KøbenhavnsUniversitet_1929

33 haveren af Lærestolen i Historie og Geografi, blev helt fritaget for Fore­ læsninger, da han 1737 overtog Kvæsturen! Historien levede endnu for­ trinsvis uden for Universitetet, men trivedes ogsaa godt der, under Lange- beks og Suhms Hænder. Laurids Engelstoft, der blev Professor 1803, var

UNIVERSITETETS OMGIVELSER 1750 MED HOLBERGS PROFESSORRESIDENS (Maleri i Nationalmuseets 2. Afdeling) vel nok den første, der satte F a rt i det historiske Universitetsstudium og gjorde det tiltrækkende for Studenterne. Af de levende Sprog fik foreløbig kun Fransk Indpas. Ret tidlig synes man a t have haft Øje for Betydningen af dette Sprog, der m aatte komme de Studerende til N y tte, naar de fortsatte deres akademiske Uddannelse udenlands, th i allerede fra 1593 foreligger en E fterretning om, a t Konsi­ storium gav en Franskmand Tilladelse til som Privatdocent a t læse over det franske Sprog. Men det er kun et isoleret Fænomen. Derimod blev Spa­ nieren Carlos Rodriguez i 1669 ekstraordinær Professor i Fransk, foruden i Spansk og Italiensk, dog var det først i det attende Aarhundrede, a t Rækken af Fransklærere ved Universitetet blev nogenlunde fortløbende med Isaac Briand de Crévecoeur som den første; han var Kronprinsens Lærer og fik 1732 Bestalling som Professor i Fransk og Geografi. Til at begynde med var det i hvert Fald kun en Titel, men hans Efterfølgere, 3