KøbenhavnsUniversitet_1929

55 i Firserne var Tilgangen meget ringe, men øgedes derefter hu rtig t og efter en stedse stigende Skala, saaledes a t »Studinerne« nu, selv om de ikke er lige saa talstæ rke som de mandlige S tudenter, dog udgør en meget be­ tydelig Minoritet. En stor Del nøjes dog med Adgangseksamen til Univer­ sitete t og lader sig slet ikke immatrikulere. Oprindelig søgte Kvinderne navnlig til Medicinen og Artes, men siden har de givet sig i Lag med alle Studiegrene, har underkastet sig Embeds­ eksamen under alle F aku lteter og der er kreeret et lille Antal medicinske og filosofiske Doktorer. De tidligste kvindelige Studerende udmærkede sig ved Dygtighed og Flid — en naturlig Følge af, a t det kun var de maal- bevidste og viljestærke E lementer, der formaaede a t trodse Tidens For­ domme — nu staar de mandlige og kvindelige Akademikere i den Hen­ seende paa lige Fod. Den første Embedseksamen toges af en kvindelig S tuden t 1885 (Lægen Nielsine Nielsen), den første kvindelige Doktor kreeredes under det filosofiske F aku ltet 1893 (Historikeren Anna Hude) og den hidtil eneste Udmærkelse til Embedseksamen, der er tildelt en Kvinde, er opnaaet under det samme F aku ltet (af Historikeren Johanne Skovgaard). De kvindelige Akademikere er et moderne, meget interessant, men endnu stæ rk t tidsbegrænset Kapitel i Universitetets Historie — det er nu nødvendigt a tte r a t komme ud paa de store Vidder, med Udsigter paa langs ned gennem Aarhundrederne. Ungdommen kommer nu om S tunder til Universitetet efter a t have gennemgaaet Studentereksamens Skærsild ude ved Landets Gymnasier, og Universitetet akcepterer uden videre det Eksamensbevis, der forelægges. Men saaledes har det ikke væ ret altid. Naar S tudenten i ældre Tid bankede paa Højskolens Dør, medbragte han ganske vist et Testimonium vitæ et eruditionis — en A ttest for gode Sæder og Kundskaber, ud sted t paa Latin af Rektoren i den Skole, hvorfra han kom, men det viste sig snart, a t A ttesten ikke altid var helt a t lide paa, navnlig hvad Kundskaberne angik, og efter a t dette Forhold (som allerede antydet) v ar paaklaget i »Novellerne« af 1621, m aatte Universitetet selv til a t føle de unge K andidater paa Tænderne. I 1625 omtales en Examen styli, d. v. s. en Prøve i latinsk Stil, der rimeligvis maa være indført i de nærmest foregaaende Aar, og med denne forbandtes 1630 en Examen artium , d. v. s. en videregaaende Kundskabsprøve udover Latinen. Hvor streng t denne Foranstaltning i Begyndelsen blev overholdt, skal lades usagt, men efterhaanden indskærpedes og fæstnedes den ved Kongebud og opretholdtes i de senere Fundatser. Examen artium — eller »Artium« som den blot kaldtes — afholdtes ved selve Universitetet, og ingen blev i Almindelighed imm atrikuleret uden den — ikke før Fundatsen af 1788