KøbenhavnsUniversitet_1929

53 trækkes de allerfattigste og fast Stoddere, ikke a t tale om, a t andre Tyske ved extorquerede (d. v. s. forfalskede) A ttester sub nomine Slesvicensium kan hidkomme, hvilket ikke er a t frygte for i Henseende til Danske og Norske, efterdi Maalet røber dem.« Det lykkedes dog ikke i Længden a t op­ retholde dette S tandpunk t — ved et kgl. Reskript aabnedes 1758 Ad­ gangen til Kommunitetet for slesvigske S tudenter, som dog ved Testi-

UNIVERSITETET I FYRRERNE (Kobberstik)

monia skulde bevise, »at de ikke ere egentlige saakaldte Holstenere, men Slesvigere af Fødsel.« Holstenerne stod altsaa stadig uden for, men de havde fra 1665 et gottorpsk Universitet i Kiel a t ty til. Nordmændene derimod havde fra første Færd samme Adkomst til Kommunitetet som Danskerne og fik 1607 endda en Forret, idet det i den norske Kirkeordinans bestemtes, a t tolv flittige norske S tudenter fortrinsvis skulde have Ad­ gang, dog ikke forud for Islændere og Færinger, som allerede fra Frede­ rik 11’s Tid havde Privilegium frem for alle andre. Da det kun var de bedste bland t de unge, der kom herned fra disse fjerne Landsdele, var denne Ordning ganske naturlig. At Universitetet og det akademiske Studium kun stod aabent for Mænd — det fulgte af ældre Tiders Syn paa Kvindens Stilling i Samfundet. Naar undtages det forlængst nedlagte medicinske Universitet i Salerno, hvor der i Middelalderen skal have væ ret kvindelige Professorer (hvilket synes.