Kraks Vejviser 1906

Erhvervsforhold i Danmark, statistisk belyste af M I CHA E L KO E FO ED, Direktør for Statens statistiske Bureau.

i Amerikas forenede Stater og i England, kender vi her til Lands ikke i samme Omfang som der. Det er da ogsaa • saa, at den store økonomiske Sandhed, som Grundtvig gav Udtryk i Linierne: „Men da har i Rigdom vi drevet det vidt, naar faa har for meget og færre for lidt", vilde enhver Nation gøre Ret i at holde frem som Rettesnor, og blev der foretaget en Undersøgelse med det Formaal at afgøre, hvilke Nationer der i Øjeblikket kom nær­ mest hertil, er det vel nok sandsynligt, at vi kom til at indtage en Stilling, vi kunde være bekendt. Her har det sin Betydning, at vi er det „lille" Land, der kan overses fra den ene Grænse til den anden, hvor Samfundets Brøst falder let i Øjnene, og hvor det derfor ogsaa bliver lettere at raade Bod derpaa. Som Helhed er Landet jo ikke større end mangen en Provins i de store Lande, og ligesom der gives saa- danne Dele af store Helheder, hvor Forholdene kunde fremføres til efterfølgelsesværdigt Eksempel, saaledes kunde man maaske endda inden for vore snævre Grænser pille enkelte Dele ud, hvor Forholdene nærmede sig end mere Idealet, og paa den anden Side fremføre Landets Hovedstad med de mindre overskuelige For­ hold som Eksempel paa, at der ogsaa her i Landet er Steder, hvor der leves under ret ulige Vilkaar. Hvor mange Mennesker lever der nu i Danmark? i or de ældre iblandt os, som har lært deres geogra­ fiske Talstørrelser for en 30 Aar siden, bliver det efterhaanden lidt vanskeligt at følge vort Lands og dets enkelte Deles skiftende og stærkt voksende Befolkningstal; nu er vi naaede saa vidt, at vi med Sikkerhed kan gaa ud fra, at den forestaaende Tæl­ ling den 1. Februar 1906 vil bringe os en Del over 2x/2 Mili. Mennesker paa vore 698 Q Mile. For 100 Aar siden havde Landet i sin nuværende Udstrækning ikke engang 1 Mili. Mennesker, men ved den sidste

JTfter at Københavns Vejviser nu efterhaanden har udvidet sit Omraade til ogsaa at give Oplys­ ninger af Interesse for hele Landets Handels- og Omsætningsforhold, har Redaktionen ønsket, at jeg til Brug for dette „Danmarks Handelsspejl" skulde med­ dele nogle faa statistiske Data til Belysning af Dan­ marks økonomiske Forhold i vore Dage. Uvilkaarlig falder da Poul Møllers Ord: „Danmark er et lidet, fattigt Land" i Pennen; man har lært dem udenad som Barn, og man har set dem anvendt saa ofte, at det ligesom glemmes, at Strofen har sin Plads i et smukt Digt, men som nu snart har 100 Aar paa Bagen. At Landet er lille er rigtigt nok — det er det blevet ved med at være, og det er endda blevet væsentlig mindre, end det var i 1820—, men med Hensyn til Fattigdommen har man nok Lov til at sætte et stort Spørgsmaalstegn; da Digtet blev til, led vi endnu under Følgerne af Krigen i forrige Aarhundredes Begyndelse med Statsbankerotten, og vi sad midt i en Landbrugskrise, som i høj Grad forrykkede Ejendomsforholdene i Landet; men ved de senere Slægtleds Arbejde har Forholdene ændret sig, og sammenligner vi os nu med Europas andre Lande, kommer vi endda ret højt i Rækken. Paa Grundlag af Erfaringerne fra den nylig ind­ førte Indkomstskat til Staten har man beregnet den samlede Nationalindtægt i 1904 til ca. 1000 Mili. Kr. mod ca. 375 Mili. Kr. i 1870, og det vil, naar l i g ­ syn tages til den mellemliggende Befolkningstilvækst, sige, at der paa hvert Individ her i Landet (Mænd og Kvinder, Voksne og Børn) falder en Indtægt af 406 Kr. i 1904 mod 210 Kr. i 1870. Og saa maa det endnu tages i Betragtning, at vi her i Landet kan siges at leve under en nogenlunde gunstig For­ deling af Indtægterne; den Ophoben af Rigdomme paa enkelte Hænder parret med store Samfundslags Hen- leven i den yderste Armod, som fremtræder saa grelt