KøbenhavnsUniversitet_1929

15 A f U n iv e rsite te ts første Læ rere v a r den næ v n te Peder Skotte (P e tru s S cotus) d en , d er v irk e d e læ ngst, fra In d stiftelsen til sin Død 1520, i over 40 A a r; han b e g y n d te som D ekan i d e t filosofiske F a k u lte t, m en gik efter faa A ars Forløb ov er i d e t teologiske. I d e t ju rid isk e v a r E r ik N ielsen Rosenkrantz den første P rofesso r o rd in ariu s og F a k u lte te ts første D ek an , fra d e t m edicinske kendes kun en S k o tte , A lexand er K in g h o rn , d er kom h erind 1513 og næ pp e h av d e nogen lang V irk som hed ved U n iv e rsite te t. I d e t filosofiske F a k u lte t er Chr. Terkelsen M orsing den m est b ek e n d te og den en este a f sam tlig e P rofesso rer, d er gik ov er fra d e t k ato lsk e til d e t p ro te sta n tis k e U n iv e rsite t. P rofesso rerne fra d enn e P eriod e tilh ø rte fire N a tio n a lite te r, sy v v a r d an ske, fire ty sk e , tre S k o tte r og een N ed erlæ nd er. A f de Mænd, d er er k n y tte t til U n iv e rsite te ts tid lig ste H isto rie, fo rtje n e r dog n av n lig Peder Albertsen a t nævnes. H an v a r ogsaa R e tslæ rd og blev k o rt e fte r Indv ielsen k ree re t til D o k to r i K irk e re tte n ; to Gange v a r han R e k to r, m en vides ikk e a t h av e h o ld t Forelæ sninger. Til Gengæ ld g avn ed e h an den n y stifte d e H øjskole p aa m ange an d re M aader — ikke b lo t m e d v ir­ kede h an ved G rundlæ ggelsen, han b e tæ n k te den ogsaa m ed Jo rd e g o d s. D esuden m a a h an m indes som den første S tifte r a f e t U n iv ersitetsb ib lio te k — som W e rlau ff sig er: d e t eneste vid en sk abelig e A p p a ra t, som U n iv er­ s ite te t i d e tte T id srum k u nd e frem vise. P e d e r A lbe rtsen skæ nked e n em ­ lig allerede 1482 fire Bøger til K øb en h a vn s U n iv ersitet, h v o ra f de to rim eligvis v a r H a a n d s k r if te r; h ertil føjede han fem ten A ar efter en ny D o ta tio n , b e sta a e n d e a f 24 Væ rker, en efter D atid en s Fo rho ld b etyd elig B ogsam ling, og inden sin Død 1517 m a a han yd erlig ere h ave a fru n d e t d enn e G ave. V etu s B ib lio th eca A lb e rtian a (i d e t gam le U n iv e rsite ts­ b ib lio tek v a r h v er Sam ling o p stillet for sig og b a r G iverens N avn ) b ræ n d te im id lertid 1728 — kun eet H a a n d sk rift, der u d try k k e lig siges a t væ re skæ n k et U n iv e rsite te t »per do cto rem P e trum A lberti« er en d n u i B ehold. A n ta lle t a f ind sk revn e S tu d e n te r i U n iv e rsite te ts første T id kendes ikke m ed V ished — den æ ld ste M atrikel er forlængst ta b t, rim eligvis b ræ n d t 1728, d er findes kun U d d rag og N o ta te r i gam le try k te Bøger. Disses P a a- lidelighed fo ru d sa t m a a m an s lu tte , a t T ilgangen til U n iv e rsite te t h ar væ re t y d e rs t ringe, i de første A ar efte r In d stiftelsen kun nogle faa S tu ­ d e n te r a arlig og i en Ræ kke A ar efter A ar 1500 slet ing en ; i 1520 naaedes M aksim um med 17 im m atrik u lered e. Og saa v id t m an k an fo rstaa søgtes den d an sk e H øjskole slet ikke a f Udlæ ndinge — b o rts e t fra dem , d er kom ind m ed d e t allerfø rste H old S tu d e n te r — end ikke a f N o rdm æ nd eller Sv en skere. A t T ilgangen v a r saa ringe, laa i, a t D anm a rk s nye U n iv e rsite t ikke