KøbenhavnsUniversitet_1929

6 0 til Live, men den lærde Teologi skød det fra sig, Videnskaben forsmaaede det« — som N. M. Petersen siger. N aar Holberg i 1714 i sin Ansøgning om a t blive Adjunctus Professor Philosophiæ taler om sin »Entreprise, nemlig a t forbedre det danske Sprog«, da tænker han utvivlsom t paa den Skribentvirksomhed, han paa det T id spunk t er ved a t lægge Grunden til, th i han tu rd e næppe haabe a t kunne gennemføre denne sin »Entre­ prise« i en forventet Universitetsgerning. Der gik mere end et ha lv t Aar- hundrede, inden det danske Sprog fik Fodfæste inden for Un iversitetet, og mere end et helt, inden det fik Herredømmet. I Guldbergtiden trængte det sig frem og inden Aar 1800 holdtes langt de fleste Forelæsninger paa Dansk, men ved Eksam inerne benyttedes stadig Latinen — længst ved den teologiske Embedseksamen, hvor den sidste Rest først i 1849 blev ud ryddet. I Lektionskataloger og Universitetsprogrammer hævdede La­ tinen sig, indtil den nye Universitetsbygning og dermed en ny Tid ind- augureredes. Ved Indvielsen i 1836 holdt Werlauff i Egenskab af R ek tor sin Tale paa Dansk, og ved T rehundredaarsfesten for Reformationen i det følgende E fteraar gjorde H. N. Clausen det samme. Ved Universitetets Prisopgaver for Guldmedaljen blev det ret tidligt tillad t a t besvare den historiske og æstetiske paa Dansk, og fra 1841 blev Sproget valgfrit und ­ tagen for den filologiske Opgave, der stadig skulde skrives paa Latin. Længst holdt Latinen sig ved Doktordisputatserne, men ogsaa her kunde H. F. Rørdam i 1879, da Universitetet sidste Gang holdt Jubilæum , hævde, a t Modersmaalet var »afgjort sejrende«. Da Embedseksam inerne — bo rtset fra den teologiske A ttesta ts — først sent indførtes ved F aku lteterne, tra a d te i ældre Tid Graderne i deres Sted. Alligevel er de højere Grader altid ved Københavns Universitet blevet be­ tra g te t som videnskabelige Udmærkelser — som honores — og i den ældste Tid gav selv den laveste en begrænset Adgang til a t bestige K atedret. Inden for Graderne synes oprindelig a t have hersket en tredelt A ftrap­ ning, som dog kun delvis eller slet ikke er opretholdt i de enkelte Fa­ ku lteter — i det filosofiske f. Eks. vides der aldrig a t have væ ret mere end to Trin i Gradueringen. Baccalaurgraden v ar det nederste Trin og kun Indledningen til en højere Grad — man m aa tte i Reglen være Baccalaur først for a t blive Ma­ gister eller Doktor. Navnets Oprindelse er om tvistet, men efter de nyeste Tolkninger skal det stamme fra det keltiske Ord »bachan«, som be tyd er: ung eller lille. Baccalauren er med andre Ord den unge Svend, Væbneren, i Forhold til Magisteren (Mesteren) eller Doktoren, der alt har faaet R id­ derslaget. I det juridiske F aku ltet kendes kun Baccalaurer fra den ka­ tolske Tid, i det teologiske ogsaa fra den første Tid efter Reformationen,