KøbenhavnsUniversitet_1929

34 Hans v . Aphelen og E tienne Fum ars var virkelige Docenter. Engelsk derimod blev næppe doceret før 1802, Tysk vistnok ikke før 1836. Det er først i sidste Halvdel af det a ttend e Aarhundrede, a t de mange forskellige Discipliner inden for det filosofiske F aku ltet, baade Aandsviden­ skaben og Naturfagene, rigtig begynder a t udfolde sig og kendeligt vinder Terræn. De gror frodigt. Frem skridt og Reformer næsten falder over hinanden, og i det nittende Aarhundrede fuldbyrdes endelig Udviklingen. Det filosofiske F aku ltet har nu, ta k k e t være kraftige rationalistiske S trøm ­ ninger, afgjort og endeligt frigjort sig fra Teologien og udfolder en blom­ strende og mangesidig Virksomhed. I 1836 tæ ller F aku ltetet 16 normerede Lærestole, om fattende klassisk og østerlandsk Filologi, H istorie, S ta tistik og nordiske Oldsager, Kameralvidenskab, Filosofi, Æ stetik , M atematik, Astronom i, Fysik, Kemi, Mineralogi, Botanik og Zoologi — men Professo­ raternes Antal overstiger stæ rk t det normerede, i 1840 er der saaledes ialt 24 ordinære og ekstraordinæ re Universitetslærere, og b land t de sidste baade en Professor i L itteratu rh isto rie og en Professor i ty sk og fransk Sprog; derimod er der paa det T id spunkt ingen i Engelsk for slet ikke a t tale om andre levende Sprog. Det vil im idlertid blive alt for v idtløftig t og derfor ørkesløst a t gaa ind paa de nærmere Forhold, der alligevel kun kan antydes. Det maa være tilstrækkeligt blot a t nævne nogle ganske faa Navne — og Navne, som alle kender — ud af den store Mængde ansete Videnskabsmænd, der i denne Periode var k n y tte t til det filosofiske F a­ ku ltet. De vil give et stæ rk t In d try k af den Sum af fremragende Viden­ skabelighed, der i det n ittende Aarhundrede var repræsenteret ved Køben­ havns Un iversitet. B landt Naturvidenskabernes Dyrkere behøver man kun a t nævne H . C. Ørsted, hvem ikke blot Un iversitetet skylder saa meget, men som Po­ lyteknisk Læ reanstalt sta a r i endnu dybere Gæld til; mange andre ind­ lagde sig hver i sit Fag store Fortjenester, saaledes Botanikeren Schouw, Geologen Forchhammer og Kemikeren Julius Thomsen — for blot a t nævne nogle. Paa Sprogvidenskabens Omraade møder man tre saa straa- lende Navne som Rask, Madvig og Vilh. Thomsen; medens det forundtes de to sidste, de verdensberøm te Repræ sentanter for den klassiske Filologi og den sammenlignende Sprogvidenskab, deres Liv igennem a t virke ved H jem landets Universitet, færdedes den første, et ikke mindre vidtspæn­ dende Sproggeni, i sit korte Liv paa lange Rejser, og fik saa sent sit Ønske om et Professorat opfyldt, a t det kun blev en Honnør, der vistes ham fra Universitetet. Højest bland t Historiens Repræ sentanter sta a r C. F. Allen, nøgtern i sin Forskning og som H istorieskriver lige langt fra aandløs An­ nalisme og fantastisk Kombineren, og hvis »Haandbog i Fædrelandets