KøbenhavnsUniversitet_1929

6 2 torerne i det filosofiske F aku ltet. Disse Forbehold er nu ophævede, sidst for den teologiske Doktorgrads Vedkommende. De staa r alle paa lige Linje og giver alle um iddelbart jus docendi — R et til a t udøve Lærervirksomhed ved Universitetet, i Modsætning til Doktorgraden ved de fleste tyske og svenske Universiteter, hvor denne R et først opnaas ved en yderligere Ha- bilitation. Alene af den Grund maa der søges opretholdt en vis S tandard for Doktorgraden ved Københavns Universitet. Udnævnelse af Æresdok­ torer, hvorved de paagældende promoveres som Doctores honoris causa og uden a t der forlanges nogen akadem isk Afhandling, finder endnu af og til Sted baade i enkelte Tilfælde og i større Mængde ved festlige Lejligheder. Skikken er ikke ny, er tvertim od en historisk Overlevering fra ældre Tid, hvor fortjen te Mænd hyppigere end nu blev »indbudt« til Promotion. Æ res­ doktorer har ganske de samme akadem iske Rettigheder som andre Inde­ havere af den samme Grad. Gradens Erhvervelse foregik — og foregaar den Dag i Dag — under bestem t foreskrevne Former, og i ældre Tid kom herunder, ligesom ved Optagelsen i den akadem iske Kreds, mange gamle Skikke og Ceremonier til Anvendelse. E fter Fundatsen af 1539 skulde Tildelingen af Baccalaur- graden foregaa i det nederste Auditorium , Magistergraden paa det øverste og Doktorgraden i Frue Kirke, som var »aula doctoralis«. F ra 1667 kunde ogsaa Doktorgraden meddeles paa selve Un iversitetet, men de teologiske Doktorpromotioner foregik dog ogsaa senere i Frue Kirke, bl. a. i 1675, da fem Bisper, en kgl. Konfessionarius, to teologiske Professorer og flere andre høje Gejstlige tildeltes »summos in Theologia honores« under Udfoldelse a f et saa præg tig t Ceremoniel som næppe hverken før eller senere. S tormklok­ ken og Akadem iets egen Klokke ringede Højtideligheden ind, Hoffet med Majestæterne var til Stede, Adel og Borgerskab med S torkansler Griffenfeld i Spidsen. Der var Optrin af fakkelbærende Børn, seks Kor musicerede fra Pulpiturerne, Pedellerne paraderede med Sceptrene, og efter a t Promo­ tionen havde fundet Sted efter det sædvanlige R itual (hvorom mere nedenfor), kom Klokkeren ind med en Kurv fuld af nye Handsker, der ud­ deltes — først til Storkansleren, derefter til de andre tilstedeværende efter Rangforordningen, og Resten blev k astet i Grams til Folket i Kirkens Skib, »som tog imod dennem med stor Allarm«. Denne Handskeuddeling va r indført ved et kgl. aabent Brev af 1625, hvorved alle andre P resenter og Gæstebud ved offentlige Promotioner blev forbudt — en Skik, der havde ud a rte t og paaførte de unge Doktorer og Magistre store Udgifter. Ved et U n iversitets-S tatu t af 1610 va r saaledes en »Doktorkost« sat til syv R e tte r Mad »og siden Konfekt«, en »Mesterkost« til det samme Antal R etter, men med Pommerans, Æbler etc. i Stedet for Konfekten. Naturligvis blev For