KøbenhavnsUniversitet_1929

31 kun lidet betydende Sidediscipliner, den sidste doceredes i Reglen af de me­ dicinske Professorer. Til Gengæld havde Astronomien, der hørte under den m atem atiske Lærestol en fremskudt Plads, og er — vistnok uden Afbry­ delser — lige ned til vor Tid ivrig bleven dy rket ved Københavns Univer­ sitet. Det hænger sammen med Tyge Brahes Virksomhed herhjemme i sidste Fjerdedel af det sekstende Aarhundrede. Han var ikke Professor ved Universitetet, og vilde ikke være det — vilde ikke en Gang overtage R ek to ratet, da det efter Niels Hemmingsens Forslag blev ham tilbud t 1577 — men han havde ogsaa paa Hveen en hel astronom isk Læreanstalt med Observatorier og Laboratorier, hvor han raadede ganske efter eget Tykke og hvor en Række Disciple gik ham til Haande og opøvedes i Kun­ sten baade teoretisk og praktisk. Her havde den astronomiske Videnskab bedre Betingelser end den kunde opnaa ved Universitetet, og selv om dette ikke tog nogen direkte Arv efter Tyge Brahe, i Instrum enter f. Eks., saa kom dog flere af hans Disciple til a t virke ved Højskolen og gjorde de Kundskaber, der var indvundet paa Hveen, frugtbringende fra dets Ka­ tedre. Af dem alle var Christen Sørensen Longomontanus den mest frem­ ragende; i fyrretyve Aar beklædte han den m atematiske Lærestol, var mange Gange Rektor og det var efter hans Anvisning det astronomiske Observatorium indrettedes paa det nyopførte Rundetaarn — en Foran­ staltning , han næppe selv oplevede a t se fuldendt, men som bidrog stæ rk t til a t holde det astronomiske Studium i Live ved Københavns Universitet. Hvortil yderligere kom, a t det m atematiske Professorat mod Aarhundre- dets Slutning i Ole Rømer fik en Indehaver, der allerede paa det T idspunkt, ved sin Opdagelse af Lysets Hastighed, havde vundet Navnkundighed i Udlandet som Astronom. Naturvidenskaberne — hvor begrænset Omfanget end var — havde dog altsaa allerede i det syttende Aarhundrede en betydende Stilling ved Københavns Universitet, men med Aandsvidenskaberne stod det ringe til, de gik endnu i Teologiens Ledebaand og viklede sig kun langsomt ud deraf. Af Naturvidenskaberne og dens Lærestole drog Teologien iøvrigt ogsaa N y tte, hvor det blot var muligt. Etikken havde Professoren i Matematik Forpligtelse til a t tage sig af, et Forhold, der dog hørte op, da Astronomien fra Begyndelsen af det syttende Aarhundrede vand t Raaderum og lagde Beslag paa hans Kræfter, og da Professoratet i M etafysik , den første nye Lærestol udover de oprindelig normerede, oprettedes i 1619, saa stod dette i Forbindelse med Bekæmpelsen af Ramismen, der rettede sin K ritik mod Aristoteles og den skolastiske Dialektik, og som her ved Universitetet havde en Repræ sentant i den nævnte Anders Krag. Metafysikken, denne halvt filosofiske, halvt naturvidenskabelige Disciplin, som undersøger hvad