KøbenhavnsUniversitet_1929

29 det mest om fattende af dem alle — mere m and stæ rkt end det teolo­ giske. E fter Universitetsfundatsen af 1539 var det normeret med otte Læsemestre, to »in linguis«, nemlig i Græsk og Hebraisk, seks »in artibus«, nemlig i M atematik, Fysik, Dialektik, Retorik, Grammatik og Musik;

KIRURGISK AKADEMI (Kobberstik)

L ek to ratet i Hebraisk var dog til a t begynde med kun et Hørerembede og var langt ringere doteret end de andre. Dette Program blev im idlertid ikke nøje overholdt, Fagene blev jævnlig sammenlagt og omfordelt og nye kom til, men i det store og hele holdt disse Discipliner sig gennem lange Tider som de raadende inden for F aku ltetet. A t det af selve Reformationen udgaaede Universitet lagde stæ rk Vægt paa de Sprog, der udkrævedes til Granskningen af den hellige Skrift, det var — som alt sagt — kun en naturlig Ting. Navnlig for Græskens Vedkom­ mende kan allerede det sekstende og syttende Aarhundrede opvise en Række dygtige Lærere, ogsaa for Hebraiskens , her var der blot i Begyndel­ sen praktiske Vanskeligheder ved Fremskaffelsen af Typemateriale til T rykning af de fornødne Læremidler. At Latinen ikke nævnes i Fundatsen bland t linguis, er heller ikke mærkeligt. Latin var for Akademikeren i og for sig ikke et »Sprog«, der skulde læres, det var selve Universitetets Med