KøbenhavnsKirkesag_1912-15

383

Glæde i at blive Kirkefondets Hjælpere overfor Menigheder, som er fattige og vanskeligere stillet. Og ikke blot Kirkefondets Hjælpere; men ogsaa Indre Mis­ sions. Skal Indre Mission i København fremdeles kunne gøre sin Gerning til Velsignelse for vor By, og det tror vi jo da, den skal, saa maa Menighederne, lige saavel som de siger: Kirkesagen, det er os, ogsaa kunne sige: Indre Mission, det er os. Vi maa se ud over vore egne Sognegrænser, komme til at arbejde sammen med hverandre for at faa Livet vakt i hele vor By. Jeg ser en køn Baggrund for dette Arbejde i Kirkemaaneden, vi nu forbere­ der os til i November. Maatte Gud lade den Begyndelse lykkes til Frelse for mange Mennesker i vor By og til Dygtiggørelse og Selvstændiggørelse af Menighederne. Professor Westergciard talte om: En aandelig Vækkelse. Naar man tænker tilbage paa alle de Velgerninger, Gud har vist os i de forløbne 25 Aar af Kirkesagens Historie, og saa ven­ der Blikket ud i Fremtiden — ingen af os véd, hvor kort eller hvor længe, han skal leve med i den — , saa er der et Spørgs- maail, der atter og atter dukker op: Naar vil der komme et aande- ligt Resultat af alt dette? Naar vil det vidunderlige ske, det, som vi har længtes efter, og som man kan opleve i det smaa her og der ude i Landsbyerne, dette at Mennesker i Hobetal begynder at spør­ ge om deres Sjæls Frelse og vender sig til Gud. Man synes, det varer saa længe, det er saa trangt at spejde ud i Mørket; bliver det aldrig Dag? Lad mig da sige dette: Hvad der er sket i disse første 25 Aar af Kirkesagens Historie, det er kun en forberedende Gerning. Der maatte kræves Tid, for at de enkelte Menigheder kunde fylkes og uddannes, Alt det ydre maatte bringes saa vidt, at man kun­ de imødese det Øjeblik, da Rammerne var i Orden. Gud, har været god imod os, det har været Naade over Naade, bestandig har han givet, hvad vi bad ham om. Og hvad han liar givet, det er en Forjættelse om, hvad han vil give. Vi kender alle F o rtæ llin g e n om Jesus og den værkbrudne: „For at 1 skal vide, at Menneskens Søn har Magt til at forlade Synder paa Jorden — siger han til den værkbrudne — jeg siger dig: staa op og tag din Seng og gaa til dit Hus.« Det er det vidunderlige ved Guds Naadegaver: Idet han hjælper os i vort Arbejde, er det, som han med det samme vil tilsige os aandelige Velgerninger. Han har hjulpet os til at faa Kirkehusene rejst, han vil ogsaa hjælpe os til, at det storeAandens Gennembrud kan blive til Virke­ lighed. Naar vil det da ske, dette store og vidunderlige? Lad mig svare dette: Vi kan stole fuldt ud paa, at Gud vil indfri sine Løf­ ter, og han forhaler ikke sine Forjættelser; men vi skal ikke ud­ regne Dag og Time, men stille vente paa, at den Time kommer. Jeg er fuldkommen vis paa, at der rundt omkring i den haarde.