KøbenhavnsUniversitet_1929

3 6 kun af Navn, det filosofiske tjener langt frem i Tiden fortrinsvis teo­ logiske Formaal — det er Teologiens Famulus og H jæ lper. I det sy t­ tende Aarhundrede lykkes det N aturvidenskaben a t udfolde sig — den er i S tand til nogenlunde a t holde sig fri af Teologien, men Aandsviden­ skaben ligger stadig under for den. Først i det a ttend e Aarhundrede be­ gynder J u ra , Medicin og de frie Videnskaber selvstændig a t y tre sig i nogen nævneværdig Grad og tilkæmper sig ned mod det n ittende efterhaanden en nogenlunde jævnbyrdig Stilling med Teologien. Aands- og N a tu rv id en ­ skaben kappes nu om Førstepladsen. I det nittende A arhundrede naar Aandsvidenskaberne deres foreløbige Kulm ination, i vor Tid er det N aturvidenskaberne og Lægevidenskaben, der peger fremad og opad. Om Aandsvidenskaben a tte r vil sejre i Kampen om Førerpladsen, beror paa, om den formaar a t frigøre sig for de alt for strenge Metoder, der nem t gaar over til Mekanisering. Aandsvidenskaben er individualistisk i sit Væsen, og naar kun sin højeste Udfoldelse under et frit personligt, kun af den videnskabelige Erkendelse b aaret Skøn. III Københavns Universitet er i vore Dage, i langt højere Grad end for­ hen, en S tatsan stalt. Det ejer selv en Formue, og regnedes derfor tid ­ ligere som e t »Institu t med særlige Fonds«, men U d b y tte t af disse »Fonds« betyder nu saa lidet paa Universitetets Budget, a t det p raktisk ta lt er S taten , der udreder alle Udgifterne til Driften. Kapitalformuen, der ud­ gør ca. 4 Millioner K r., maa ikke røres uden de lovgivende Myndigheders Sam tykke. Blot for et P a r Menneskealdre siden v ar det ganske anderledes. Un iversitetet fik vel et Bidrag fra S taten , men m aatte ellers klare sig selv; det m a a tte dække Underskud af Kapitalen eller laane hos Kommu­ n itetet. Men denne Kilde er nu sto pp et; Kommunitetet, der stadig hører til hine »Institutter« og som tidligere ogsaa ydede B idrag til Universitets- formaal eller videnskabelig Virksomhed, anvender nu kun sine Midler i nøje Overensstemmelse med sit oprindelige Form aal: Studenterforsorgen. Den akadem iske Undervisning har altid principielt væ ret gratis, bo rtset fra visse Kendelser og Eksamensafgifter, og en lang Række Stipendier og Legater, f. T. ca. 250, bidrager til a t lette Byrderne for de unge ved Uni­ versitetsopholdet i Hovedstaden — men trods Mængden slaar de ikke til under den stadig øgede Tilgang af Studerende. Det er im idlertid væsentlig ældre Tiders Forhold, som det her, paa disse Blade, gælder om a t faa udredet. Det økonomiske Grundlag bestod den Gang i Indtægter af Jordegods, Provenuen af Skatter, der var tillag t