KøbenhavnsUniversitet_1929

V

17

som Fører, Magten over Højskolen og udstedte 1527 ligefrem Forbud mod, a t andre end P ræ ster og Bakkalaurer — altsaa ikke menige S tu ­ denter — m aatte høre teologiske Forelæsninger, og a t ingen S tudent selv m aatte vælge sit Studium , men af sin Lærer skulde henvises til, hvad han bedst va r skikket til — en utilsløret Foranstaltning til a t holde Reforma­ torernes Ideer ude. Men dermed var ogsaa Universitetets Skæbne beseglet og dets Stilling som Befordrer af den frie Videnskabelighed forbi. Endnu i 1529 blev der indskrevet S tudenter, men i dette samme Aar holdt Mag. Oluf Chrysostomus ved R ek torskiftet i Frue Kirke sin »Lamentatio eccle- siæ«, en metrisk formet latinsk Tale, hvori han hævdede, a t Ringeagten for Videnskaberne havde skadet Kirkens egen Sag. Og det blev det gamle Universitets Ligbegængelse, han ved denne Lejlighed celebrerede. F ra ca. 1530 ophørte dets Virksomhed aldeles. A lt var V irvar i de nærmest følgende bevægede Aar. Mens Kampen mellem Katolikker og P ro testan ter, der v ar slaaet ud i lys Lue ved Billedstormen i Frue Kirke, uforsonligt fortsattes, mens Grevefejden rasede og Hovedstaden belejredes, laa Universitetet øde. Først da For­ holdene a tte r tra k sig i Lave, aabnede der sig Muligheder for dets Gen­ oprettelse. Da P ro testan terne havde sejret i Kampen, var man hurtig klar over, a t en luthersk Højskole, hvorfra den nye Retnings Talsmænd kunde ud- gaa, v ar af stor Betydning for Sejrens Befæstelse. Endnu før de katolske Biskoppers Fængsling i 1536 pegedes der paa »et godt, drabeligt Uni­ versitet og Studium« som en uafviselig Nødvendighed, og Kristian III var en varm Tilhænger af denne Tanke. Johan Bugenhagen, der indkaldtes fra det lutherske Hovedsæde W ittenberg for a t lede Kirkeforandringens p rak ­ tiske Gennemførelse, nu da Vejen var banet, kom til a t betyde det samme for det nye Universitet som Peder Albertsen for det gamle. Han kom hertil i Ju li 1537 og indviede den første Søndag i September de nyudnævnte lutherske Superintendenter sam tidig med a t Kirkeordinansen udsted tes; den følgende Søndag, den 9. September, erklæredes Københavns Univer­ sitet for genoprettet og den nyvalgte Rektor Chr. Morsing og Dekanerne toges i Ed. A tter denne Gang fandt den højtidelige Akt Sted i Frue Kirke i Nærværelse af Rigets gode Mænd med Kongen i Spidsen. Det blev Bugen- hagen, der gav Udkast til Universitetets Privilegier og hele Indretning, der siden indgik i Universitetsordinansen af 1539, og det blev nu W itten ­ berg, ligesom fordum Köln, der blev Forbilledet for den genrejste dan­ ske Højskole. I de følgende Afsnit bliver der Lejlighed til a t komme nærmere ind paa Universitetets indre Forhold, her skal foreløbig gives en ko rt Ud- 2