe­ der, der lededes af 78,000 Forretningsindehavere, Direktører, Forretningsførere o. lignd., og hvorved var ansat henved 9000 Tilsynshavende, Forvaltere og Kontorister foruden 7000 Bude, Kuske og lignende underordnet Personale. Antallet af egentlige Arbej­ dere var 176,600, hvoraf 3900 Drenge og 900 Piger i Alderen 14— 18 Aar, 23,500 unge Mænd og 3700 unge Kvinder i 14—18 Aars Alderen, 112,500 voksne Mænd og 32,100 voksne Kvinder. Man kan for øv­ rigt ikke vente, at alle er komne med ved Tællin­ gen ; der vil gerne altid paa Tællingsdagen være nogle Arbejdskonflikter, der bevirker, at Virksomhe­ der midlertidig er standsede, der er Sæsonindustrier, som, naar Tællingen foregaar, ligger stille eller i hvert Fald ikke drives med fuld Kraft, og' endelig var der nok en Del kvindelige Hjemmearbejdere, man ikke fik med ved Tællingen. — Til Bedømmelse af de godt 77,000 Virksomheders Størrelse skal anføres, at der var 42,500, hvor der.ikke beskæftigedes fremmed Arbejdskraft, men altsaa udelukkende selvstændige Haandværkere og Industridrivende. Af Forretninger med Arbejdere var der derefter 34,697, hvoraf 29,251 havde fra 1—5 Arbejdere, 4219 fra 6—20 Arbejdere, 1227 over 20 Arbejdere; af disse sidste var der 165 som havde over 100 Arbejdere hver, ialt 34,200 Arbejdere eller næsten en Femtedel af det samlede Arbejderantal. Indenfor de forskellige Hovedgrup­ per, hvortil Virksomhederne er henførte, findes de fleste Arbejdere — over 42,000 — beskæftigede ved Bygnings-, Møbelindustri og Jordarbejde (heraf 13,000 i Murer* og Bygmesterforretninger, 7000 som Tøm­ rere og 8000 som Snedkere); derefter følger Tilvirk­ ning af Næringsmidler med 30,500 Arb. (ved Bageri 4700, Mejeri 4400, Mølleri 3400, Slagteri og Bryggeri godt 3000 hver og Tobaksfabrikker over 6000 Arb.), Beklædningsindustri med 28,300 Arb. (deraf ved Til­ virkning af Herre-.og Damebeklædning ialt 15,500, med omtrent Halvdelen hver, ved Tilvirkning af Fod­ tøj 6600), Forarbejdning af Metal med 27,300 Arb. (i Jærnstøberier 8000, hos Smede 7400, i Maskin- og Jærnskibsbyggerier 3400); i hele Landets Tekstilin­ dustri var i alt beskæftiget 12,500 Arb., i Teglvær­ kerne næsten 8000, i Bogtrykkerier omtrent 4000 Arbejdere. Ved Industritællingen i 1897 — en tilsvarende Tælling skal afholdes i 1906 — søgte man ogsaa at faa Oplysning om Produktionens Bruttoudbytte; de herom foreliggende Data gælder, som rimeligt er,

1 9 0 6 .

7

er Turistland, at det er Transitland, hvorved der af­ kastes Mellemhandlerfortjeneste for Handelsstanden osv. Heraf fremgaar det, at den aarlige Merindfør- selsværdi ingenlunde nødvendigvis betegner, at vi effektivt er komne i Gæld til Udlandet, og selv om saa var, behøver dette i og for sig heller ikke fat være et ugunstigt Tegn ; vi kuride have indført Produk­ tionsmidler og Raastoffer til Anvendelse i Produktionen paa en Maade, saaledes at den dertil anvendte Kapital afkastede et endnu større Udbytte end den aarlige Forrentning og Amortisation af det til Udlandet skyl­ dige Beløb. Af den samlede Transport over Landets Grænser paa ca. 13 Milliarder Pund falder ikke mindre end de fire Femtedele paa Indførselen, og kun den ene Femtedel paa Udførselen, heraf atter ca. 1000 Mil­ lioner paa Transitten; dette hænger sammen med, at vor Udførsel hovedsagelig er koncentreret paa foræd­ lede Landbrugsprodukter af stor Værdi i Forhold til deres Vægt, medens derimod Indførselen i ikke ringe Grad bestaar af Raa- og Hjælpestoffer, som i Forhold til deres Værdi er meget tunge (Kul, Metaller, Tøm­ mer og Træ, Sten); Skibsfarten maa selvfølgelig lide under disse Forhold, hvor Opnaaelsen af Returfragt frembyder saa store Vanskeligheder. Af Værdien for de fra Udlandet til Forbrug her i Landet indførte Varer falder en Tredjedel paa le­ vende Dyr, Madvarer af Dyr, Kornvarer samt Foder­ stoffer og Frøsorter; godt en Tiendedel falder paa Manu­ fakturvarer, derefter kommer Mineraler, samt Metaller og Metalvarer med henved 9 pCt. hver, Kolonialvarer med 7 pCt. og Trælast med ca. 6 pCt. I Udførselen er Landbrugseksporten den langt overvejende, omtr. de ni Tiendedele af hele Udførselsværdien bestaar af disse Varer; Resten falder paa Fiskeriprodukter (21/2 pCt.) og Industriprodukter, Mineralprodukter, Affalds­ stoffer m. m. (24 Miil. Kr. eller 7 pCt.). De væsent­ ligste Poster i Transitomsætningen paa ialt 142 Mili. Kr. er indenfor Gruppen Madvarer svensk og russisk Smør med over 33 Miil. Kr., Flæsk og Fedt med hver 4 Mili. Udenfor denne Gruppe er de vigtigste Transitvarer Bomuld med over 10 Miil., uberedte Skind og Huder med ca. 6 Miil., Jærnvarer godt 5 Mili. samt Uld, Kul, Gummi, Olier og Kaffe alle med over 3 Mili. Af Hensyn til den store Betydning, Landbrugs­ varerne har for vor Omsætning baade i Udførselen — Smør, Flæsk, Æg, Kød — og i Indførselen — Korn- og Foderstoffer —, skal anføres nedenstaaende Tal: Udførselsoverskud Indførselsoverskud J.ev. Dyr Fedevarer Ialt Kornvarer Foderstoffer Ialt Miil. Kr. Mili. Kr. Miil. Kr. Mili. Kr. Miil. Kr. Mili. Kr, 1895 37.0 120.1 157.1 38.6 14.8 53.4 1900 19.4 183.4 202.8 50.9 25.3 76.2 1903 27.8 242.2 270.0 56.6 39.9 96.5 1904 34.3 245.0 •279.3 68.8 38.1 106.9 Overskudet i Landbrugsomsætningen i de paa­ gældende Aar blev altsaa i 1895: 103.7, i 1900: 126.6, i 1903: 173.5 og j 1904: 172.4 Miil. Kr.

hovedsagelig den store Industri; i de Virksomheder, Oplysningerne omfatter, beskæftigedes omtrent de- to Femtedele af den hele Arbejderstyrke og over de tre Fjerdedele af Maskinernes samlede Hestekraft, gi alt var Produktionsværdien i de paagældende 3271 For­ retninger 344 Miil. Kr., hvortil kommer 11,6 Mili., der repræsenterer Værdien af Reparationer, og hvori altsaa ikke indgaar Værdien af Materialier — i Mod­ sætning til i de 344 Mili. Af den samlede Produktions­ værdi faldt de 177 Mili. Kr. eller paa det nærmeste Halvdelen paa de i nær Forbindelse med Landbruget staaende Industrier, nemlig Møllerier, Slagterier, Mejerier og Smørpakningsanstalter; føjes hertil de statskontrollerede Produktioner (Sukker, 01 og Bræn­ devin), hvis Produktionsværdi var ca. 45 Miil. Kr., ses det, at over de tre Femtedele af den konstaterede Produktionsværdi faldt paa Næringsmiddelindustrien. Væveriernes Produktion blev anslaaet til godt 19 Mili. Kr. i de egentlige industrielle Etablissementer, men desuden fandtes henved 3000 haandværksmæssig drevne Væverier. Jærnindustriens samlede Produk­ tionsværdi var over 28 Miil., Tobaksindustriens 71 Mili. og Teglværkernes 7 Mili. Kr. — Antallet og Styrken af faststaaende Dampkedler og Lokomotiver var i 1897: 5810 med 73,000 Hestekraft, mod 2776 med 30,000 i 1883, altsaa en Forøgelse med hen­ holdsvis 100 og 145 pCt. Sluttelig skal anføres nogle Tal til Belysning af Danmarks Handel med Udlandet — Størrelsen af den indenlandske Omsætning kan ikke talmæssig opgøres. I 1904 var Værdien af de Varer, der indgik til For­ brug her i Landet fra Udlandet, i alt 466,2 Mili. Kr. (i 1899—1903 gsntl. 418 Mili.), medens der udførtes indenlandske Varer for 356,2Mili. Kr. (i 1899—1903 gsntl. 302,4 Miil.). Forskellen mellem Ind- og Ud­ førsel var altsaa ialt 110 Mili. Kr. (i 1899—1903 gsntl. 115,6 Mili.); dette betyder selvfølgelig ikke, at Danmark i de 6 Aar skulde være blevet gældsbe- tynget overfor Udlandet med et Beløb paa henved 700 Miil. Kr. Handelsstatistikkens ugunstige Handels­ balance genfindes næsten i alle europæiske Lande, og allerede dette er jo Bevis paa, at særlige Aarsager maa være til.Stede. Det hænger sammen med den hele Maade, hvorpaa det til Grund for Handelsstati­ stikken foreliggende Materiale indsamles og bearbejdes; Indførselen opgøres saaledes af Hensyn til Tolderlæg­ gelsen korrektere end Udførslen, i den Pris, der lægges til Grund ved Beregningen af de indførte Varers Værdi, indgaar Betaling for forskellige Ting, som ikke kommer frem i Udførselsprisen m. v. En­ delig er der jo Forskel paa et Lands hele „Betalings- balance“ over for Udlandet og selve Handelsbalancen, hvilken sidste kun opgiver Værdien af de ind- og ud­ førte Varer; thi Betalingsbalancen paavirkes af mange andre Forhold, hvoraf skal fremhæves, at Landet kan besørge Fragtfart for andre Lande og have Indtægt derved, at Landet kan have anbragt Kapitaler i Ud­ landet og hjemdrage aarligt Udbytte heraf, at Landet

1 9 0 6 . 8 Værdien af den samlede Udførsel af danske Land­ brugsprodukter androg i 1904 327 Mili. Kr.; heraf udgjorde Værdien for udførte Heste 16,8Mili., for Horn­ kvæg 20,BMili., for Flæsk 80,3Mili., for Kød af Horn­ kvæg, Slagteriaffald m. v. 12,0 Miil., for Smør 151,6 Miil., for Æg 25,2 Mili. Indførselen til Forbrug af fremmede Landbrugsprodukter var ialt 167 Miil. Kr.; heraf udgjorde uformalet Korn 67,3 Miil. Kr., formalet Korn 8,8 Miil., Foderstoffer 39 Miil., Smør 9M Miil., andre Madvarer af Husdyr 1 4 , 4 Mili,, Frø til Udsæd 7,s Miil. Af Danmarks samlede Udførsel gaar de tre Fem­ tedele til England, den allerstørste Del af vor Land­ brugsudførsel, medens kun en Sjettedel af Indførselen kommer derfra; det omvendte er Tilfældet med Tysk­

land, paa hvilket Land falder en Tredjedel af Indfør- | selsværdien, men kun mellem Vs °g lle af Udførsels- ! værdien; en Del af Indførselen bestaar dog af Varer, som er komne til Tyskland andetstedsfra, og som kun opføres som kommende derfra, fordi Statistikken opgiver sidste Afskibningssted som det Land, hvorfra Indførselen finder Sted. Af andre Lande er Amerikas forenede Stater, Rusland og Sverige de væsentligste i vor Omsætning. — Den største Del af Omsætningen foregaar ad Søvejen, for godt Halvdelens Vedkom­ mende paa danske Skibe, navnlig i den udgaaende Fart. Landets Ha n d e l s f l a a d e tæller nu 3130 Sejl­ skibe med 136,000 R. T. og 549 Dampskibe med 318,000 R. T.

i

i

i

Kort og Planer samt Kundgørelser.

K o mmu n e li o s pi t.a 1e t ............................................. Side 47 Kgi. T e a t e r ...................................................................... — 50 Kort over Kjøbenhavn med Omegn. (Postdistrikterne er betegnede ved Skravering, de omgivende Par­ tier er skitserede)............................................ Side 10-41

Andersen A E Skotojsforr. B irkerod.............................. Side 15 „Aux petits fours“ v. Ti. Jacobsen, Konditori............ — 51 Badeanstalten K jøbenhavn................................................. — 20 Ba.lt/orKen Win., Smedeværkstod, Maskinfabrik........ — 27 „Berlingske Tidende;11........................................................... — 17 Birkerod Skrædder- og' Herreekviperingsforrotning. . — 15 Briinnieli .lob., Bogbinder, Æskefabr................................ — 23 Burmeister & Wain, Maslun- & Skibsbyggeri............ --- 40 Bugge (!hr. A., H u se je r............................ ...................... 17 Byggegrunde. Kjøbenhavns Kommune.................... Side 79,

Oversigtskort S. 10, Yderhavn med Frihavn S.12, Postdistrikt Kl S. 16, Kil S. 18, H S. 20, f2 S. 22, IS S. 24, Valby S. 25, 1SJ S. 2(5, S S. 28, \U (Utterslev Bronshoj) S. 29, M S. 30, id S. 32, [S] S. 34, Hellerup S. 3(5, Charlottenlund S. 40, Dyrehaven S. 41, Gjentofte-Jæ-gerborg S. 38.

Krook & Persson, Spedition............................................... Side 35 Korting, Gebr., Teknisk Bureau....................................... ■— 42 Laanekassen............................................................................ — 50 Larsen Georg, Kastrup........................................................ — 33 Larsen H. P., Værktøjsfabrik........................................... — 27 Mahaut, Fægteinstitut....................................................... 19 M i n i s t e r i a l b y g n i n g e n , S t u e n ................................. — 44 M i n i s t e r i a l b y g n i n g e n , 1. S a l ................................... — 45 Nordisk Katte-Kompagni..................................................... — 50 Ny-IIellerup, Akts.................................................................. — 37 Nyrop’s Gamillus Etabi......................................................... — 47 Nø r r eb r o s T e a t e r ........................................................... —- 54 O d d - F e l lo w - P a l æ o t ..................................................... — 49 Pedersen, N. P., Isskabefabr........... (............................... Petersen-Hinriclisen, Arkitekt, Tomrerm....................... Petersen & Steenstrup, Musikinstrumenter................ Pbilipsen & Ko., litografisk Etabi.................................... Porcelænsfabrik, Den Kongelige............................ ........ P o s t g a a r d e n ................................................................... Ramsing, Chr., Ingeniør ................................................... Reservetelefonen.................................................................. Rostrup, N. P. Ligkistemag.............................................. Salem Aleikum.. . . : .......................................................... Scbadtlers Sygekasse......................................................... Skandinavisk Katte & Kakao Kompagni .................... Skovridergaardens Villaby................................................. Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn .................... Steenberg Schach & Co...................................................... Strandvejens Kiosk............................................................. Svendborg Bryghus ........................................................... Tårnn, Brødrene I & O., Vand og Gasmesterforr. .. T o l d b o d e n ....................................................................... Træcompagniet ................................................................... Ulsoe, Marinus, Skræddermester..................................... V a l g k r e d s e ..................................................................... Vang, Andreas, Ingeniør ................................................. Wendt’s 0., Maskinfabr...................................................... Villakvarteret ved Lyngby So......................................... Willrodt’s O. I). II. EM . F. F\ Frandsen, Møbelfabr. Vogel & Prenners Eftf., Dresden................................... Wolff, Karen, Hjemmebageri........................................... — 38 — 30 — 49 — 21 — 44 — 42 — 27 — 21 — 55 — 35 — 43 — 51 — 39 — 5(5 — 1(5 — 37 — 52 — 48 — 48 — 31 — 4(5 — 43 ..._ 37 s — 15 — 39 — 51 — 35 — 32

2

10

1 9 0 6

KJ 0 BEN. HAVN - FREDER I KS BE RG - GJENTOFTE - LYNGBY

1 9 0 6 .

11 ALFRED CHRISTENSEN *

Dampskibskontor: Amaliegade 24 Kulstation: Refshalen, Befragtning,"'Assurance, Havari-Agentur og Kulforsyning til Dampskibe. R e g e l­ mæ s s i g e D am p s k i b s l in i e r mellem: K j ø b e n h a v n og S k o t l a n d , fortrinsvis G v eenock og G la sgow , K j ø b e n h a u n — S w a n s c a . U g e n t l ig F o r b in d e ls e K j ø b e n h a v n —G o o l e med L a n c a sh ire og Y o rk sh ire Ra ilw ay & C o .s hurtige Dampskibe for Passa­ gerer og Gods; Indskrivning direkte til alle større engelske Pladser af saavel Gods som Passagerer. Dampskibsselskabet „Nordsøen", Dampskibsselskabet „Urania“. „Nordisk Lloyd“, gensidig Søforsikringsforening for Kasko, Fragt & Interesse. Indehavere: Alfred Christensen, (Telefon 221 & 9524) og H. A. Christensen, Strandboulevard 3 (Telefon Østerbro 879). Ekspeditionskontor for K jøbenhavn—Goole L in ien , Havnegade, Hj. af Nyhavn. Sllfred Gfiristensen & Go., Mis. fKul- og Koks-ImportørerJ. Hovedkontor: Tordenskjoldsgade 21. i Ku!plads: Gasværkshavnen. Im p o r t og F o r h a n d l i n g en g r o s og p a r t i v i s ; til P r o v i n s e n i S k i b s l a d ­ n in g e r d ir e k te f r a E n g l a n d og f o r O m l a d n i n g i K j ø b e n h a v n , s a a v e l ———■— - ..... ~ p a a J æ r n b a n e s om i Sk ib . ~ — — STelegram-Adresse: „Cfirisienco“ . te le fon D7r. 2 0 & 4811, Christensen, JsiaadebYggeri og JVloforfabrik ved Strandmøllen, T e le fo n B e l le v u e 52 t udfører Bygning af Baade og Fartøjer af enhver Størrelse, Motorer til Benzin og Petroleum, specielt til Skibsbrug. Forskellige Fartøjer og Motorer haves paa Lager .til øjeblikkelig Levering. J Udsalg: Amaliegade 24 (Telefon 2117).

12

1 9 0 6 .

YDERHAVN FRIHAVN r. 13,000

1D0

O IDO 200 300 400 SOO 600 700 800 900 TA LLE N E I HAVNEN ANGIVE DYBDEN I FOD

NY KA LK BRÆ N D ERI HAVN

',1:

Eftertryk forbydes

Elektrisk Gas-Fjærntænding („Soltænderen") , benyttes af „Det danske Gagkompagni, Kjøbenhavns Vestre Gasværk, Frederiksberg Kirke o g H. Steder. ! ! ! Autom atisk Natbelysn ing a f T ra p p e g a n g e !! Gratis Overslag. Et Aars Garanti. , Jærn-, Messing-, Krystal-Kroner, Lamper etc., Kupler, Brændere og alle Installationsartikfø* Nr. 9, Nicolajgade Nr. 9. Telefon 2213 og 301*

Hovedoplag og Udsa lg

1 9 0 6 .

13

DET DANSKE 'GASKOMPAGNIE.

HOVEDKONTOR: FREDERIKSBERG ALLE 56 , KJØBENHAVN V.

Gas kontra Elektricitet. X K

lin e le k t r isk Glødelampe paa 16 N o rm a l ly s kosler 2 Ø re i T im en , lin Gas-Glødelampe paa 80 N o rm a l ly s kosler l 6/i0 Ø re i T im en .

Gassen er her beregnet til 4 Kr. pr. 1000 Kubikfod og Gasglødelampens For­ brug i Timen til 4 Kubikfod. En Gas-Glødelampe, som brænder 1000 Timer om Aaret, koster derfor 1000X4X4 - 16 K ro n e r . For at opnaa et ligesaa stærkt Lys med Elektricitet maatte man „have 5 Gløde­ lamper, og Udgiften vilde da blive: 1000X5X2 eller lOO K ro n e r , h v i lk e t e r o v e r 6 G an g e saa m eget som m ed Gas. Der kan derfor ikke være mindste Tvivl om, hvilken Belysning der er den billigste. Der er ogsaa mindre Fare forbundet ved at bruge Gas end ved nogensomhelst anden Belysning. Da Gasforbruget ved den Auerske Brænder er reduceret til et Minimum, og da Forbrændingen som Følge af Brænderens Konstruktion er fuldstændig, kan der ikke være Tale om nogen ødelæggende Virkning ved Gasbelysning.

B eh a g at vende !

ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ^ ø ø ^ ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ^ l

1 9 0 6 . 14 (SåØØØØØØØØØØØØ ^ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø DET DANSKE GASKOMPAGNIE. Kogning ved Gas. F o rd e le n ved at benytte G a s til K o g n in g er almindelig bekjendt og skattet af Alle. Det er renligere, lettere at behandle, og Gassen udstraaler betydelig mindre Varme end Petroleum og Kul. Som Følge af disse Fordele betragtes Gassen nutildags som en Nødvendigheds­ artikel, som man gør Fordring paa skal findes i e th v e r t Hus. Gassen er altid tilstede, og der behøves ingen Rensning af Ildstedet eller Optænding for at faa den nødvendige Varme til Madlavningen. Naar Gassen anvendes med fornuftig Økonomi, er den b i l l ig e r e end n oge tsom h e ls t andet B ræ n d se lsm a te r ia le . Exempelvis kan anføres, at 1 Pot Vand kan bringes i JKog i Løbet af (i Mi­ nutter med et Gasforbrug af l x/10 Kubikfod, hvilket, naar Prisen sættes til 3x/2 Kr. pr. 1000 Kubikfod, koster lidt over x/3 Øre. Det er en Selvfølge, at Apparaterne bør holdes rene, og det er af største Vig­ tighed, at man overbeviser sig om, at Gassen i Apparaterne brænder med b laa9ik k e ly sen d e F lamm e r , da den ellers vil sværte Kogekarrets Rund, og der da* vil spildes Varme. Sørg altid for, at der er rigelig Tilførsel af Gas, og at Flammen ikke brænder udenfor Kogekarrets Bund. Send Meddelelse til Gasværket, saasnart der er noget i Vejen med Gassen, og Mangelen vil altid blive afhjulpet hurtigst muligt. Frederiksberg Gasværks Telefon 2958 Maalerkontorets — 7(307 Strandvej Gasværks Telefon Hellerup 8.1 Maalerkontorets — — 39 Det Danske Gaskompagnie har Gasværker i : Frederiksberg—Hellerup—Helsingør—Odense—Assens—Aalborg—Viborg—Randers— Flensborg. Hovedkontoret er i Frederiksberg Allé 56 , Kjøbenhavn V. Telefon 3208 og 7160.

1 9 0 6 .

15

•Isa bu til UdstykningofBrøndshøjPræstegonrdslorder ;tilbyder højt beliggende, smukke ^XXa&^l’^^GSSXiXhiflHi ved Kirken ved for­ trinlige Veje og Kloaker (til W. C.) fra 1 Kr. 50 Øre pr. □ Alen. Jord til Oplagspladser, Kolonihaver etc. sælges eller udlejes billigt i større eller mindre Arealer. Elektrisk Sporvogn — 20 M inu tte r s K ø r s e l f r a D r . Lou is e s B ro . Man behage at henvende sig til Sagfører S C H E E L , Rosenborggade 5 eller til Undertegnede. H AM M E R S H O L T , Sagfører, adm. Direktør for Selskabet. Skindergade 43 .

WENDT , ,

WENDT W e n d t „ ,

9tlasfiinfa6rifc & 3 ærnst 06 eri , Sugegas-Motoranlæg, V andvæ rker. telt Ualby 60. (Husmann & Bjørn-Henriksen). (J Valby 233. | Godth. 392). Crekronmøade

[Hærdede R ister,

76 , Ualby.

BirkerødSkræder-og Herreekviperingsforretning. Aifred1unSen.;

A. E. Andersen, B irke rød . S t o r t Udv a l g i Fab rik sfod tø j og fø r s te K lasses h a an d sy e t A rbejde. Reparationer udføres hurtig og billig.

Manchet­

Største U d v a l g i Hatte, Huer, Kraver, Flipper,

skjorter og

færdige

Herre­

klæder.

TlfT B irk e rø d T e le foncen tra l.

19 0 6

16

S ch ach S te e n b e rg & Co . Am a l ie g a d e 43 Kulforretnmg — Spedition — Lager af Vmduesglas Tclegr. Adrs. Steenbergs

1 9 0 6 .

17

© © © © © © © © © © © © © © © © © © © © © © ©

F æ l le s f g r en ingen f o r D a n m a r k s B r u g s f o r e n i n g e r Hovedkontor i Kjøbenhavn: N y Toldbodgade 29 . Telefon 2 8 8 3 . T e le g ram a d re s s e ; B rugsforen ingen . Andelsselskab med ca. 1000 Brugsforeninger som Medlemmer. Kontor og Lager af Kolonial, H ø rk ram etc. i Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Kolding, Randers, Vejle, Odense, Nykjøbing F. og Skive. — Fabrikker i Kolding, Esbjerg og Viby ved Aarhus. Manufaktur-Afdeling i Kjøbenhavn, Markfrø-Afdeling i Kjøbenhavn og Isenkram- Afdeling i Aarhus. Fordeler aarlig Varer for ca. 25 Millioner Kroner til Medlemmerne. Bestyrelsen bestaar af: Severin Jørgensen (Formand), J. Hansen, Ølstykke (Næstformand), Trafikminister Svend Høgsbro, Gaardejer R. Laursen og Gaardejer Laurits Broberg. Forretningsførere: M. Christensen og Chr. Pedersen. ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ,

frilMt

fikttUt,

1749.

(158. A a r g a n g ) ud k omme r i Kj ø b e nh a v n hver So^nedag-, 2 Gange daglig, i stort seksspaltet Format.

1906.

Kontor: P i l e s t r æ d e 3 4 , aabent fra Kl. 8 Morgen til Kl. 7 Aften. Telefon: Kontor: Nr. 1789. Redaktion: Nr. 6571. Sætteri: Nr. 358.

i B e r lin g sk e T idende giver cn fuldstændig Oversigt over alle vigtige og interessante Begivenheder i Ind- og ' Udlandet, samt daglige telegraiiskc Meddelelser, og da det udkommer liaade oin M o rgen en og om [Efterm iddagen, ' vil det hurtigst muligt kunne bringe dem til sine Læseres Kundskab. i Morgenavisen indeholder idamlt sit store Avcrtissembntsstof ogsaa. retslige Bekendtgorclscr fra hele Landet. , Abonnenter h e r i B y e n ville, efter derom fremsat Ønske, kunne erholde Morgen- og Aftenavisen tilbragte h v e r ' p a a s i t S t e d . 1 Faa Morgenavisen kan tegnes sierskilt Abonnement. Køb og Salg af Ejendomme &Vil aer. Nu ved næsten alle, hvor man hør henvende sig, naar man vil købe eller sælge en Ejendom eller Villa, nemlig til Husejer Chr. A. Hugge, Kong Georgs Vej Nr. 1, der altid har et meget stort Ud­ valg af Ejendomme tilsalgs, og som praktisk Mand er det mig allid en Gkede at kunne være Folk be­ hjælpelige til al købe fordelagtigt, uden nogensomhelst Udgift for Køberen. NB. Samtidig vil jeg meddele de ærede Husejere, at jeg i dette Aar har mange Købere med mindre og større Udbetalinger, og jeg modtager Ejendomme i Kommission paa rimelige Betingelser. £ b r . J\. Bugae, busejer.

Villa Athen, Kong Georgs Vej Nr. 1. Kontortid fra 10—3. Telef. Godth. 22é.

1 9 0 6 .

KRAK.

1 9 0 6 .

19

fsp

F a b r ik a t ion af

F o rm a l in g af a l S l a g s S æ d , K n u s n i n g og R e n s n i n g af H a v r e o g R Æ a i s . D A M P M Ø L L E N OVERGADEN OVEN VANDET 30. Max Mullertz.

<5

g r o f t R u g m e l , H a l v s i g t e m e l R u g s i g t e m e l i p r im a Kva liteter. I v l a i s til Hestefoder. D A M P M Ø L L E N OVERGADEN OVEN VANDET 30. Max Mullertz.

Østergade 3 4

UI.

Floret,KardeogSabel.

Fæg tesa len er aaben hele Aaret. Lektioner gives hjemme. P rog ram send e s p aa Forlangende .

Den Succes, som Fcegtesalen, hvor de S Vaaben øves, har haft i de sidste Aar, maa bemærkes. Ved den skandinaviske Konkurrence, oi'ganiseret i Stock- holm 1908, og ved den internationale Konkurrence, organiseret i Ostende 1905, har Salen set sine Klever blandt de første Vindere . Fægtesporten — Kunsten at bruge Vaaben — betragtes a f alle, som dyrker den, som den nobleste og smideste og ved sin Mangfoldighed a f Variationer den mest interessante.

Vejvisere fra Tiden før 1830 samt gamle „Danmarks randelsspejl“ ønskes tilkøbs paa Vejviserens Kontor.