KøbenhavnsUniversitet_1929

2 8

Betydning, baade videnskabeligt og socialt, derimod stod K irurgerne, de gamle Bartskæ rere, stadig uden for. Som Læ reanstalt for disse oprettedes 1736, uafhængigt af F aku ltetet, et ny t selvstændigt Theatrum anatom ico- chirurgium , der 1785 gik over til a t være et helt kirurgisk Akademi og be­

stod til hen mod Midten af det n ittende Aarhundrede. S tørste P a rten af de praktise­ rende Læger i dette T idsrum udgik herfra, lige indtil den medicinsk-kirurgiske Embeds­ eksamen indførtes i 1838 ved et Samarbejde mellem F aku l­ te t og Akadem i; og endelig i 1842 gik det kirurgiske Aka­ demi helt ind. Trods Læge­ videnskabens lidet dom ineren­ de Stilling ved Københavns Universitet i ældre Tid v an d t flere af de medicinske Profes­ sorer et anset Navn, først og fremmest Bartholinerne. Men den berøm teste danske Ana­ tom , Nicolaus Steno, fik ikke Lejlighed til a t virke ved sit eget H jem lands U n iv ersitet; da Tiden v ar inde og hans Ry allerede va r fastslaaet, forbi- gik man ham , og da han 1672 blev hjem kald t fra Italien og udnævnt til Anatomicus re- gius, var hans V irkekraft b rud t og hans Interesser ledet i en

anden R etning; ikke to Aar efter forlangte han Afsked og drog a tte r bo rt for ikke mere a t vende tilbage. I det attend e og n ittende Aarhundrede m arkerer Navne som M atthias Saxtorph ( f 1800), P . L. Panum , Thorkild Rovsing og Niels Finsen, alle k n y tte t til Københavns Universitet, den sidste dog kun en ko rt Tid som Prosector anatom iæ , den Højde, hvortil dansk Lægevidenskab er naaet. De frie Kunsters F aku lte t — det filosofiske , Facultas artium , overgik i ældre Tid i Betydning baade det juridiske og medicinske. Det v a r langt