KøbenhavnsKirkesag_1912-15

382

godt, en Styrelse af Gud. at det var saadan. At den eneste Maade, hvorpaa Kirkefondet kunde faa Kirker indviet til folkekirkeligt Brug, var den, at det selv maatte indestaa for Kirkernes Drift. Gg her har vi et af de skønneste Kapitler i Kirkesagens Historie: At Menighederne, for at spare Kirkefondet for disse Udgifter, selv har søgt at skaffe Pengene til dem, saa Kirkefondet derved blev frigjort fra sine Forpligtelser paa det Sted og i Stand til at sætte Ploven i Jorden et nyt Sted, hvor der trængtes dertil. Dette Menighedernes Selvunderhold er ikke naaet overalt, men dog ved op imod Halvdelen af Kirkerne, og den Sum, der aarlig samles alene paa den Konto, var i sidste Regnskabsaar godt 45 000 Kr. Naar der graves rigtigt her, saa skal det nok vise sig, at vi staar overfor uanede Rigdomskilder. Ved selvstændige Menigheder tænkes imidlertid ikke blot paa økonomisk Selvstændighed!; der tænkes paa aandelig myndige Me­ nigheder, som. er sig bevidst baade deres Ansvar og Ret. Men bliver det ikke en ubehagelig Stilling for en Præst, naar Menig­ heden saadan bliver selvstændig og myndig? Og bliver Præsten saa ikke. overflødig ? Jeg tror ikke, der er nogen Fare i den Hen­ seende; han behøver ikke at være bange for Arbejdsløshed. Jeg tør dristigt sige, at for en Præst med det rette Præstehjerte kan der næppe tænkes nogen rigere og skønnere Lod end den, han faar i en Menighed1, som er paa Vej til at vokse op til aandelig Myndighed og Mands Modenhed. En saadan Menighed bliver nemlig aktiv, den vil bære Byrden sammen med sin Præst. I den bliver det saadan,, at Guds Riges Arbejde i Sognet drøftes først i det frivillige Menighedsraad sammen med de Mænd og Kvinder, som Menigheden selv har valgt til Tillidsmænd — siden i Men ghedssamfundet; saa bliver det ikke nogle enkelte, men den hele Menigheds Arbejde. Hvordan skulde vi f. Eks. tænke os at faa noget ud af Kirke- maaneden i November, hvis ikke vi havde vore Menighedssam­ fund ? Alt Arbejde i Sognet, baade ,'for Børnene, de unge, Bladudde­ ling, Blaa Kors, Menighedspleje maa udgaa fra Menighedssamfun­ det som Centrum og udføres af Menighedssamfundets Medlem­ mer, saa vi kommer bort fra det, at én har sit aandelige Hjem ét Sted eller maaske ingen Steder, sin Søndagsskolegerning et an­ det Sted og sit Blaa Kors Arbejde et tredje Sted. Men en rigtig aktiv Menighed vil vokse op til det Punkt, hvor den ikke kan blive staaende alene ved Arbejdet indenfor dens eget Sogn. Og her tænker jeg ikke blot paa Ydre Mission; der har sikkert i de senere Aar været en glædelig Fremgang i Menighedernes Syn paa den Sag og Offervillighed til den. Men jeg tænker paa Omsorgen for hele den By, hvori jeg bor. Paa Kirkesagen. Der er sket en lille Begyndelse, men en Begyndelse, som kan føres langt videre frem, naar de Menigheder, som kan mere end brødføde sig selv, eksporterer, naar de, der kan skaffe mere end til deres eget Underhold, sætter en Ære i og finder en