KøbenhavnsUniversitet_1929

18 sigt, ned gennem Tiderne, over dets Stilling udadtil, især dets Grundlove og øverste S tyre. Paa Herredagen i Odense udstedtes den 10. Jun i 1539 Universitetets nye »Fundatio et Ordinatio«, hvis Bestemmelser, ændret og moderniseret i nyere Lovbud, har haft Betydning helt ned til vor T id. I »Fundatio« fastsloges Universitetets Grundlæggelse og Genoprettelse, og E ftertiden formanedes til a t opretholde Stiftelsen i den Aand, der nu hersker, »da Sandhedens Lys er tændt« — i »Ordinatio« findes Rettesnoren for Høj­ skolens Forpligtelser og Rettigheder. De fire F aku lteter opretholdtes — de hørte jo med til et fuldstændigt Universitet. Professorerne skulde løn­ nes anstændigt — det var kun en billig Ret — og til Gengæld skulde de flittig t holde Forelæsninger og D isputationer — en tilsvarende rimelig Forpligtelse. I S taben af Universitetets Embedsmænd var nu indordnet en B iblioteks-Kustos og en Famulus communis, der skulde være til T je­ neste ved S tudenterbespisningen (thi Universitetets Rentem ester skulde nu — for Betaling — holde Bord for S tudenterne). Ligesom det ældste Universitet fik det genoprettede sin egen Ju risd ik tion , kun Drabssager skulde høre under de borgerlige Domstole; ellers kunde de akademiske Domme kun appelleres til Kongen. Den akadem iske Verdens eksklusive Stilling inden for det borgerlige Samfund fastsloges yderligere derved, a t alle, der hørte Un iversitetet til, tilligemed deres Husstande og T jenere v a r fritaget for alle offentlige Paalæg og Tynger, og desuden nød de delvis Toldfrihed for 01 og Vin. Kannikedømmerne skulde for Frem tiden kun gives til lærde unge Mænd, som m indst to Aar havde studeret i København — ogsaa det var en ny Bestemmelse, ligeledes a t S tudenterne, som meldte sig ved Universitetet, bland t Magistrene skulde vælge sig en »Præceptor«, der skulde yde ham Vejledning og Tilsyn. Havde K ristian III nærmest interesseret sig for Universitetet som den faste Basis for den nye Kirkelære og det religiøse Liv, saa tog til Gengæld Frederik II nærmest Sigte paa dets materielle Forhold. De to Lovbud, Fundatsen af 25. Ju li 1569 og den saakaldte ny Fundats af 11. Septbr. 1571, er aldeles typiske for denne Konges praktiske Syn paa Tingene. Ved den første grundedes Kommunitetet, hvorom mere siden, den anden forbedrede Professorernes K aar og regulerede Universitetsgodset og B ru­ gen af dets Ind tæ g ter; bl. a. bestem tes det, a t ingen Professor skulde have Ret til a t afhænde noget af det Gods, han som Universitetslæ rer fik til­ lagt — det skulde stedse forblive ved Un iversitetet »under Guds Hævn, S traf og Vrede«. Det er den saakaldte »Forbandelse«, der længer ned i Tiden, da Forholdene ændredes, kom til a t spille saa stor en Rolle og meget bidrog til, a t Universitetsgodset ikke spredtes.