KøbenhavnsKirkesag_1912-15

386 „kristent“ Land. De, som taler saaledes, har jo fat i en stor og umistelig Sandhed, nemlig ait Kristendom afgjort i første Linie er et Personlighedsanliggende og ikke en Institution eller en Lov. Men det forekommer mig, at de kommer for let over at (faa draget Skillelinien mellem Personlighedens Verden og Samfundstilstan­ den. Samfundstilstanden er jo Summen af alle de Personligheds- indvirkninger, vi øver paa hverandre, og den enkelte Personlighed er ogsaa under Indflydelse af de Virkninger, som udigaar fra Sam­ fundstilstanden. Teoretisk og principielt kan det have sine store Vanskeligheder at drage denne Linie; men deraf at slutte, at der er ingen Ting, som hedder Kristendommens Indvirkning paa Samfundslivet, vilde være meget forhastet. Jeg foretrækker at tage Sagen faktisk og praktisk og spørge: Er der ingen Forskel at se paa en By og paa Samfundsforhold, hvor Kristendommen har øvet en stærkere eller svagere Indfly­ delse, men dog nogen Indflydelse, og saa paa en anden By og andre Samfundsforhold, hvor dette ikke har været Tilfældet? Og her lyder Svaret fra alle, som har haft Lejlighed til at drage en Sammenligning, at der er en meget iøjnefaldende Forskel. Ofte, naar jeg har klaget mig over Nød og Usselhed i vor Ho­ vedstad, har jeg hørt det fra dem, som havde levet en Del Aar i Østens store Byer: »Dette er intet mod det, som Millioner af Mennesker lever under derude.« Der er da en vis Mening i at tale om et kristent Land og en kristen By, selv om man meget bestemt tager Afstand fra Tanken, at dette skulde være et Sam­ fund af lutter fuldkomne Mennesker. Jesus har engang sagt: »Himmeriges Rige lignes ved en Sur- dejg, som en Kvinde tog og nedlagde i 3 Maal Mel, indtil det blev syret altsammen.« Der talte han om de Virkninger, som udgaar fra det, han har bragt os, nemlig Liv med Gud; det kan ikke isoleres og holdes i en Skuffe for sig selv, men maa vise sine Virkninger i de Omgivelser, hvorunder det lever. Saadan maa det ogsaa være den Dag i Dag, om vi har modtaget fra Jesus Kristus det. der giver os Liv. Det forholder sig jo ogsaa saaledes med det enkelte Menneske, som gribes af Kristus. Thi dette betyder jo ikke, at han med et bliver et fuldkomment Menneske, men det betyder, at han faar et nyt Midtpunkt i sit Liv, og ud fra dette Midtpunkt udgaar der Virkninger til alle de Forhold, hvori han er stillet til Mennesker, og hans Kristendom gennemføres ved, at alle disse Forhold gen­ nemsyres deraf. Hvilke Virkninger er det da, jeg tænker paa, naar jeg taler om et kristnet København? Jeg vil begynde med det ydre, det haandgribelige. Et kristnet København maa have en anden Byggelov end den, vi har, og en anden Bebyggelse. Der lever Tusinder af Mennesker under saa- danne Kaar, at det er ganske overordentlig vanskeligt at bevare sig selv. Her tænker jeg særlig paa Børnene og de unge, som er