KøbenhavnsUniversitet_1929

16 besad den Myndighed og rummede den aandelige Overlegenhed, der m a a tte til for a t afholde Landets unge Mænd fra a t søge fremmede Un iversiteter, en Skik, der var grundfæstet gennem A arhundreder, og for Resten ogsaa senere, langt udover Universitetets første Ungdom, skulde vise sig v an ­ skelig a t faa Bugt med. Det hjalp ikke sto rt, a t Kong Hans 1498 forbød danske S tuden ter a t drage til Ud landet, Upsala ene und taget, førend de havde studeret tre Aar i København. Paris, hvortil man hypp igt havde søgt i Middelalderen, havde ta b t en Del af sin T iltrækning, skønt endnu danske Studerende søgte did, bl. a. Saxoudgiveren, den bekendte K an ­ nik K ristiern P ed ersen ; det v ar dog nu især de nærmere liggende Univer­ siteter i Rostock og W ittenberg, der blev Maalet for de unge Danskere. Rostock synes til a t begynde med a t have væ ret det foretrukne, især da af S tudenterne fra Slesvig, men siden blev det W itte n b e rg ; herhen søgte mange af dem, der senere v a n d t et Navn, hv ilket unægtelig tyder paa, a t det hjemlige Universitet ikke ydede, hvad de attraaed e. Baade Joakim Rønnov, Hans Tausen og Svaning drog til W ittenberg, den sidste dog efter nogle S tudieaar i København. Den akademiske Virksomhed i denne Periode synes a t have ind­ skrænket sig til skolastisk Teologi og til den gejstlige og verdslige R et. Da Højskolen stod direkte under P ræ steskabet, v ar det kun natu rlig t, a t Teologien her som ved Datidens fleste andre Højskoler overskyggede de andre Videnskabsfag — det var ogsaa n atu rlig t, a t Kongen paa sin Side (og nogen Indflydelse paa Universitetets Stilling havde denne jo ogsaa) kunde ønske, a t Landets Embedsmænd og hans Udsendinge til fremmede Hoffer kunde erhverve de fornødne Kundskaber i Jurisprudensen inden for Landets Grænser. Det medicinske S tudium har derimod næppe væ ret af høj S tandard ved Københavns ældste Universitet og inden for det filo­ sofiske F aku ltet stod det næppe bedre til; efter Kristiern Pedersens Ud­ sagn forsømtes selv de klassiske Sprog, skønt det udelukkende var gen­ nem dem, den videnskabelige Dannelse spredtes. Det kunde im idlertid ikke være anderledes, den unge Højskole fik ikke S tunder til fri videnskabelig Udfoldelse. E fter en Menneskealders ikke ju st glorværdig eller stæ rk t paaskønnet Bestaaen blev den uhjæ lpe­ lig tru k k e t ind i de rivende religiøse Strømninger, der særtegnede Tiden, den blev en Kastebold for stridende Anskuelser og Dagens brændende Spørgsmaal. K ristian II havde baade i sin Lovgivning og paa anden Maade vist, a t Universitetets Forhold laa ham paa H jerte, men tillige havde han søgt a t skaffe Reform ationstankerne Fodfæste inden for dets Mure. E fter hans Fald blev baade hans Love og hans reformatoriske Be­ stræbelser slaaet h a a rd t ned. P ræ laterne fik a tte r, med Biskop Lage Urne