KøbenhavnsKirkesag_1912-15

380

melse skyldes vel ikke direkte det københavnske Kirkefond; men man kan rolig sige, at den aldrig var kommen, hvis ikke hele Kirkesagsbevægelsen var gaaet i Forvejen. Der har længe i Kø­ benhavn været spejdet efter en aandelig Vækkelse. En saadan er i særegen Forstand en Guds Naadegave; her gælder det frem for nogen Steds, at Mennesker kan slet intet tage af sig selv. Men skal en saadan aandelig Vækkelse bringe den af Herren til­ tænkte Velsignelse og ikke delvis lobe ud i Sandet, saa er det af højeste Vigtighed, at Menigheden har den nødvendige Bevægelses­ frihed, saa at den kan lede de aandelige Strømninger og bl. a. an­ bringe de aandelige Vejledere, Præster og Lægfolk, netop paa de rette Pladser, dette kan kun naas ad de frikirkelige Veje. Vi har Grund til at tro, at den københavnske Kirkesag vil bevare disse tre aandelige Hovedtræk. — at den fremdeles vil arbejde som en Lægmandsbevægelse, som en folkekirkelig Bevæ­ gelse. og som en frikirkelig Bevægelse, og vi tør da haabe, det lidt efter lidt vil vise sig, at den endnu har det bedste tilbage.*) Derefter fik Pastor Juhl Ordet for følgende Emne: Selv­ stændige, aktive Menigheder. Naar vi sammenligner de Kirker, der er bygget her i Køben­ havn i de senere Aar, med dem fra tidligere Tid, saa vil vi ikke være længe om at opdage, at der er en paafaldende Forskel. Der er noget, som alle de nyere Kirker har, men som alle de gamle mangler; det er Menighedslokaler. Det viser, at der i den sidste Menneskealder er foregaaet en Udvikling indenfor Kirkelivet i København, som har gjort det saa omtrent til en Nødvendighed, at naar man bygger en Kirke, saa maa der ikke blot være Plads til Menighedens festlige Liv om Søndagen, men ligesaa fuldt til dens Hverdagsarbejde. Og den væsentligste Indsats i denne Ud­ vikling har det københavnske Kirkefond givet. Kirkesagen er ganske vist ofte bleven kaldt for Kirkebygge­ riet og Kirkesagens ledende Mænd for Kirkebyggere. Det er naturligvis ogsaa rigtigt, at Arbejdet for en stor Del har bestaaet i at bygge Kirker; og det er heller ikke noget Arbejde, som skal agtes ringe, tlhi det betyder noget for en By, at der ikke er for langt mellem Kirketaarnene. Men enhver, der har fulgt Kirke­ sagens Arbejde, ved jo alligevel, at Kirkebygningen saave’som Sogneudskillelserne aldrig har været det egentlige Maal: det store straalende Maal har været at faa Herrens Tempel bygget op af levende Stene. Derfor har en væsentlig Del af Arbejdet fra Ledelsens Side bestaaet i at finde og faa ansat de rette Præster, det er vel ikke aitid lykkedes, og det er ikke altid gaaet glat; der har været ført Kampe, ofte langvarige Kampe med Autoriteterne for at sikre Kirkefondet Indflydelse paa, hvem der skulde være

*) Optaget efter „Kolding Avis“.