Kraks Vejviser 1906

1 9 0 6 . 4 Folketælling i 1901 var der ialt 2,450,000, saaledes fordelt, at der paa det nærmeste kom V 2 Miil. paa Hovedstaden (København med de indlemmede Di­ strikter og Frederiksberg), ll2 Miil. paa Provinsbyerne og H/a Mili. paa Landdistrikterne. Tallene er run­ dede opad, men i Øjeblikket kommer de sikkert de virkelige Forhold nærmere end selve Tællingens lidt lavere Resultater; thi i hvert af de siden Tællingen for­ løbne Aar er der her i Landet født over 70,000 Børn, medens der kun er indtruffet 35 å 40,000 Dødsfald aarlig; hele den ved Forskellen mellem Fødsler og Dødsfald muliggjorte Stigning er dog ikke kommet Befolkningen til gode, idet der samtidig er udvandret en Del Mennesker (stigende fra i 1901 ca. 5000 til i 1904 ca. 9000); paa den anden Side har der ogsaa fundet nogen Indvandring Sted, men hvor stor den har været, vides ikke. Ved Folketællingerne søger man ogsaa oplyst, i hvilke Erhverv Befolkningen finder Beskæftigelse, og hvorved de enkelte forskaffer sig det til Livets Un­ derhold nødvendige. Ser man paa Resultaterne fra 1901, faar man at vide, at Landbruget selvfølgelig er Hovederhvervet her i Landet, som det forresten er i næsten alle Lande. Det giver Underhold til de to Femtedele af Landets samlede Befolkning, paa Landet alene til de to Tredjedele. Den anden Hovederhvervs­ gruppe er Haandværk og Industri; hertil henføres over en Fjerdedel af Befolkningen (27Va pCt.); som man maatte vente, er disse Erhverv stærkest repræsen­ terede i Byerne, hvor henimod Halvdelen af den hele Befolkning hører til denne Gruppe mod kun en Sjettedel paa Landet. Dette sidste gælder forøvrigt i endnu højere Grad om Erhvervsgruppen Handel og Samfærdsel, hvorved en Syvendedel af Befolkningen faar Brødet; thi medens over en Fjerdedel af Bybefolk­ ningen findes henført til disse Erhverv, er det paa Landet kun Tilfældet med 6 pCt. Tilsammen omfatter disse tre Hovederhverv noget over de fire Femtedele af den hele Befolkning. Af den resterende Del er der endda nogle, som rimeligvis rettest burde henføres til disse Erhverv, saaledes f. Eks. „Daglejere og Arbejds- mænd, som ikke kan henføres til nogen bestemt Gruppe", og endvidere Personer uden opgivet Er­ hverv ; tager man disse med, bliver den Procentandel, som falder paa de tre Hovederhverv at forhøje fra 81,7 til 84,t pCt. af Befolkningen. De øvrige 16 pCt. falder paa immaterielle Erhverv d. v. s. Embedsmænd, Læger, Lærere, Sagførere, forsk, litterær Virksomhed m. v. med 4 ,7 pCt.„ Hustyende og forsk, underordnet Virksomhed med 5 pCt., de der lever af deres Midler med 4 pCt. og de offentlig understøttede med 2,» pCt. Af de ovenstaaende Tal ser man imidlertid ikke noget om, hvor stor en Del af Befolkningen, der vir­ kelig arbejder i et eller andet Erhverv; thi her er alle Familiens Medlemmer henførte til Hovedperso­ nens Erhverv, hvilket for saa vidt ogsaa er rigtigt, naar man vil danne sig et Billede af de forskellige Erhvervs Betydning for Samfundslivet som Helhed. Men spørger man om, hvor stor en Del af Befolkningen,'

der overhovedet deltager i erhvervsmæssigt Arbejde, herved forstaaet alt Arbejde undtagen den Husgerning, som udføres af Familiens egne Medlemmer, Hustru, Børn osv., faar man som Resultat, at ca. Halvdelen af Befolkningen deltager i Erhvervsarbejdet; alene de voksne Forsørgere udgør 45V« pCt. af den hele Be­ folkning. Som allerede fremhævet ovenfor er Landbruget det af vore Hovederhverv, der giver langt de fleste Mennesker deres Underhold. Et Blik paa vor Han­ delsstatistik oplyser os ogsaa straks om, at det er ved Udførselen af Landbrugsprodukter, at vi skaffer os Midler til at betale vor Indførsel, som, netop fordi Landet er saa lille og i saa høj Grad mangler en stor Del Raa- og Hjælpestoffer, maa være af betyde­ ligt Omfang. At Landbruget er vort Hovederhverv giver sig ogsaa til Kende derved, at der, som natur­ ligt er, foreligger ret omfattende statistiske Data til Belysning af den hele Virksomhed. Til Oplysning om, hvor mange Ejendomme vi har her i Landet, hvor Land- og Havebrug kan siges at være enten Hovederhverv eller Bierhverv, skal anføres nogle Resultater fra en i 1901 foretagen Op­ gørelse over Ejendomme med Jordtilliggende paa Landet, deres Størrelse, Besiddelsesmaade og Besid­ dernes Erhverv. Af den fremgaar det, at der til ca. 77.000 Gaarde (Ejendomme paa over 1Td. Hartkorn) hørte 5,j Mili. Tdr. Ld. og 332,000 Tdr. Hartk., til 173.000 Huse (Ejend. under 1 Td. Hartk.) 1,4 Mili. Tdr. Ld. og 41,000 Tdr? Hartk. Et Jordtilliggende af under 9 Tdr. Ld. havde 134,000 Brug, mellem 9 og 108 Tdr. Ld. 107,000 Brug, mellem 108 og 432 Tdr. Ld. 8072 og over 432 Tdr. Ld. 822, men paa disse sidste to Grupper faldt næsten de 2 ,., Miil. Tdr. Ld. eller 33 pCt. af samtlige Ejendommes Jordtilliggende. Hvad Ejernes Erhvervsforhold angaar er det selv­ følgelig Landbruget, som omfatter Hovedparten af de 250.000 Ejendomme med Jordtilliggende, der findes paa Landet. Omtrent de 70 pCt. af Ejendommene og ikke mindre end de 95 pCt. af det samlede Areal og Hartkorn falder paa Landbruget; de andre Erhverv maa altsaa fortrinsvis være at finde ved de smaa Ejendomme; det Erhverv, der næst Landbruget paa Landet omfatter det største Antal Ejendomme med Jordtilliggende, er Haandværk og Industri; disse Er­ hverv findes knyttede til 28,800 Ejendomme, derefter kommer Handel og Transport med 7500 Ejend., im­ materiel Virksomhed med 6100 og Fiskeri med kun 3000 Ejendomme. Mejeri og Mølleri drives fra ialt 2700 Ejendomme med Jord; disse Erhverv er relativt hyppigere forenede med et noget større Jordtilliggende, hvilket fornemmelig gælder Møllerne. Den allervæsentligste Del af Jorden paa Landet er nu fri Jord i fri Mands Eje; af det samlede Areal paa 6 V 2 Miil. Tdr. Ld. er de 5:7 4 Mili. i Selveje eller Arvefæste, kun 178,000 Tdr. Ld. ligger under egentlige Fæsteejendomme, medens omtrent V 2 Miil. Tdr. Ld. er i Leje eller Forpagtning, og ca. 160,000