KøbenhavnsUniversitet_1929

35 Historie« i næsten et Aarhundrede har tje n t som Grundlag for det histo­ riske Universitetsstudium . F aku ltetet havde det Held bland t sine Lærere a t kunne optage en saa ejendommelig Begavelse som N. M. Petersen, den stille, lærde L itteratu rh isto riker med den vaagne Digtersans og fine Føl­ somhed over for de litterære Fænomener, men var ikke fordomsfrit nok til a t kny tte til sig en ikke mindre ejendommelig Begavelse som Georg Brandes, den klare og skarpe, iltre og æggende L itteratu rk ritiker med de om fattende Kundskaber paa mange forskellige Om raader. Lykkeligvis kunde han i K raft af sin Doktorgrad ved sit eget Lands Universitet holde de vækkende Forelæsninger, der fik endnu større Betydning for den hele Aands- og L itteraturudvik ling end Henrik Steffens’ næsten lige saa be­ røm te trek v a rt Aarhundrede før, og lykkeligvis kunde Universitetet og- saa, da Tidsforholdene havde ændret sig, medvirke til a t gøre U retten god igen; fra 1902 fik han til fri videnskabelig Virksomhed — altsaa uden Forelæsningspligt — af Kommunitetets Midler et aarligt Beløb, der svarede til højest Professorgage, og blev desuden udnævnt til Professor i 3. Rang­ klasse Nr. 9 — d. v. s. stillet paa lige Fod med Universitetsprofessorerne. Det var maaske lidt odiøst paa denne aabenlyse Maade a t gøre Brandes til Rangsperson — men hvad, Holberg endte jo ogsaa som Baron! Ligesom det medicinske F aku ltet fik ogsaa det filosofiske først sent en Embedseksamen, som ganske naturlig t fortrinsvis m aatte tage Sigte paa Lærerembederne ved de højere Skoler. Ved Fundatsen af 1788 indførtes en filologisk Lærereksamen, der 1849 ændredes til en filologisk-historisk Embedseksamen. I 1850 udskiltes Naturvidenskaberne i et særskilt mate- m atisk-naturvidenskabeligt F aku ltet, men her fandtes længe ingen anden Eksamen end den ligeledes ved Fundatsen af 1788 indførte Magisterkonfe­ rens, der oprindelig kun var en indledende Prøve for a t opnaa Tilladelse til a t disputere for Magister- og Doktorgraden. Endelig i 1883 indførtes for begge F aku lteter Skoleembedseksaminer med flere nogenlunde valgfri Fag (nu m indst to), stadig dog med Bibeholdelse af Magisterkonferens, beregnet paa vordende Videnskabsmænd, der ønsker a t hellige sig et en­ kelt Fag; men ogsaa Skoleembedseksamen giver nu Adgang til Erhvervelse af Doktorgraden. Samler man den hele historiske Udvikling, bliver R esu ltatet i K o rt­ hed dette. Bortset fra den første korte, katolske Periode begynder Univer­ sitetet som en Reformations-Højskole, og gennem Aarhundreder er Hæv­ delsen og Befæstelsen af den protestantiske Lære dets højeste — og i Grunden dets eneste Formaal. Det teologiske Faku ltet sidder ubestridt inde med Førstepladsen, det juridiske og medicinske bestaar næsten 3*