KøbenhavnsUniversitet_1929

3 8 Kongetiender, som »de højlærde« Tid efter anden fik Gavebrev paa. Men alle disse Tiender er i vor Tid afløste, ligeledes Tienden af Universitetets 13 Landsbykirker, og da den kapitaliserede Tiende er indgaaet i Formuen, paahviler Vedligeholdelsespligten U n iversitetet, som stadig er E jer af K ir­ kerne; Kaldsret har det kun til enkelte Lærerembeder. Samtlige Konge- og K irketiender opgjordes 1661 til henimod 900 Tdr. H artko rn . Ogsaa de to københavnske K irker, Frue og T rin itatis, va r tidligere det akadem iske S tyre underlagt, den første siden Reformationen, den sidste, der oprinde­ lig v ar bestem t til S tudenterk irke, fra Opførelsen under K ristian IV, men P a tron a tsre tten er nu ophørt, for T rin itatis Kirke fra 1869, for Frue K ir­ kes Vedkommende først fra 1917. De norske Tiender overgik sammen med S tudieskatten af de norske Præstegæ ld 1811 til det planlagte nye Uni­ versitet i K ristiania, og A rveretten til Rosendal Gods ved Hardanger- fjorden, som nu for ganske nylig er tra a d t i K raft, tilfald t ved Opgørelses- Akten mellem Danm ark og Norge af 1820 ligeledes den unge norske Høj­ skole. Af de Afgifter, der va r tillag t Universitetet, skal kun nævnes Studie­ skatten. Den stamm er fra den katolske Tid, fra 1514, da K irker og Sogne­ præster i den danske K irkeprovins fik Paalæg om a t svare en aarlig Ydelse til U n iv ersitetet; efter Reformationen overgik Forpligtelsen til Kirkerne alene, først i Sjælland og Skaane, siden ogsaa i Lolland og Falster, og ved de skaanske Provinsers Tab ud strak tes den til N ø rrejy llan d ; endelig i 1667 kom Fyn og Norge med. Tankegangen var den, a t K irkerne skulde bidrage til Universitetets Hovedformaal, Præsteuddannelsen. I 1732 blev der a tte r paalagt Præ sterne S tudieskat, og der skulde nu desuden, enten af Kirken eller af P ræ sten, udredes det samme »cathedraticum« (af cathedra i dets Betydning af Bispesædet ved Alteret) som blev yd et Bisperne. S tudie­ skatten af Als tab te s 1864, men ellers er denne Afgift først bo rtfaldet ved Folkekirkens Lønningslov af 1922. Almanakprivilegiet skriver sig fra Fundatsen 1539, hvori Universitetet forpligtedes til a t fremskaffe Kalendre, en Forretning, der oprindelig var lagt i de medicinske Professorers Hænder. A lmanakker var vigtige paa et T id spunkt, da Kongerne va r stæ rk t interesserede i Astrologien, og for a t sæ tte Foretagendet i System, fik de højlærde 1636 Paalæg om a t antage en A lm anaktrykker. Da dette Privilegium oprindelig ikke var meget ind­ bringende, gik det i det attende Aarhundrede over til den m atem atiske Professor Ramus personlig, som a tte r overdrog det til Universitetets Bog­ tryk k e r, men Privilegiet kom omsider tilbage og opretholdes endnu. Alle­ rede meget tidlig havde Universitetet sine egne privilegerede Bogtrykkere