KøbenhavnsKirkesag_1912-15

38 1 dyngede sammen paa en saadan Maade, at det næsten er umuligt, at aandelig Smitte kan undgaas, og at der fra Barndommen kan modtages den Sum af aandelig Modstandskraft, som er nødvendig for at leve et godt Menneskeliv. Jeg tænker paa de moralske Følger af en saadan Sammenhobning, som finder Sted ikke alene i gamle faldefærdige Bydele, men i saadanne, som kun er et halv­ hundrede Aar gamle og kan staa længe endnu. I et kristnet København maa fremdeles Fortjenesten for dem, der skal leve af deres Hænders Gerning, være en saadan at de anstændig kan leve af den; men ogsaa her mangler der ikke saa lidt; jeg behøver blot at nævne Lønnen for Syersker og andre kvindelige Arbejdere; og der er ogsaa adskillige. Mænd, som ikke af deres Løn kan ernære en Familie, og hvor derfor Hustruen, til Skade for Hjemmet, maa gaa ud at søge Arbejde. I et kristnet København maa Fristelserne i Skikkelse af Værts­ huse ikke øve en saa dominerende Stilling, som de gør i mange Dele af vor By. Der vil altid være svage Karakterer, som let lader sig lede og lokke af det, som stærkt byder sig frem; og jeg tænker her ikke alene paa de simple, men ogsaa paa de fine Værtshuse. Et kristnet København vil ikke taale en Skillingspresse, som sletter Grænserne mellem godt og ondt, mellem rent og urent, som spekulerer i Skandale, pirrer Nysgerrigheden og haaner det, som er helligt for andre Mennesker. Vi venter ikke, at alle Men­ nesker skal have samme Følelse overfor det, som vi anser for helligt. Men der er en Maade at angribe det for os hellige paa, som er lav og foragtelig, og det er at gøre det latterligt. Det er en temmelig nem Maade at angribe paa; der skal ingen Bega­ velse til, kun en fuldstændig Blottethed for Overbevisning. I et kristnet København vil der være Respekt og Ærbødighed for andres Overbevisning, fordi man véd, at en Overbevisning er altid noget værd. Det sker nu, at der holdes Bal Skærtorsdag og Langfredag i Selskabslokaler, det er at krænke de Kristnes Fø­ lelser. Naar der er Dødsfald i en Lejlighed i et Hus, forlanger vi ikke, at de, som bor ovenover os, skal dele vor Sorg; men almin­ delig Anstændighed forbyder, at man holder Bal ovenover det Sted, hvor der holdes Begravelse. Et kristnet København er en By, hvor der spørges efter det, som et Menneske trænger til for at leve, hvor man anlægger en Virkelighedsmaalestok paa sig selv og Forholdene, hvorunder man er stillet, og regner med Virkeligheden, ogsaa den Trang til Fred, Frimodighed og Haab, som findes i et Menneske. Og hvor denne Trang faar Lov at røre sig, der er der Evne til at modtage det, som tilbydes i Jesu Kristi Evangelium. Og i et kristnet København tilbydes dette Evangelium rigeligt. Hvorledes kan vi naa frem ? Kun derved, at Mennesker, en­ kelte Mennesker, bliver grebne i deres Samvittighed af Kristus og i deres Liv gennemfører det ait lyde Kristus. Det bliver Kraftcen­ trer, hvorfra der vil udgaa Virkninger. Vi ønsker ikke Love og